Vinterpause i overenskomstkonflikt
Regeringen ventes at lancere en reform af ungdomsuddannelserne, som indebærer et højere karakterkrav til gymnasierne og etableringen af en ny ungdomsuddannelse, HPX’en.
En enkel sætning i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser”, vil få store betydninger for titusinder af unge og deres uddannelsesvalg og muligheder. Meget taler for, at karakterkravet skal hæves til 6. (I dag er kravet et 5-tal ved folkeskolens afgangsprøve).
Store og skæve konsekvenser ved at hæve adgangskravet
Hvis karakterkravet bliver hævet til karakteren 6, vil 7-8000 elever ikke kunne opfylde dette adgangskrav ifølge en ny analyse fra Tænketanken DEA. Konsekvensen vil blive, at en række gymnasier vil blive affolket, og at der vil blive en stor skævhed, når det drejer sig om social mobilitet, køn, etnicitet og geografi. En analyse fra Gymnasieskolernes Lærerforening belyser denne skævhed.
En forøgelse af karakterkravet til 6 vil have en skævhed i forhold til unge, hvis forældre kun har grundskolen som højeste uddannelse. Denne gruppe er i forvejen ikke stor i gymnasierne, da den udgør 3,5 procent af eleverne. Denne lille gruppe vil blive formindsket med 33 procent og dermed udelukket fra gymnasiet. Til sammenligning er det 11 procent af de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, som vil blive forhindret adgang til gymnasiet.
Karakterkravet vil også ramme skævt på kønnet. Der går i forvejen flest piger, 53 procent mod 47 procent drenge. Kravet vil udelukke 13 procent af pigerne, mens det vil dreje sig om 18 procent af alle drengene.
For unge med anden herkomst end europæisk vil det betyde, at dobbelt så mange vil blive forhindret i optag sammenlignet med unge af dansk herkomst.
På nogle gymnasier vil op imod en tredjedel af eleverne ikke kunne blive optaget. Det gælder blandt andre Tørring Gymnasium, Høje Taastrup og Ørestad Gymnasium i København. Generelt vil hovedstaden blive mindst ramt, og hårdest vil det ramme Nordjylland. I provinsen vil flere unge blive forhindret i optag på gymnasierne, end det vil være tilfældet i de større byer.
Er det rimeligt?
I et debatindlæg i fagbladet Folkeskolen fra april beskriver Mai Møller Nielsen, hovedbestyrelsesmedlem i GL og gymnasielærer, den kommende reform meget rammende:
“At et betragteligt øget karakterkrav skaber større ulighed, er der næppe tvivl om. For det første må det blive endnu sværere at bevare befolkningen og de mindre skoler på afstand af de større byer, når det lokale gymnasiale tilbud lukker, fordi man har ekskluderet op mod 20 procent af eleverne.
For det andet: Synes vi, at det er rimeligt, at de børn, der fødes med de dårligste kort på hånden i forhold til uddannelse, giver op fra start, hvis de ser, at forhindringen er for voldsom.
Og hvad stiller man op med det lige dér i sin 8. klasse, hvor man ellers forsøger at overbevise ungerne om, at Danmark er så rigt et samfund, hvor vi aldrig giver op på muligheden for at rykke sig socialt og fagligt?
Det er skønt, at regeringen er blevet opmærksom på fortidens synder og er begyndt at rydde op i en folkeskolereform, hvor man fodrede hunden med sig egen hale, men det hjælper ikke meget, hvis det ene forfejlede forsøg på social ingeniørkunst fra oven blot erstattes af et andet.”
Det andet element er en kommende uddannelsesreform er en ny ungdomsuddannelse, HPX’en. Den vil senere blive behandlet i Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
