130 millioner til sociale normeringer skæres væk
Udsatte børn bliver taberne, når regeringens og De Konservatives nye finanslovsaftale lukker ned for puljen til sociale normeringer i fritiden.
Sådan lyder advarslen fra forældreorganisationerne Skole og Forældre og Forældrenes Landsorganisation (FOLA) samt Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL).
SFO’er og klubber mister afgørende støtte til de mest udsatte børn
Ifølge de tre organisationer har puljen til sociale normeringer på 130 millioner om året til sociale normeringer i tre år været en kæmpe succes for udsatte børn.
– Det bekymrer os, at puljen til sociale normeringer i fritidsinstitutioner ikke videreføres. Den har haft stor betydning for børn i udsatte positioner, og forældre har oplevet, hvordan de ekstra ressourcer har styrket fællesskaberne og trivslen. Det er dybt ærgerligt, at den indsats nu risikerer at forsvinde, advarer FOLA’s forperson, Signe Nielsen.
Også BUPL er dybt skuffede.
– Jeg er rigtig ærgerlig over, at de sociale normeringer ikke bevares, fordi de ekstra penge har gjort en kæmpe stor forskel for børn i udsatte positioner. Ikke alene i fritiden, men også i forhold til skoletilhør, siger Elisa Rimpler. Det er et stort forebyggelsesarbejde, der nu risikerer at gå tabt, siger Elisa Rimpler.
BUPL’s evalueringer af de sociale normeringer viser, at børnene trives bedre, der er færre konflikter, de er blevet mere glade for at gå i skole og at børnefællesskaberne er styrket.
– Det er virkelig godt, at regeringen vil sætte penge af til indsatser mod ufrivilligt skolefravær, men de sociale normeringer i fritiden burde have været en del af den indsats, siger Elisa Rimpler
– Jeg ved, at mange kommuner har set, hvilken forskel det gør, når vi styrker kvaliteten i fritiden særligt omkring de børn, der har det største behov. Derfor håber jeg, kommunalpolitikerne vil kæmpe videre for at redde de sociale normeringer i de enkelte kommuner, siger Elisa Rimpler.
Også forældreorganisationen Skole og Forældre beklager nedskæringen.
– Nu bliver der mindre tid til den enkelte, og det bliver sværere at forebygge konflikter og mistrivsel. På længere sigt kan det betyde øget ulighed og større frafald fra fællesskaber. Jeg synes, det er en kæmpe fejl ikke at gøre normeringerne permanente, sådan som de er på dagtilbudsområdet, siger formand for Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy.
KL: Regnestykket går ikke op
Men faktisk er der – generelt i aftalen – slet ikke afsat penge nok til at sikre ordentlige normeringer.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) efterlader finanslovsaftalen en ubetalt regning til kommunerne på dagtilbudsområdet.
Der følger nemlig ikke nok penge med til at leve op til kravet om minimumsnormeringer.
– Det haster med at finde en løsning, hvis ikke det skal gå ud over andre velfærdsområder. Regnestykket går simpelthen ikke op. Så klar lyder meldingen fra KL’s formand Martin Damm, efter at regeringen og Det Konservative Folkeparti torsdag har landet en finanslovsaftale for 2026.
Hidtil har kommunerne talt 2900 ledere med i normeringerne.
Men ifølge KL betyder finanslovsaftalen, at muligheden for at tælle lederne med i normeringsopgørelsen bliver fjernet.
Selvom der bliver afsat penge i aftalen til at ansætte flere pædagoger – så er det slet ikke nok. Finanslovsaftalen sætter nemlig kun penge af til at ansætte 1400 ekstra i landets vuggestuer og børnehaver.
– Det betyder, at der mangler penge til at ansætte 1500 personer, forklarer KL’s formand.
Dermed får kommunerne svært ved at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer, advarer han.
– Det betyder, at kommunerne vil skulle spare på andre områder for at kunne leve op til loven, forudser Martin Damm.
Han frygter, at det vil få den konsekvens, at mange kommuner – for at kunne ansætte personale til at leve op til minimumsnormeringerne – må spare på ledere i dagtilbud, som ikke længere tæller med i statistikken.
Dermed kan finanslovsaftalen få den stik modsatte effekt af, hvad regeringen har lovet danskerne.
– Vi har lige fået en kvalitetsundersøgelse, der viser, at der er et stort arbejde i vores dagtilbud med at løfte kvaliteten. Alt peger på, at ledelse er en helt afgørende faktor her. Men når lederne ikke tæller med i statistikken, og når pengene ikke rækker til at leve op til lovkravet, så vil det mange steder være hér, man sparer. Og dermed forsvinder de ledere, der skal sørge for at arbejde med kvalitetsudviklingen lokalt og sikre, at børnene får endnu bedre dagtilbud. Med andre ord risikerer finanslovsaftalen at få den stik modsatte effekt af, hvad regeringen ellers har lovet danskerne, siger Martin Damm.
Danmarks Lærerforening: Ingen langsigtede løsninger
Også når det gælder folkeskolen er finanslovsaftalen langtfra de udfordringer, som landets skoler står med, advarer Danmarks Lærerforening.
De ti millioner kroner, som aftalen afsætter til at give lærerne bedre muligheder for at bruge fysisk magt over for eleverne i folkeskolen ikke rækker langt, når de skal strækkes over landets mere end 1000 skoler, konstaterer lærerforeningen.
Og de 30 millioner kroner som de næste fire år vil bliver afsat til at bekæmpe langvarigt, ufrivilligt skolefravær, er langt fra nok til at løse de store udfordringer, skolerne står overfor, advarer lærerne.
– Det, regeringen og Konservative præsenterer, er for lidt til, at det for alvor vil kunne mærkes, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
Han uddyber:
– Langvarigt, ufrivilligt skolefravær er et massivt og meget komplekst problem, der hænger tæt sammen med folkeskolens andre udfordringer. Vi kan ikke lappeløse skolernes ganske omfattende problemer med 30 mio. kr. om året. Der er behov for seriøse overgangsinvesteringer, hvis vi skal finde de gode, langsigtede løsninger.
Partierne bag finanslovsaftalen vil også spare 8,6 millioner kroner, ved at lukke Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der siden 1999 har stået for uafhængige evalueringer, analyser og rådgivning af en lang række uddannelser.
I stedet skal analyse- og evalueringsopgaver på dagtilbuds- og uddannelsesområdet samlet hos Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
