Regeringen har, lige før de fleste danskere går på sommerferie, indgået en ny aftale med alle Folketingets partier om bekæmpelse af antisemitisme. Aftalen er et tillæg til den allerede eksisterende handlingsplan mod antisemitisme, som blev vedtaget i 2022.
Aftalen indeholder 12 punkter, blandt andet flere midler til undervisning i Holocaust samt forskning og kortlægning af antisemitisme i Danmark.
Men den indeholder også mulighed for at indføre særlige zoner med skærpet straf for antisemistisme til for eksempel demonstrationer og forskning i “den nye antisemitisme”, som blandt andet inkluderer “foragt for staten Israel”.
Hvis de vil lave en handlingsplan mod racisme, så kom med den, men den skal gælde alle. Så skal palæstinensere og muslimer generelt også være inkluderet i den, ikke bare en enkelt gruppe i samfundet.
Jonathan Ofir, dansk-jødisk Palæstina-aktivist
Og netop de elementer møder kritik fra den dansk-jødiske aktivist Jonathan Ofir. Han har længe været aktiv i Palæstina-solidaritetsbevægelsen. Ifølge ham vil den nye aftale ramme skævt i forhold til at bekæmpe had.
– Aftalen vil særligt ramme palæstinensere, men også jøder som mig, der kritiserer staten Israel. Den lægger op til, at meget af den kritik nu skal defineres som antisemitisme, og det vil ramme mange mennesker, som kæmper for et frit Palæstina, siger han til Arbejderen.
En vag definition
Ifølge Jonathan Ofir så er selve grundlaget for regeringens planer om bekæmpelse af antisemitisme forfejlet. Han påpeger, at den arbejdsdefinition af antisemitisme, Danmark lægger sig op ad, er problematisk.
Definitionen kommer fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) og lyder: “Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund.”
– Ikke kun er den definition meget vag, en dommer i England sagde blandt andet, at den var direkte udefinerbar, men IHRA har også givet konkrete eksempler på, hvad den kan omfatte. Nogle af de eksempler var særligt farlige. For eksempel sagde de, at det at kritisere Israel for ting, man ikke ville kritisere andre demokratiske stater for, er antisemitisme. siger Jonathan Ofir og tilføjer:
– Men Israel gør jo ting, som andre stater ikke gør, som skal kritiseres. Det betyder, at kritik af apartheidstyret i Israel kunne være antisemitisme under den definition.
Han nævner også eksempler som at omtale Israel som en kolonistat eller sammenligne statens behandling af palæstinensere med Nazitysklands politik mod jøder. Alle de eksempler mener Jonathan Ofir, at regeringen accepterer som antisemitisme i den nye aftale.
– Det begrænser jo reelt set ytringsfriheden og kampen mod zionisme, fordi at det alt sammen bliver defineret som antisemitisme. Det er for mig at se en meget farlig vej at gå, som vil ramme helt skævt og ikke gøre noget ved reel antisemitisme, understreger han.
Vil man bekæmpe racisme, så gør det
Adspurgt om, hvad Jonathan Ofir hellere havde set fra regeringen for at bekæmpe antisemitisme, så har han et simpelt svar. Han mener ikke, at man kan adskille kampen mod én form for had fra en anden.
– Hvis de vil lave en handlingsplan mod racisme, så kom med den, men den skal gælde alle. Så skal palæstinensere og muslimer generelt også være inkluderet i den, ikke bare en enkelt gruppe i samfundet, siger han.
Og konsekvenserne af planen for de grupper er noget, som bekymrer ham. Forslaget om særlige strafzoner mener han særligt kan blive et problem i antizionistisk aktivisme.
– Man kan nemt forestille sig, at hvis politiet følger IHRA-definitionen, så kan en Palæstina-demonstration blive erklæret en særlig strafzone, siger han og tilføjer:
– Så kan man måske blive straffet for at sige from the river to the sea eller for at kalde Israel en apartheidstat. Det er selvom flere menneskerettighedsorganisationer, også israelske, har kaldt staten netop det. Det er en farlig vej at gå, mener jeg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
