11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let støvregn, 3 °C

Folketinget skal tage stilling til ghettolov igen

Borgerforslag behandles i dag

Folketinget skal tage stilling til ghettolov igen

Almen Modstand har ingen illusioner om, at Folketinget tager kravet fra 55.000 borgere alvorligt og afskaffer ghettoloven. Derfor går Almen Modstand på gaden for at kæmpe videre mod ghettolov og ghettolister.

I dag skal Folketinget behandle borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag skal Folketinget behandle borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne.

Det er ikke med partiernes gode vilje, at de nu – endnu en gang – skal gå på talerstolen og forsvare ghettolovgivningen.

I den kommende tid vil vi fortsætte med at støtte de beboere, der siger nej til at blive smidt ud af deres boliger med information, organisering og støtte til retssager. 
Jean Thierry, Almen Modstand

Den eneste grund er, at mere end 55.000 har skrevet under på borgerforslaget, som nu skal behandles i Folketinget.

>> LÆS OGSÅ: 50.000 underskrifter tvinger Folketinget til at tage stilling til ghettolov

Protester i København, Odense og Aarhus

Udenfor Folketinget bruger beboerne i de almene boliger og deres støtter dagen til at protestere mod ghettoloven.

Tidligere i dag opsatte aktivister fra Almen Modstand "Ikke til salg"-ejendomsmæglerskilte på almene boliger i København.

Herudover har børn og voksne i flere almene boligområder brugt påskeferien på at male og samle små huse, som skal vises til politikerne på Christiansborg – både virtuelt og fysisk på Slotspladsen. 

I Aarhus mødes beboerne i de almene boligområder Gellerupparken og Bispehaven, der begge er opført på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoområder, senere i dag.

I Gellerupparken står syv blokke til at blive nedrevet. Her mødes beboerne klokken 15 for at gå rundt i boligområdet med bannere og samle protestunderskrifter.

I Bispehaven mødes beboerne klokken 14.30. Herfra går de igennem området med musik og flyers og banker på hos beboerne for at indsamle fuldmagter til en klage over, at helhedsplanen for området er ulovlig, fordi den ikke er vedtaget på et beboerafdelingsmøde.

I februar kendte Beboerklagenævnet boligselskabet Østjysk Boligs beslutning om at nedrive nedrive seks blokke i Bispehaven "i strid med lovgivningen".

>> LÆS OGSÅ: Beboerklagenævn kender nedrivninger i Aarhus ulovlige – men klagen kom for sent

– Borgerforslaget bliver jo nok ikke vedtaget. Så derfor er det vigtigt, at vi fortsat holder gryden i kog og rejser debatten om ghettolisterne og ghettoloven, siger Hans Jørgen Vad fra Almen Modstand Aarhus, der er blandt initiativtagerne til protesterne i Aarhus.

Også i Odense bliver der protesteret i dag. Almen Modstand har bebudet en cykeldemonstration.

Vil have fakta frem i debatten

I København har aktivister og beboere i de almene boliger brugt påskedagene på at opsætte plakater fra Almen Modstand i deres vinduer og i gaderne.

Britta My Thomsen

– Borgerforslaget har været en god aktivitet, der har givet mange tusinde borgere mulighed for at give deres mening til kende. Samtidig får vi nu sat spørgsmålet om loven og regeringens lister på dagsordenen, siger Jean Thierry til Arbejderen.

Han er aktiv i Almen Modstand i København og var en af forslagsstillerne til borgerforslaget.

– Vi vil gerne have fakta frem i debatten. I dag er kun 25 områder på regeringens lister – mod 43, da de nuværende lister blev indført i 2018. Udviklingen med færre listede områder er sket helt uden nedrivninger eller frasalg. Udviklingen har endda været så god i boligområderne, at der kun ville være fem områder tilbage på den oprindelige liste, hvis man brugte Lars Løkkes kriterier fra 2010, fortæller Jean Thierry.

– Der er bare blevet lavet om på kriterierne flere gange, så politikerne har kunnet blive ved at sige, at den sociale indsats ikke har hjulpet, selv om det i virkeligheden går bedre og bedre i de store almene boligområder. Jo flere mennesker, der bliver opmærksomme på det, jo tættere er vi på at få afskaffet den absurde lovgivning.

>> LÆS OGSÅ: Minister viser ingen nåde over "ghettoer" på vippen

Flere skal organiseres

Almen Modstand sender også en delegation til folketingssalen for at overvære debatten.

Intet tyder dog på, at politikerne vedtager borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne. Derfor er Almen Modstand indstillet på at fortsætte kampen mod lovgivningen og de nedrivninger og salg til private, der truer i de kommende år.

– I den kommende tid vil vi fortsætte med at støtte de beboere, der siger nej til at blive smidt ud af deres boliger, blandt andet i Vollsmose. Vi vil støtte med information, organisering og støtte til retssager. Vi vil også prøve at organisere de 58 boligområder, som regeringen nu vil sætte på den såkaldte forebyggelsesliste, lyder det fra Jean Thierry.

>> LÆS OGSÅ: Boligministerens nye "ghettopakke" betyder færre boliger til socialt udsatte

Britta My Thomsen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. apr. 2021 - 06:15   06. apr. 2021 - 11:23

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.