I dag skal Folketinget behandle Almen Modstands borgerforslag om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne.
Det er ikke med folketingspartiernes gode vilje.
Den eneste grund til at Folketinget skal tage stilling til ghettoloven og -listerne er, at mere end 55.000 har skrevet under på borgerforslaget.
Protester i København, Odense og Aarhus
Udenfor Folketinget protesterer beboerne i de almene boliger og deres støtter mod ghettoloven.
Tidligere på dagen opsatte aktivister fra Almen Modstand “Ikke til salg” ejendomsmæglerskilte på almene boliger i København.
Herudover har børn og voksne i almene boligområder over hele landet brugt påskeferien på at male og samle små huse, som skal vises til politikerne på Christiansborg – både virtuelt og fysisk på Slotspladsen.
I Aarhus mødes beboerne i de almene boligområder Gellerupparken og Bispehaven, der begge er opført på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoområder.
I Gellerupparken står syv blokke til at blive nedrevet. Derfor mødes beboerne klokken 15 for at gå rundt i boligområdet med bannere og samle protestunderskrifter ind i de nedrivningstruede blokke.
I Bispehaven mødes beboerne klokken 14.30.
Herfra går de igennem området med musik og flyers og banker på hos beboerne for at indsamle fuldmagter blandt beboerne til at klage over at helhedsplanen for området er ulovlig, fordi den ikke er vedtaget på et beboerafdelingsmøde.
I februar kendte Beboerklagenævnet boligselskabet Østjysk Boligs beslutning om at nedrive nedrive seks blokke med almene boliger i Bispehaven “i strid med lovgivningen”.
Læs også
Beboerklagenævn kender nedrivninger i Aarhus ulovlige – men klagen kom for sent
– Borgerforslaget bliver jo nok ikke vedtaget. Så derfor er det vigtigt, at vi fortsat holder gryden i kog og rejser debatten om ghettolisterne og ghettoloven, fortæller Hans Jørgen Vad fra Almen Modstand Aarhus, der er blandt initiativtagerne til protesterne i Aarhus.
Læs også
50.000 underskrifter tvinger Folketinget til at tage stilling til ghettolov
I Odense arrangerer Almen Modstand en cykeldemonstration.
Vil have fakta frem i debatten
I København har aktivister og beboere i almene boliger brugt påskedagene på at opsætte plakater fra Almen Modstand i deres vinduer og i gaderne.
– Borgerforslaget har været en god aktivitet, der har givet mange tusinde borgere mulighed for at give deres mening til kende. Samtidig får vi nu sat spørgsmålet om ghettoloven og ghettolisterne på dagsordenen, siger Jean Thierry til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Vi vil gerne have fakta frem i debatten. I dag er kun 25 områder på regeringens lister – mod 43, da de nuværende lister blev indført i 2018. Udviklingen med færre “ghettoområder” er sket helt uden nedrivninger eller frasalg. Udviklingen har endda været så god i boligområderne, at der kun ville være fem områder tilbage på listen, hvis man brugte Lars Løkkes oprindelige kriterier fra 2010, fortæller en af initiativtagerne til borgerforslaget.
Han uddyber:
– Der er bare blevet lavet om på kriterierne flere gange, så politikerne har kunnet blive ved at sige, at den sociale indsats ikke har hjulpet, selv om det i virkeligheden går bedre og bedre i de store almene boligområder. Jo flere mennesker, der bliver opmærksomme på det, jo tættere er vi på at få afskaffet den absurde lovgivning.
Almen Modstand sender også en delegation til folketingssalen for at overvære debatten.
Flere skal organiseres
Intet tyder på, at politikerne vedtager Almen Modstands borgerforslag og afskaffer ghettolov og ghettolister.
Derfor er Almen Modstand indstillet på at fortsætte kampen mod lovgivningen og de nedrivninger og salg til private, der truer i de kommende år.
– I den kommende tid vil vi fortsætte med at støtte de beboere, der siger nej til at blive smidt ud af deres boliger, blandt andet i Vollsmose. Vi vil støtte med information, organisering og støtte til retssager. Vi vil også prøve at organisere de 58 boligområder, som regeringen nu vil sætte på den såkaldte forebyggelsesliste, siger Jean Thierry.
Læs også
Boligministerens nye “ghettopakke” betyder færre boliger til socialt udsatte
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.