Folkeskolen er økonomisk underfinansieret og et stigende behov for specialundervisning presser samtidig folkeskolens almenområde. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter spot på en yderst presset folkeskole.
Færre elever i almenklasser
Nedenstående tabel viser den onde cirkel, som folkeskolens befinder sig i.
Fra 2019 til 2024 er antallet af elever i almenklasserne faldet med 33.900 svarende til et fald på 6,6 procent. Omvendt er antallet af elever i folkeskolens specialklasser steget med 3.000 elever, en stigning på 17,6 procent. Ligeledes er antallet af elever i specialskoler er steget med 3.000 elever, hvilket her er en stigning på hele 21,9 procent.
Samtidig får privatskolerne flere og flere elever. Over 20 procent af alle elever går i dag på privatskoler eller efterskoler.

Kommunerne bruger knap 28 procent af skolebudgettet på cirka 7 procent af eleverne.
At en stigende andel af eleverne i folkeskolen ikke kan fungere i en almindelig klasse, presser folkeskolebudgettet. Samlet set er udgifterne til specialklasser og specialskoler steget med 14 procent fra 2019 til 2024.
Kommunernes Landsforening (KL) har vurderet, at hvis udviklingen fortsætter, vil knap 10 procent af folkeskoleeleverne gå i specialklasse eller specialskole i 2030, og udgifterne vil beløbe sig til cirka 33 procent af de samlede udgifter til folkeskoleområdet.
Hertil skal så tilføjes, at der i dag er en gruppe af elever, som har det man kalder for et “uindfriet støttebehov”. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) er andelen af elever i almindelige 7.-9. klasser med et uindfriet støttebehov steget fra 6 procent til 7,5 procent fra 2015 til 2021.
Elever med et uindfriet støttebehov er elever, som ikke modtager støtte, selvom klasse- eller kontaktlæren vurderer, at eleven har behov for støtte.
Spørger man Danmarks Lærerforening, der har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 lærere, viser denne, at 85 procent af alle folkeskolelærere har elever med et uindfriet støttebehov.
Behov for kæmpe investering
I analysen fra AE konkluderes:
“Det kommer med en omkostning for både børn, forældre og lærere, hvis rammerne i den almene folkeskole ikke er gode nok til at rumme flere elever. Det er samtidig med til at sætte kommunernes økonomi under pres, fordi enhedsudgifterne til specialundervisningen er meget højere end til almenområdet. Når flere elever i almenklassen ikke får opfyldt deres støttebehov, så accelerere det den negative spiral, hvor færre elever kan fastholdes på almenområdet, hvilket sætter folkeskolens økonomi under yderligere pres”.
Folketinget skal i denne uge diskutere folkeskolens økonomi, efter forslag fra SF, blandt andet på baggrund af denne omtalte analyse fra AE.
Presset for at sikre flere økonomiske midler er stigende, og lige før jul meldte økonomiprofessor, Ninna Smith sig på banen med følgende:
– På blot fire år er der tale om, at udgifterne per elev i de almene klasser i folkeskolen reelt er haltet bagud med omkring 10 procent i forhold til udviklingen i BNP. Så taler vi altså om et beløb måske i omegnen af 4 milliarder om året. Så vi snakker rigtigt mange milliarders efterslæb, som er opbygget over en lang årrække. Det sker ovenpå, at folkeskolen skal løse stadig større udfordringer med børn, der mistrives eller skal i specialtilbud.
Imidlertid har undervisningsminister Mathias Tesfaye for bare et halvt år siden udtalt, at “Folkeskolens største problemer er ro, orden og autoritet”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
