Mindretal af modstand
Skal Folkebevægelsen mod EU forsøge at komme på stemmesedlen til det næste valg til EU-parlamentet i 2024?
Det spørgsmål skal de delegerede på Folkebevægelsens landsmøde tage stilling til i weekenden.
Det er ikke en let beslutning. Det vil nemlig kræve en enorm arbejdsindsats at indsamle de ikke mindre end 70.635 vælgererklæringer, der skal til, for at blive opstillingsberettiget til EU-parlamentsvalget.
– Det er en stor opgave, vi stiller os. Men hvis der er stemning for det på landsmødet, er vi i Kommunistisk Parti klar til at give det et skud, siger Karina Rohr Sørensen til Arbejderen.
Opgaven kan være med til at samle kræfterne og aktivere medlemmer og komiteer om et fælles mål og skabe energi og gejst.
Karina Rohr Sørensen
Hun er medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg og Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse.
Hun håber på, at indsamlingen af vælgererklæringer kan være med til at give Folkebevægelsen et fælles projekt at arbejde henimod.
– Opgaven kan være med til at samle kræfterne og aktivere medlemmer og komiteer om et fælles mål og skabe energi og gejst.
Det er Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse, der står bag forslaget om, at bevægelsen skal forsøge at indsamle de mere end 70.000 vælgererklæringer, det kræver at få lov til at stille op til EU-parlamentsvalget.
Ikke business as usual
Folkebevægelsen mod EU er vant til at kæmpe i strid modvind, og har flere gange trodset ja-partierne i Folketinget og omfattende ja-kampagner i de store medier og vundet folkeafstemninger om euroen.
Men den her kamp er anderledes, mener Karina Rohr Sørensen.
– Det er vigtigt, at vi gør os klart, hvor stor en opgave det er at indsamle over 70.000 vælgererklæringer. Vi har før vundet svære folkeafstemninger. Men denne gang er der ikke en afstemning og en debat i resten af samfundet, som vi kan koble os på. Vi vil blive mødt af en mur af tavshed fra både politikere og medier, forudser Karina Rohr Sørensen.
– Vi skal selv ud og skabe opmærksomhed om Folkebevægelsen og nødvendigheden af, at den tværpolitiske EU-modstand igen bliver repræsenteret i EU-parlamentet. Hvis det skal lykkes, skal vi forbinde EU-modstanden til de aktuelle kampe – lige fra kampen mod kommunale nedskæringer til klimakampen.
Vi får kun folk til at støtte vores opstilling, hvis de får øjnene op for, at vi kommer dem ved.
Karina Rohr Sørensen, Folkebevægelsen mod EU og Kommunistisk Parti
Det kræver, at Folkebevægelsen mod EU er i stand til at omstille sig og arbejde på en helt ny måde.
– Vi skal have fat i en masse mennesker, vi ikke kender i forvejen. Vi skal samarbejde med partier, bevægelser og enkeltpersoner, vi ikke har samarbejdet med før. Kun sådan kan vi nå ud i nye cirkler og generere en masse aktivitet og skabe levende politiske debatter og skabe opmærksomhed om EU – og hvorfor det er nødvendigt med en stærk og folkelig EU-modstand.
- Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
- Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
- Bevægelsen har i dag cirka 3200 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
- Omkring 25 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
- Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor er Folkebevægelsen i dag ikke repræsenteret i EU-parlamentet.
- Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.
Vælgererklæringer eller ej – så er det vigtigt at Folkebevægelsen mod EU finder et fælles projekt, og kommer mere ud i virkeligheden, og bliver en del af almindelige menneskers kampe, mener Karina Rohr Sørensen.
– Hvis vi på et tidspunkt skal være i stand til at samle befolkningen om kravet om at komme ud af EU, skal vi have langt bedre rodfæste i befolkningen end vi har i dag. Kun en stor og bred folkebevægelse kan løfte de store opgaver, vi står overfor med at forsvare de danske forbehold og bekæmpe udviklingen mod mere Union og i sidste ende sikre en dansk udmeldelse af EU. Heldigvis er der masser af EU-modstand i samfundet – og EU sørger selv for, at der er masser at være imod.
Hvad skal der til?
Karina Rohr Sørensen mener dog, at der er masser af muligheder for at bringe EU-modstanden ind i aktuelle debatter og kampe som foregår rundt om i samfundet.
– Vi får kun folk til at støtte vores opstilling, hvis de får øjnene op for at Folkebevægelsen mod EU kommer dem ved. Vi skal koble EU-modstanden på de kampe, der kæmpes i forvejen, og på de aktuelle temaer om fred, velfærd, klima og mindsteløn.
– Eksempelvis blive konsekvenserne af budgetloven bliver mere og mere tydelige. EU’s loft over de offentlige udgifter gør det svært at få velfærden til at hænge sammen. Sygeplejerne er trætte af overarbejde og af ikke at have tid til deres patienter. Og det er svært at rekruttere pædagoger og SOSU’er, fordi velfærden bliver udhulet. Folkebevægelsen skal gøre det klart, at vi kan ikke gøre op med den stramme økonomiske styring af den offentlige sektor uden at gøre op med budgetloven. Det er den slags budskaber vi skal ud med, lyder det fra Karina Rohr Sørensen.
Besværlig proces
Kravet for at blive opstillingsberettiget er 70.635 vælgererklæringer. De mange tusinde vælgererklæringer skal indsamles på bare 18 måneder.
Det er ikke lige til at få godkendt en vælgererklæring.
Først skal man gå ind på Indenrigsministeriets hjemmeside og trykke “Igangsæt vælgererklæring”. Herefter skal man logge på med sin NEMID og bekræfte vælgererklæringen.
Efter syv dage får man et link i den e-Boks, som man skal trykke på og endnu en gang logge på med NEMID for at bekræfte.
Hvis Folkebevægelsen skal nå i mål med at indsamle de mange vælgererklæringer, skal bevægelsen godt og hurtigt ud af starthullerne – og dampen skal holdes oppe hele vejen.
– Vi har 18 måneder til at få over 70.000 vælgererklæringer i hus. Hvis det skal lykkes, skal vi hurtigt ud over rampen og i gang med en masse aktivitet.
Men hvis det lykkes, er der ingen tvivl om, at det vil være en sejr for Folkebevægelsen mod EU og den fremtidige EU-modstand.
Læs også
Hvis Folkebevægelsen mod EU igen bliver repræsenteret i EU-parlamentet, vil det først og fremmest give EU-modstanden en platform, lettere adgang til medierne, adgang til viden og dokumenter om EU’s udvikling og en bedre økonomi, der kan bruges til gavn for EU-modstanden herhjemme.
Derfor håber Karina Rohr Sørensen på, at Folkebevægelsen mod EU igen vil være at finde på stemmesedlen ved det næste EU-parlamentsvalg.
– EU-modstanden har meget bedre mulighed for at komme til orde, når vi er repræsenteret i EU-parlamentet. Der er ingen tvivl om, at det har svækket Folkebevægelsen at vi røg ud af EU-parlamentet. Det har ikke bare kostet dyrt økonomisk – men også på synlighed og adgang til medier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
