Der findes jo både pris – og avance stop! Der findes oprindelsesland på alle fødevarer, man køber, så det er muligt at spore hvor i handelsleddene den ublu avance findes.
Problemet ligger i høj grad i, at der skal være en instans, som får alle supermarkeds-kæder til på en gang at sænke priserne, avancerne, på hele fødevaremarkedet.
Så måske kunne staten og fødevareselskaberne deles om prisnedsættelsen, sænkningen af momsen og nedregulering af avancerne, så alle kan få råd til at bo i Danmark.
De stigende priser er uden sammenligning den største økonomiske bekymring for privatøkonomien, oplyser forbundet 3F i dets kommentar til vismændenes rapport om Dansk Økonomi Efteråret 2025.
3F har målt på, hvilken betydning de stigende fødevarepriser har blandt både dets egne medlemmer og hos andre i arbejdsstyrken i Danmark.
Forbundet understreger, at konklusionen også gælder, selv om 3F’s medlemmer ifølge statistikken bredt set har indhentet reallønnen.
Konklusion fra 3F’s egen analyse skærper og uddyber vismændenes konklusioner om udviklingen af de stigende fødevarepriser.
Prisstigninger rammer socialt skævt
Vismændene opsummerer i deres analyse, at priserne på fødevarer er steget mere end den almindelige stigning på varer siden 2020, ligesom de konkluderer, at stigningerne på fødevarer ligger på niveau med stigninger i andre lande i EU i den samme periode.
Vismændene når også frem til, at selv om priserne er steget for alle fødevarer, rammer det især folk, der har lave indkomster, som i vismændenes analyse er studerende og folk uden for arbejdsmarkedet.
Det er grupper, hvor indkøb af fødevarer fylder næsten dobbelt så meget i budgettet som for folk, der befinder sig i den højere ende af lønskalaen. På den måde rammer de stigende fødevarer meget skævt socialt set.
Vi er det eneste EU-land, der ikke har en eller anden form for differentieret og lavere moms på fødevarer.
3F
Ifølge vismændenes analyse fylder køb af fødevarer i gennemsnit cirka 7 procent af de højest lønnedes indkomst, mens det for arbejdsløse, studerende og folk ude af erhverv udgør 12-13 procent af deres indkomst.
Vismændene skelner i deres analyse ikke mellem køb af luksusfødevarer eller mere almindelige basisvarer som brød og mælk.
Danmark har ifølge vismændenes et af de højeste niveauer for priser for fødevarer i EU, men det danske prisniveau er generelt set højt, hvilket vismændene vurderer hænger sammen med, at lønniveauet i Danmark også er højt. Prisen på danske fødevarer har siden 2004 nærmet sig prisniveauet i EU generelt set, selv om priserne også varierer fra EU-land til EU-land.
Priserne følger verdensmarkedet op
Ifølge forsker Henning Otto Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, er det naturligt, at priserne på fødevarer i EU-landene nærmere sig hinanden, da priserne i stigende grad er domineret af udviklingen på verdensmarkedet i takt med liberaliseringen i EU.
I en analyse i ”Tidsskrift for Landøkonomi” fra august i år har han analyseret udviklingen i fødevarepriserne, og han konkluderer blandt andet om den generelle udvikling:
– EU sikrede tidligere både landmænd og forbrugerne relativt stabile – og relativt høje – priser på landbrugsvarer. Med den faldende landbrugsstøtte, internationalisering og mere frihandel samt åbne grænser bliver vi mere afhængige af verdensmarkedet og de internationale priser.
Henning Otto Hansen understreger, at der er mange forhold – rundt regnet 30 forskellige forhold, der er med til at påvirke priserne på verdensmarkedet og dermed også i Danmark og de andre EU-lande.
For eksempel viser det sig, at der er en sammenhæng mellem priserne på fødevarer og udbuddet af korn, kornlagrenes størrelse og energipriserne.
Han konkluderer derfor også, at de nuværende høje priser i Danmark skal ses i sammenhæng med og som et resultat af høje priser på verdensmarkedet på næsten alle fødevarer, men – for der er nemlig et men.
Priserne følger ikke verdensmarkedet ned
Henning Otto Hansen konkluderer samtidig, at det i praksis viser sig, at råvarepriser og detailpriserne ikke følges ad.
– Der er en tendens til, at detailpriserne følger råvarepriserne op, men at de ikke følger med ned igen lige så hurtigt eller lige så meget. Denne form for ufuldstændig pristilpasning kan genfindes flere steder i en række europæiske lande, konkluderer han i sin analyse.
Han gennemgår blandt andet to eksempler – prisen på brød og ris, som har hver sin sammensætning af råvarer og bearbejdning af råvarer.
I forhold til brød udgør prisen på korn ikke meget i forhold til det færdige produkt, hvor prisen på bearbejdningen fylder mest. Alligevel steg prisen på brød i takt med, at prisen på korn steg på verdensmarkedet, men prisen på brød faldt ikke, da prisen på korn faldt.
I modsætning til brødprisen fylder forarbejdningen ikke meget i forhold til ris, hvor Vietnam er en af de store eksportnationer. Her fulgte priserne i Danmark også prisen på råvaremarkedet, da de steg, men prisen er stort set uændret i Danmark, selv om prisen på verdensmarkedet er faldet igen.
Henning Otto Hansen konkluderer, at der er mange mellemled fra eksportmarkedet i Asien til detailforretningen i Danmark, “så man kan ikke se, hvem der har været i stand til at øge prisspændet og dermed avancen”.
FN’s organisation for handel og udvikling UNCTAD har i sine årsrapporter advaret mod, at de store dominerende selskaber på det globale fødevaremarked har øget deres profitter på de andre deltageres bekostning.
Sult og nød for lavindkomster
Henning Otto Hansen peger på, at de sidste 20 år har været kendetegnet ved, at der på internationalt niveau har været svingende priser, prisbobler og fødevarekriser, som har ført til en række økonomiske, sociale og politiske problemer.
“I lavindkomstområder verden over har det skabt både sult og underernæring”, og han understreger samtidig, at “ustabile priser på basale nødvendighedsgoder kan være problematisk, hvilken udviklingen de seneste år har vist”, skriver han blandt andet.
Det er ikke kun 3F, der har kommenteret på vismændenes analyse. Både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Metal peger på, at det må sikres, at der ikke er nogen, som udnytter problemerne med et frit marked på fødevareområdet, men når prisen bestemmes på verdensmarkedet, er det svært at omsætte til konkret handling i Danmark.
3F kræver nedsat moms på fødevarer
3F slår derimod til lyd for, at regeringen gennemfører nedsat moms på fødevarer, som 3F tidligere har rejst som krav, og som regeringen har besluttet at undersøge om kan lade sig gøre.
– Vi er det eneste EU-land, der ikke har en eller anden form for differentieret og lavere moms på fødevarer, konstaterer 3F og fortsætter:
– I Tyskland er den 7 procent, og i Sverige sættes den efter planen næste år ned fra 12 til 6 procent. Det vil skabe massivt pres for øget grænsehandel. Uagtet at danskerne næste år får råd til at købe mere.
– Vi har i vores 2035-plan selv foreslået en fuld finansieret sænkning af fødevaremomsen (bredt) med 5 procentpoint og samtidig at genindføre den “grønne check” for ikke-pensionister for at understøtte de laveste indkomster.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
 
             
         
        		    
 
                        
 
                     
                     
                     
         
         
         
         
    