Se billederne
Moderne fodbold voksede sig stor som en arbejderklassesport, der godt nok ofte blev styret af pengemænd med en grad af filantropi, men hvor der også var plads til modkultur, fællesskab og mere eller mindre socialistiske trænere som Bill Shankly.
“Den socialisme, jeg tror på, er, at alle arbejder for hinanden, og at alle deler gevinsterne. Det er den måde, jeg ser på fodbold, den måde jeg ser på livet”, som Shankly (der var Liverpool-træner fra 1959 til 1974) engang udtalte.
Men sporten er blevet mere individualiseret, ulige, økonomisk ekskluderende og underholdningsfikseret, med masser af stenrige udenlandske ejere, magtfulde sponsorer, millionærspillere, dyre TV-aftaler og pebrede trøje- og billetpriser. Især inden for de seneste 30-35 år.
Klubånd og fællesskab
Der findes dog stadig klubber, der ikke bruges som legetøj af tilfældige rigmænd eller oliestater som Qatar og Saudi-Arabien. Her kan man finde klubånd, fokus på kulturbærende spillere, der er vokset op i klubben, samt fans, der vægter fællesskab og en relaterbar klub højere end resultater.
37-årige Patrick Birch Braune har allerede prøvet lidt af hvert. I 2023/24-sæsonen var han træner for 1. divisionsklubben Næstved BK, en klub der har haft en noget turbulent nyere historie med ejerskifte, personaleudskiftning og nedrykning. Han valgte at opsige sin stilling, da han og klubben ifølge Braune så forskelligt på tingene.
Inden da “voksede han op” i den gamle storklub AB Gladsaxe, der efterhånden har hængt fast i 2. division i en del år.
Artiklen fortsætter …
Klubben vandt sit seneste mesterskab i 1967 med de såkaldte “grønne mestre”. Et hold med en gennemsnitsalder på 22, der var kendt for at have mange egne talenter på holdet, hvoraf mange havde spillet sammen, siden de var lilleputter.
Braune startede selv i AB som bolddreng og spiller og blev siden træner for stort set alle klubbens u-hold, for talentakademiet og til sidst for klubbens førstehold. Her satsede han i høj grad på spillere fra klubbens egen ungdomsafdeling og italesatte klubkultur, klubånd og identitet.
Satsede på egne spillere
I Braunes første kamp ved roret, i 2018/19-sæsonens sidste kamp, vandt AB 3-2 over lokalrivalerne Brønshøj med seks AB-teenagere fra egne rækker på banen (og en enkelt der havde rundet de 20) i løbet af kampen. Og denne tendens fortsatte i de langt over 100 kampe og næsten fire år, han var AB-træner. Da AB i november 2022 slog Thisted, var der således også syv spillere fra egne rækker på banen.
Han fortalte i november 2019 til Gladsaxe Bladet, at succesen skulle komme på den rigtige måde uden at gå “pengevejen”, hvor man bare sanseløst køber spillere.
“Braunes babes”, blev hans hold kaldt i avisen. En reference til Manchester Uniteds “Busby babes” der var en talentfuld gruppe spillere af egen avl, der huserede i halvtredserne under United-træner Matt Busby. En skotte der ligesom Bill Shankly søgte at skabe en egalitær klubkultur.
Patrick Birch Braune fortæller til Arbejderen, at han mener, at en fodboldklubs identitet handler om fællesskab og lokal forankring. Men også at dette ikke nødvendigvis kræver lokale spillere.
– Man har behov for at få nyskabelse og knowhow udefra, så spillertruppen aldrig bliver en lukket gruppe. Lige så snart du identificerer dig med en klub som AB, og du gerne vil AB, så er du AB. Det er den kultur, jeg gerne ville skabe, og det, tror jeg, er nemmere, hvis du har nogle såkaldte “one-club players”, siger han.
På samme måde pointerer Braune, at han grundlæggende er glad for, at der investeres i fodbolden – uanset om det er lokalt, nationalt eller udenlandsk. Men at han samtidig tror på, at de, der lykkes, er dem, der forstår og bygger videre på klubbens historie og værdier.
Amerikanere solgte ud
AB Gladsaxe blev i november 2022 købt af en amerikansk investorgruppe, Five Castles Football Group LLC, da AB lå lige i hælene på topholdet i 2. division, Esbjerg. “Der er så meget at bygge på”, havde Patrick Birch Braune udtalt, lige inden de nye ejere kom til.
De talte om trofæer og traditioner, om klubkultur, fællesskab, spillerudvikling og langsom vækst, men projektet udviklede sig i en anden retning. Den nye sportsdirektør begyndte hurtigt at købe spillere ind fra nær og fjern, der blev længere mellem sejrene, og Braune røg ud. Snart var hele hans talentfulde trup skiftet ud.
Artiklen fortsætter …
Der løber i dag flere af “Braunes babes” rundt i den norske eliteserie samt i den danske 1. division. En af dem er venstrebakken Albert Nørager, der havde spillet i AB, siden han var fem år gammel, men som i dag spiller for Kolding IF. Ifølge Tipsbladet er han et varmt emne i både Superligaen og hos flere svenske klubber.
– Albert var en, der var med til at skabe en fortælling om, hvem AB er, hvordan vi gør tingene her. En der er vokset op i området, hvor fansene også er, som er med til at skabe en selvforstærkende kultur. Men jeg er enormt glad for at se Albert gøre det så godt i Kolding, siger Braune i dag om Nørager.
Penge er ikke alt
For professionel fodbold kan selvsagt aldrig være et spørgsmål om enten eller, om penge eller identitet. Og Braune mener, at den kræver begge dele for at være succesfuld, på og uden for banen.
Her er han både inspireret af AB’s mesterhold fra 1967 og klubbens succesfulde halvfemser-hold samt en klub som den amerikanske sekundaklub Oakland Roots – en såkaldt “purpose-driven” klub, der har sociale og godgørende formål. Men også af en stor klub som FC Barcelona der, selvom klubben er en stor virksomhed, forsøger at være mere end en klub.
– Barcelona er et godt eksempel på en klub, der har en klar og tydelig drøm om at vinde Champions League med 11 spillere på banen fra La Masia, deres eget talentakademi, siger Braune.
Han nævner i samme åndedrag Atletico Madrid som en klub, han blev inspireret af, da han besøgte dem, i forbindelse med at han tog sin pro-trænerlicens. Ikke mindst fordi klubben ifølge Braune har opbygget arbejderidentitet, samhørighed og autenticitet.
– Men jeg kan også godt lide diversitet og individualisme – både inden for klubberne og mellem dem. For klubber er dødssyge, hvis de ligner hinanden. Jeg kan godt lide, at Barcelona er forskellig fra Atletico, at Brønshøj er anderledes end AB. Det er derfor, rivaliseringer fungerer, tilføjer han.
Artiklen fortsætter …
Braune mener dog, at alle klubber uanset størrelse bør have et klart formål og en identitet baseret på værdier, der rækker ud over det økonomiske. Og at man skal lytte til klubbens fans og interessenter for at finde dette formål.
– Det er ikke nok bare at tjene penge. Klubberne skal også have et eksistensgrundlag – hvorfor de overhovedet findes, hvorfor de er til stede. For 95 procent af alle virksomheder er målet at tjene penge. Det vil det aldrig blive for en fodboldklub, for en fodboldklub er mere end en virksomhed, mener Patrick Birch Braune.
David kan slå Goliat
Fodbold er et simpelt spil, der er populært i det meste af verden. Blandt andet fordi fodbold er et spil med få scoringer, der gør, at David lettere kan slå Goliat.
Tænk USA’s sejr over England ved VM i 1950, Nordkoreas sejr over Italien i 1966, da Cameroun slog verdensmestrene Argentina i 1990, og Færøerne slog Østrig samme år, Senegals sejr over deres tidligere kolonimagt Frankrig til VM i 2002 og Leicesters sensationelle mesterskab i 2016.
Eller dengang Steaua Bukarest, Ipswich, IFK Göteborg, Dinamo Tbilisi og Nottingham Forest var europæiske tophold. Walisiske Merthyr Tydfil slog Atalanta i pokalvindernes turnering. Herfølges mesterskab i 2000. Skagens pokalsejr over Brøndby i 1987. Og – noget mindre sensationelt – da Braunes AB lå i toppen af 2. division i efteråret 2022, med et budget der lå langt under de fleste af modstandernes.
Fodbold er samtidig også følelsesbaseret og andet og mere end sejre. Og der er masser af gode historier i fodbold, hvor det ikke nødvendigvis er vinderens historie, der er den mest interessante, mener Braune.
– Jeg husker, da der var VM i Sydafrika, hvor jeg forelskede mig i det ghanesiske hold [der nåede kvartfinalen]. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men under en af kampene stod tilskuerne og dansede foran et banner, hvor der stod “feel it, Ghana is here”. Der var verdensklasse, og der var jeg solgt og holdt med Ghana resten af turneringen, pointerer han.
Noget vi alle kan forstå
Fodbold er dog også ofte konkurrencedrevet og en opium for masserne, hvor tilskuere og fans råber ad modstanderholdet i stedet for ad verdens uretfærdighed. Hvor homofobi, nationalisme og racisme florerer, og hvor sportswashing bruges af autoritære styrer.
Men spillet er samtidig populært, netop fordi det kan fungere som et slags fælles sprog hen over grænser og mentale barrierer, hvor fordomme kan udviskes, og nye forhold skabes. Som da sydafrikanske sorte og hvide spillede fodbold mod hinanden under apartheid, eller da tyske og britiske soldater spillede sammen i juledagene i 1914, under Første Verdenskrig.
Fodbold er samtidig et simpelt spil, der kan spilles af alle og ofte bliver det. Og Patrick Birch Braune mener, at spillet i sin reneste form er, at man smider fire trøjer i en park og spiller fodbold med sine kammerater.
– Spillet er i princippet fuldstændig det samme, om det er en Champions League-finale eller henne i parken. Om du står på en slette i Afrika eller en kunststofbane på et fjeld på Færøerne. Vi mødes om noget, vi alle kan forstå. Det er derfor, spillet er et af de mest udbredte i verden, du kan spille rig som fattig, i Afrika og i Danmark, mener han.
– Fodbold er oprindelig en arbejdersport, hvor man også har mødtes på tværs af klasseskel. Det må ikke blive en rigmandssport. Jeg er meget bekymret for, at elitefodbold er blevet så dyrt – det er et af de største trusler mod fodbolden lige nu. Man skal passe på, at man ikke kommer for langt væk fra parken, for så mister spillet sin grundessens, tilføjer Braune.
Del af noget større
Spørgsmålet er så – sat lidt på spidsen – om al denne snak om fodboldens autenticitet og dens glorværdige fortid er andet og mere end romantiseret nostalgi, og om vi kan bruge sporten til noget i fremtiden.
Og ja, det bliver let noget romantisk pjat, for fodbolden falmer, hvis ikke den fornyer sig, hvis ikke klubberne gør sig relevante for nye generationer – og mange er i gang med at arbejde med deres identitet, mener Braune.
– For man kan som sagt ikke bare anskue fodbold som en række virksomheder. For fodbolden lever af interessen. Du sælger ikke kun resultater, du sælger ikke kun en oplevelse på stadion, jeg tror langt mere, at du sælger noget, folk gerne vil være en del af, siger han.
Men autenticiteten kan være svær at finde oppe på højeste hylde. Braune nævner Frem som et hold, som han mener kan levere den, også selv om klubben kæmper rent sportsligt. Blandt andet gennem stemningen i Valby Idrætspark samt klubbens rummelighed og københavneridentitet.
Vi skal være sammen om det
Patrick Birch Braune har været Manchester United-tilhænger, siden han var dreng, og er det stadig, selvom han mener, at klubben bevæger sig i den forkerte retning på mange parametre.
Så han trækker noget på det, da jeg læser Shankly-citatet fra starten af artiklen op for ham og beder om hans mening. Det med at den socialisme, Shankly tror på, er, at alle arbejder for hinanden og deler gevinsterne.
Til sidst anerkender Braune dog Liverpool-trænerens overordnede pointe.
– Det, jeg hører i Shankly-citatet, er, at vi skal være sammen om det, at vi skal få hinanden til at vokse, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
