MAD & KULTUR
Regeringen har lavet en aftale med SF, Radikale, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti om en række mindre ændringer af sygedagpengesystemet.
Partierne erklærer, at aftalen vil give “sygemeldte borgere en mere skræddersyet og værdig indsats og kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen”.
Med aftalen vil partierne afskaffe nogle af de mange regler og krav på beskæftigelsesområdet.
Fagforbundene 3F og FOA ser flere gode intentioner i aftalen, men peger samtidig på en række problemer og udtrykker skuffelse over, at der ikke er mere fokus på de sygemeldtes rettigheder.
Aftalen betyder blandt andet, at sygemeldte med kortvarige og ukomplicerede sygdomsforløb, der har et job at vende tilbage til, ikke skal til så mange samtaler med jobcentret.
– Syge borgere med ukomplicerede forløb skal nu i langt mindre grad i jobcentret – nu skærer vi for alvor ned på meningsløse møder og papirarbejde. Vi har trukket på gode erfaringer fra blandt andet de nordjyske kommuner i frikommuneforsøget og skaber nu mulighed for en mere skræddersyet indsats for borgerne og større frihedsgrader til kommunerne, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Færre samtaler og lægeattester
I dag er der krav om mindst fire samtaler under det første halve års sygemelding. Fremover vil det være nok med én samtale, hvis den sygemeldte vurderes at kunne være tilbage i arbejde inden for de første 13 uger efter samtalen. Det vurderes at betyde omkring 60.000 færre samtaler om året.
– Overordnet set synes vi, at aftalen peger i den rigtige retning og kan gøre livet lidt nemmere for 3F’ere på sygedagpenge. Jeg havde dog gerne set, at de sygemeldtes rettigheder blev bedre sikret, men det må være næste skridt. Sygemeldte 3F’ere skal blive raske og ikke rende til møder i systemet hele tiden, siger forbundssekretær i 3F Lene Krabbe Dahl.
3F er især bekymret over de dele af aftalen, hvor partierne lemper på brugen af lægeattest fra egen læge forud for forelæggelsen af en sag i de kommunale rehabiliteringsteams, og hvor kommunerne fremover kan bestemme, om en sag overhovedet skal for rehabiliteringsteamet.
Vi anerkender intentionerne om at gøre arbejdet mindre bureaukratisk, men vi er bekymret for retssikkerheden. Det skal ikke blive en spareøvelse, der går ud over vores medlemmers rettigheder.
Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F
Aftalen betyder, at hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede ligger i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag, kan kommunen undlade at indhente lægeattest fra egen læge.
Når det gælder jobafklaringsforløb, skal kommunerne fremover kun inddrage rehabiliteringsteamet, når de vurderer, at borgeren kan have behov for en tværfaglig indsats. I dag er der krav om, at sygemeldte i jobafklaringsforløb skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet senest fire uger efter, at de er startet i forløbet.
Der er tværfaglige rehabiliteringsteams i alle kommuner. Det blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013. Rehabiliteringsteams behandler sager om blandt andet jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Et team består i dag af kommunale repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og eventuelt uddannelsesområdet. En sundhedskoordinator fra regionen skal også være repræsenteret.
Den nye aftale betyder, at kommunerne fremover selv kan beslutte, hvem der skal være med i et rehabiliteringsteam. Det eneste krav er, at der altid skal være en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion.
Bekymring for retssikkerhed
– Vi anerkender intentionerne om at gøre arbejdet mindre bureaukratisk, men vi er bekymret for retssikkerheden. Det skal ikke blive en spareøvelse, der går ud over vores medlemmers rettigheder. Man har nu besluttet, at det kun er de sager, hvor der er behov for en tværfaglig indsats, som skal forelægges rehabiliteringsteamet. Der vil efter vores vurdering altid i en sådan sag være behov for egen læges inddragelse, da man jo netop har vurderet, at der er mere i spil, siger Lene Krabbe Dahl.
Fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm siger direkte, at aftalen efter FOA’s mening har for meget fokus på kommunernes frihed frem for borgernes rettigheder.
– På papiret ser det fint ud for både kommuner og borgere, at de tunge sager nu kan behandles mere fleksibelt end i dag. Men papir er taknemmeligt, og tankerne bag forslaget er kun fine, hvis alle kommuner forstår deres opgave og tager hånd om borgeren. Desværre oplever vi allerede i dag og under de nuværende regler, at der er kommuner, der misforstår opgaven. Og hvorfor skulle det ændre sig, siger Maria Klingsholm.
Hun anerkender, at der er et problem med lovgivning, der medfører omfattende proceskrav og et stort ressourceforbrug for kommunerne, men savner at se flere forslag, som forbedrer forholdene for de sygemeldte.
– Vi havde håbet på en mere ambitiøs aftale med konkrete initiativer, der viser vejen til, at flere borgere, der har været gennem sygedagpengeforløb, kommer tilbage i varig beskæftigelse, siger Maria Klingsholm.
Ønsket om at ændre loven om sygedagpenge blev skrevet ind i SVM-regeringens grundlag i december 2022. De ændringer, der nu er politisk enighed om, får virkning fra 1. januar næste år. Der er tale om mindre justeringer af loven.
Der er lagt op til større og mere strukturelle ændringer, når Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats kommer med sine anbefalinger i juni i år.
FOA har klare forhåbninger til de kommende ændringer.
– Her skal partierne skrue op for ambitionerne og sætte borgerne i centrum. Der er virkelig brug for at fokusere på, hvordan folk kommer tilbage i varig beskæftigelse efter et langvarigt forløb på sygedagpenge – for eksempel med et massivt fokus på omskoling med udgangspunkt i den enkeltes situation. Det vil både være godt for den enkelte og et svar på den massive mangel på arbejdskraft, siger Maria Klingsholm.
Med den store reform af beskæftigelsesområdet er det regeringens plan at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen fra 2030.
Den aftale, der nu er indgået, træder i kraft den 1. januar 2025 og giver en forventet besparelse på 79 millioner kroner i 2025 og fremover.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
