Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finanslov for 2024. Det har overskriften “Fremtidssikring af Danmark”.
Men den nødlidende velfærd er langt fra sikret med finansloven, understreger Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, der organiserer mange velfærdsarbejdere.
Den udmelding kommer, på trods af at finanslovsforslaget blandt andet omfatter en milliard kroner ekstra til velfærd i kommuner og regioner. Beløbet er fordelt med 650 millioner kroner til kommunerne og 350 millioner til regionerne.
– Samlet set er det vores vurdering, at kommuner og regioner mindst mangler tre milliarder kroner for at kunne følge med. På den baggrund rækker en milliard kroner ikke særlig langt. Desværre må vi konstatere, at velfærden ikke er fremtidssikret med forslaget, som det ligger nu, siger Mona Striib.
Reelt har velfærden været underfinansieret med 23 milliarder siden 2015. Derfor skal en større del af råderummet sendes ud i velfærden, så vi kan følge med.
Mona Striib, formand FOA
FOA-formanden peger på, at både kommuner og regioner er hårdt ramt af de store prisstigninger. Regionerne har meldt ud, at de mangler 2,5 milliarder kroner op til budgetlægningen for 2024, og kommunerne har beregnet, at den høje inflation alene i 2022 har kostet dem 1,9 milliarder kroner ekstra.
Dertil kommer, at det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter udsatte børn og unge samt mennesker med fysiske eller psykiske handicap, fortsætter med at presse den kommunale økonomi.
En Momentum-analyse fra maj i år viser, at landets kommuner siden 2018 selv har måttet finde 4,3 milliarder kroner til de stigende udgifter på det specialiserede socialområde på deres budgetter. De penge er i mange tilfælde sparet på andre velfærdsområder.
Mens kommunerne får flere penge i takt med et stigende antal børn og ældre, gælder det samme ikke i forhold til et stigende behov på socialområdet.
Dansk økonomi er bomstærk
Finansminister Nicolai Wammen erkendte på det pressemøde, hvor finansloven blev præsenteret torsdag, at den ene milliard til velfærden ikke løser alle problemer.
– Det ændrer ikke på, at kommunerne stadig er presset af inflation og høje udgifter til det specialiserede socialområde. Men det er et vigtigt bidrag til at tage toppen af de svære beslutninger ude i kommuner og regioner, sagde finansministeren.
Samtidig understregede Wammen flere gange, at dansk økonomi er bomstærk og bundsolid. Op til offentliggørelsen af finansloven havde regeringen fundet fire milliarder kroner ekstra i det såkaldt økonomiske råderum. Det skete ikke længe efter, at der blev fundet 16 milliarder kroner ekstra.
– Regeringen fortæller selv, at det ikke er penge, vi mangler. Råderummet er så sent som i går opskrevet med endnu fire milliarder kroner. Reelt har velfærden været underfinansieret med 23 milliarder siden 2015. Derfor skal en større del af råderummet sendes ud i velfærden, så vi kan følge med. Der er ikke plads til flere skattelettelser, siger Mona Striib.
Der er ikke forslag til skattelettelser i finansloven, men regeringen har bebudet en skattereform.
Protester mod nedskæringer
Forslaget til finanslov blev offentliggjort samme dag, hvor der var demonstrationer mod planlagte nedskæringer på børneområdet i København og Frederikssund.
I Københavns Kommune er der planlagt nedskæringer på næste års budget på 170 millioner kroner på børne- og ungeområdet.
Frederikssund Kommune lægger op til nedskæringer på 25 millioner kroner næste år. Det rammer blandt andet skoleområdet, hvor et forslag om at lukke den lille Dalby Skole vækker store forældreprotester.
Også i mange andre kommuner og regioner demonstrerer og protesterer ansatte og brugere mod planlagte nedskæringer på velfærden.
Samme dag, hvor finansloven blev fremlagt, blev 100 ansatte i Familieretshuset også varslet fyret.
“Situationen er faktisk lidt absurd, for ifølge politikerne er dansk økonomi både “stærk og solid” – bare ikke så stærk og solid, at der var penge til at kaste en redningskrans til medarbejderne i Familieretshuset, som hver dag knokler for at hjælpe børn og familier godt videre. Jeg frygter, at fyringerne fører til længere ventetider, dårligere hjælp og et større arbejdspres blandt medarbejderne”, skriver Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, i et opslag på Facebook.
“Den manglende finansiering til Familieretshuset et eksempel på en ærgerlig tendens: Der er penge i kassen, men de finder ikke vej til velfærden og socialområdet. Ude i kommunerne skal der spares. Mange steder bliver sociale og forebyggende indsatser skåret væk for at få enderne til at mødes. Man skubber problemerne foran sig, og det bliver dyrere i sidste ende”, konstaterer hun.
Positive elementer
Fagforbundene glæder sig samtidig over de positive elementer i finanslovsforslaget. 3F og Metal fremhæver styrkelse af erhvervsuddannelserne med 300 millioner kroner i 2024. Et beløb, der vil stige i de efterfølgende år, så det kommer op på 900 millioner kroner i 2030.
Det er “et kæmpe skridt i den helt rigtige retning”, konstaterer Henning Overgaard, formand for 3F.
– Gammelt udstyr og nedslidte værksteder kalder på markante investeringer, og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger. Det har vi kæmpet for i 3F gennem mange år, siger han.
Både 3F, Metal og FOA er tilfredse med, at regeringen vil gøre muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, permanent.
3F kritiserer samtidig, at regeringen med finanslovsforslaget aflyser den planlagte forbedring af seniorpensionen. Med aftalen om ret til tidlig pension fra 2020 besluttede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, at kravet til arbejdsevne for at være berettiget til seniorpension skulle sættes op fra maksimalt 15 til maksimalt 18 timer fra næste år. Det ville betyde, at flere kunne få seniorpension.
Men den forbedring er nu afblæst. Nicolai Wammen begrundede det på pressemødet med, at der ikke længere er flertal bag aftalen.
Nu starter forhandlingerne om finanslovsforslaget. Der er afsat en lille pulje på 500 millioner kroner, som de partier, der vil støtte finansloven, kan være med til at få indflydelse på.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
