Læserbrev
Arbejdet med den kunstige ø Lynetteholmen skal fortsætte ufortrødent – selvom der endnu ikke er udarbejdet en strategisk miljøvurdering, der kortlægger de miljømæssige konsekvenser af det enorme anlægsprojekt.
Det gjorde transportminister Benny Engelbrecht klart, da Folketinget i sidste uge behandlede et forslag fra Enhedslisten om at sætte Lynetteholm-projektet på pause, så man kan afvente den strategiske miljøvurdering, der endnu ikke er færdiggjort.
Enhedslisten mener, at Lynetteholmen er et projekt med betydelige risici for både klima, miljø, infrastruktur, planmæssige forhold og økonomi.
By & Havn har allerede sendt den første opgave i udbud – og flere udbud er på vej. Den første fase drejer sig om kontrakter på samlet 300 millioner kroner på blandt andet opgravning af havneslam, hvor langt det meste skal dumpes i Køge Bugt.
Enhedslisten advarer om, at det er forhastet og uansvarligt, at By & Havn indgår bindende kontrakter og sætter gang i projektet, før fundamentale usikkerheder og uafklarede forhold er blevet grundigt undersøgt.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 50.000 beboere (antallet er i marts 2025 hævet fra de oprindelige 35.000) og 30.000 arbejdspladser (antallet er i marts 2025 sænket fra de oprindelige 35.000).
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
– Folketinget og offentligheden mangler at se de samlede miljøkonsekvenser af det samlede projekt – herunder byggeriet, infrastrukturen, havnetunnelen, metroen og renseanlægget. Der er ikke lavet en VVM-undersøgelse af andet end selve anlæggelsen af den kunstige ø, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, der er initiativtager til forslaget om at sætte Lynetteholm-projektet på pause.
Efter planen skal den kunstige ø på 2,8 kvadratkilometer, Lynetteholmen, anlægges i Øresund ud for København. Den kunstige ø skal stå færdig i år 2070 og huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser. Øen skal forbindes med en ringvej og en metro.
Flertal afviser pause
Men et flertal i Folketinget afviser at sætte projektet på pause.
– I Socialdemokratiet er vi helt trygge ved den meget grundige proces, vi har haft i forbindelse med behandlingen af anlægsloven for Lynetteholm. Der har været en meget grundig lovbehandling og næsten 200 folketingsspørgsmål, fire samråd, tre tekniske gennemgange og en eksperthøring. Processen har altså været grundig og ordentlig. I øvrigt har Kammeradvokaten i forbindelse med lovbehandlingen af anlægsloven vurderet, at anlægsloven ikke ville være i strid med VVM-direktivet eller SMV-direktivet, lyder argumentet fra Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen.
Folketinget og offentligheden mangler at se de samlede miljøkonsekvenser af det samlede projekt – herunder byggeriet, infrastrukturen, havnetunnelen, metroen og renseanlægget.
Henning Hyllested , Enhedslisten
Han fortsætter:
– Det er op til fremtidige beslutningstagere at beslutte, hvad Lynetteholm skal bruges til: Skal det være en grøn badeø? Skal man bygger boliger? Når man beslutter det, kan man lave tillægsvurderinger af projektet. Lynetteholm er et projekt, der strækker sig over 50-60-70 år, før det er anlagt. Så det er vores børnebørn, der skal beslutte det her, og de får rig mulighed for at deltage i den demokratiske debat om, hvilken vej København og Lynetteholm skal udvikle sig.
Også SF afviser at hive i bremsen og afvente.
– SF synes grundlæggende, at Lynetteholm er en god idé. SF’s rolle er at være den grønne vagthund. Men hvis vi stemmer for Enhedslistens beslutningsforslag, så vil det være et aftalebrud, og så ryger vi ud af aftalekredsen. Det er hverken Lynetteholm eller borgerne tjent med, siger SF’s transportordfører Anne Valentina Berthelsen.
Hvad vil der ske ved at sætte projektet på pause? bliver SF’s ordfører spurgt.
– Det vil ikke gøre noget at bruge et år på at undersøge flere ting. Problemet er parlamentarisme og den måde, demokratiet fungerer. SF kunne godt stemme for at sætte projektet på pause. Men hvis vi gør det, så er der ikke nogen i forhandlingslokalet til at sikre, at alle de grønne ting, vi har kæmpet igennem, bliver overholdt, lyder det fra SF’s transportordfører.
Venstres ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, vil heller ikke sætte det enorme projektet på pause.
– Jeg kan godt forstå, at der er nogle i København, som er skeptiske overfor det her projekt. Men man har haft mulighed for at komme til orde. Folketinget er sat i verden for at træffe beslutninger. Hvis man kan sætte det på pause, hver gang vi skal forholde os til et stort projekt, så får vi ikke det her land bragt fremad. Folketinget er demokratisk valgt, og vi står til regnskab overfor vælgerne om halvandet år, lød det fra Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Kun Alternativet, Frie Grønne, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne bakker op om Enhedslistens forslag om at sætte Lynetteholm på pause.
Sverige og danske kommuner frygter slam
Formålet med at sætte Lynetteholm på pause er også at sikre ordentlig tid til, at Danmark kan leve op til den internationale Espoo-konvention.
Ifølge konventionen er Danmark forpligtet til at nå til enighed med sine naboer, når der er tale om projekter med grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Svenske myndigheder finder ikke, at miljøkonsekvenserne af Lynetteholmprojektet er tilstrækkeligt belyst.
Den svenske miljøstyrelse (Naturvårdsverket) frygter, at Lynetteholm vil påvirke vandgennemstrømningen i Øresund, og advarer om, at saltvandsindstrømningen til Østersøen ikke er tilstrækkeligt belyst.
Naturvårdsverket advarer samtidig mod at hælde jord og dumpe, hvad der svarer til 70.000 containere med forurenet slam ud i Køge Bugt, hvorfra forureningen kan sprede sig til naturområder i Sverige.
“Det risikerer at medføre en betydelig grænseoverskridende miljøpåvirkning”, advarer den svenske miljøstyrelse og tilføjer, at klapningspladserne “ikke opfylder kriterier for det, der kan anses for at udgøre en passende dumpningsplads”.
De svenske myndigheder kræver, at der bliver undersøgt andre muligheder for dumpning.
Læs også
Indland
Internationalt pres på Folketingspolitikere
Østersølande frygter for konsekvenserne af den kunstige ø Lynetteholm
Også kommunerne langs Køge Bugt frygter for konsekvenserne for natur og strande.
Men transportministeren henviser til, at man er i dialog med både de svenske myndigheder og med de bekymrede borgmestre.
Naturfredningsforening kræver også miljøvurdering
Forud for debatten om at sætte Lynetteholm på pause har Danmarks Naturfredningsforening fået udarbejdet en rapport, der viser, at den truede og beskyttede grønbroget tudse lever og yngler lige i det område, hvor flertallet i Folketinget vil bygge Lynetteholm.
Den oprindelige miljøvurdering viste ellers, at grønbroget tudse ikke findes i de områder, og at projektet ikke påvirker bestanden.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at med den nye viden er det nødvendigt med en tilbundsgående miljøvurdering.
Men transportministeren afviser.
– Jeg havde selv møde med Danmarks Naturfredningsforening mandag i sidste uge, og de kunne ikke på det møde klart redegøre for, hvad deres bekymringer var. Det undrede jeg mig lidt over på mødet, men det er klart, at hvis de skulle bringe noget frem, som har et element, som vi er nødt til tage bestik af, så er det selvfølgelig også noget, som vi om nødvendigt tager den nødvendige bestik af, og som vi vil tilpasse og justere på baggrund af.
– Hvis Danmarks Naturfredningsforening er i stand til at påvise konkret, hvor den her grønbrogede tudse skulle være – og derefter kan konkretisere sin bekymring, så det ikke kun er en teoretisk bekymring – så kommer vi også til at kigge på, hvilke konkrete migrerende initiativer vi så kan tage for at sikre, at vi ikke kommer til at berøre den konkrete art, forklarer transportministeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
