Hvad foregår der i maskinrummet på den motor, der driver EU’s militarisering fremad i disse år?
Arbejderen har fået et interview med EU-kommissionens talsperson for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, Peter Stano.
Han giver et unikt indblik i, hvad det er for nogle politiske, geopolitiske og økonomiske stormagtsambitioner, der driver EU’s militære udvikling.
EU skal opruste
EU-kommissionens talsperson er ikke i tvivl: EU skal opruste. For ifølge Peter Stano er EU truet. Han er ikke i tvivl om, hvor EU skal målrette sit militær.
Truslen kommer især fra lande, der konkurrerer med EU om økonomisk indflydelse i verden, advarer EU-kommissionens talsperson.
– Rusland er åbenlyst fjendtligt indstillet over for EU. Men også andre aktører konkurrerer med EU om politisk eller økonomisk indflydelse og forsøger at fremme deres autokratiske, uliberale styringsmodeller, siger Peter Stano til Arbejderen.
Militær mission i Ukraine
I november 2022 besluttede EU at iværksætte den militære mission EUMAM i Ukraine. Det er første gang nogensinde, at EU træner soldater, der er i krig med en anden stat.
De ukrainske soldater bliver trænet på EU’s territorium – på baser i Tyskland og Polen. EU har foreløbig trænet 60.000 ukrainske soldater. Målet er at træne 75.000 inden udgangen af 2024.
Danmark er en aktiv del af EU’s træningsmission og træner blandt andre ukrainske soldater i det militære udstyr, som Danmark har doneret til Ukraine – eksempelvis Leopard-kampvogne og CAESAR-artillerisystemer. Herudover træner Danmark ukrainske piloter i at flyve og vedligeholde F-16-kampfly.
I Tyskland bliver de ukrainske soldater blandt andet trænet i at snigmyrde russiske soldater og affyre patriotmissiler.
Skal forsvare EU’s interesser
Men EU’s militære opbygning handler om andet – og meget mere – end oprustning mod Rusland.
Oprustningen og oprettelsen af militære styrker handler først og fremmest om at forsvare EU’s interesser ude i verden.
– EU skal være i stand til at beskytte sine borgere og sine interesser i et stadig mere ustabilt internationalt miljø. Det betyder, at vi skal være bedre i stand til at handle sammen med partnere, hvor det er muligt, og alene, når det er nødvendigt, hvis vores interesser og værdier står på spil, forklarer Peter Stano til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Det er også essensen af det strategiske kompas – EU’s første militærpolitiske doktrin, der definerer trusler og udfordringer for EU og samtidig giver EU instrumenter, som vi kan bruge til at tackle dem. Og det indgår i EU’s overordnede bestræbelser på at opbygge og styrke sin strategiske autonomi inden for økonomi, forsvar og så videre.
Han uddyber:
– Med Det Strategiske Kompas arbejder EU på en ny kapacitet, der vil gøre det muligt for os at indsætte op til 5000 soldater i en krisesituation for at beskytte EU’s interesser, diplomatiske eller økonomiske missioner og borgere i tredjelande.
Det Strategiske Kompas
Det Strategiske Kompas, som er udarbejdet af EU-kommissionen, blev i 2022 vedtaget af EU-rådet. Det er en strategi, der sætter udviklingen af et fælles militær på skinner med en EU-udrykningsstyrke, oprustning og et fælles militært hovedkvarter.
Målet med planen er at gøre EU “mere selvhævdende” og “beslutsom” og at tage “et kvantespring” mod et EU, der forsyner verden med sikkerhed.
EU skal være bedre i stand til at handle sammen med partnere, hvor det er muligt, og alene, når det er nødvendigt, hvis vores interesser og værdier står på spil.
Peter Stano, EU-kommissionens talsperson for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU har de seneste år opbygget en militariseret union med sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik og med sit eget militære hovedkvarter, kommandostruktur, sin egen stående styrke og egne kampgrupper a 5000 mand, der med få dages varsel kan sendes i krig overalt på kloden af EU-rådet.
Herudover har EU besluttet, at EU skal have adgang til en stående styrke på 60.000 soldater.
Kina er en konkurrent
EU-kommissionens talsperson tegner et truende billede af Kina, der ruster op og er en “rival” til EU.
– Kina er en økonomisk konkurrent og systemisk rival med en særlig vision for den internationale orden. Kina har i høj grad udviklet sine militære midler og sigter mod at have afsluttet den samlede modernisering af sine væbnede styrker inden 2035, hvilket påvirker den regionale og globale sikkerhed, siger Peter Stano til Arbejderen.
Han kalder det “afgørende”, at Kinas udvikling ikke sker i modstrid med EU’s interesser og værdier.
Men hvad skal EU med et militær, når vi allerede har NATO til at forsvare os?
– Et militært kapabelt og strategisk bevidst EU er i alles interesse. Der er og vil være tilfælde, hvor NATO ikke ønsker at engagere sig. For at beskytte sig selv eller sine interesser skal Europa være i stand til at handle på egen hånd. På grund af udviklingen i verden er der flere og flere kriser, flere og flere udfordringer for sikkerhed og stabilitet, også i eller omkring Europa, og EU skal være i stand til at tackle dem: Når det er muligt sammen med partnere, men, når det er nødvendigt, også alene, mener Peter Stano.
3750 milliarder kroner
EU’s militære ambitioner og krigsforberedelser er ikke gratis.
Ifølge EU-kommissionen er der brug for 3750 milliarder ekstra kroner de kommende ti år, hvis EU skal opbygge en europæisk våbenindustri, opruste og opbygge et selvstændigt militær, der er i stand til at tage kampen op med de øvrige stormagter i verden.
EU er ikke involveret i et våbenkapløb. Vi støtter blot medlemslandene i at investere mere i forsvar.
Peter Stano, EU-kommissionens talsperson for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik
Oprustningen i EU er allerede i fuld gang.
Drivkraften i EU’s enorme oprustning er EU’s Forsvarsfond, der har et budget på 60 milliarder kroner frem mod 2027.
Fonden støtter blandt andet, at europæiske våbenfirmaer kan udvikle en bevæbnet “Eurodrone” og avancerede satellit- og missilsystemer, der skal gøre EU i stand til at foretage “præcisionsangreb”.
EU vil også udvikle kontroversielle autonome våbensystemer – også kaldet dræberrobotter. Det vil sige våben, der bruger kunstig intelligens og er programmeret til at operere på egen hånd.
FN og Røde Kors advarer
Både FN, Internationalt Røde Kors og en række forskere advarer mod de etiske, moralske og folkeretlige problemstillinger ved at udvikle automatiserede robotvåbensystemer.
Trods de mange milliarder kroner, som EU har afsat til forskning, udvikling og indkøb af nye våbensystemer, afviser EU-kommissionens talsperson, at EU er involveret i et våbenkapløb.
– EU er ikke involveret i et våbenkapløb. Vi støtter blot medlemslandene i at investere mere i forsvar for at kunne forsvare os selv i den nuværende geopolitiske kontekst, forklarer Peter Stano til Arbejderen.
Stor ikke-folkevalgt magt
EU-kommissionen er ikke et folkevalgt organ i EU. Men selvom der ikke er én eneste europæisk vælger, der har stemt på EU-kommissionens talsperson Peter Stano, har han – og resten af EU-kommissionen – stor magt.
EU-kommissionen er nemlig det eneste organ i EU, der kan fremlægge forslag til ny lovgivning i EU.
Herudover bestiller og udgiver EU-kommissionen løbende vigtige rapporter og planer, der udstikker retningen for EU. EU-kommissionen står blandt andet bag European Defence Industrial Plan (EDIP), der i detaljer beskriver, hvordan EU i de kommende år skal opruste og styrke den europæiske våbenindustri.
Hvad mener du som læser om EU’s oprustning? Skriv en kommentar under artiklen og tag del i debatten. Kun abonnenter kan kommentere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
