Underbetalt arbejdskraft
Lang tids pres på regeringen og toppen i Kommunernes Landsforening har ført til en økonomiaftale, der sætter flere penge af til kommunal velfærd end de sidste mange års aftaler.
– Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt, at vi kan investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, erklærede finansminister Nicolai Wammen ved offentliggørelsen af aftalen den 31. maj.
Økonomiaftalen betyder, at landets 98 kommuner samlet set får 3,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2025.
Dertil kommer godt 200 millioner kroner, som kommunerne skal hente ved endnu engang at spare på administration. Det beløb kommer oven i de 700 millioner kroner, som kommunerne er blevet pålagt at spare på administration i år.
Finansministeren lover, at aftalen vil give mulighed for markante investeringer i den nære velfærd som for eksempel daginstitutioner, skoler og ældrepleje.
Ikke penge til stort løft af velfærden
En nærmere gennemgang af tallene i aftalen stiller spørgsmålstegn ved, om der er penge nok til reelle forbedringer af velfærden. Meget peger på, at der nærmere bliver tale om at kunne undgå yderligere nedskæringer efter mange års underfinansiering af kommunerne.
Ud af de 3,2 milliarder kroner ekstra til kommunal service vil en milliard kroner ifølge Finansministeriet gå til at dække udgifterne til et stigende antal ældre og børn (det såkaldte demografiske træk). Af de resterende 2,2 milliarder kroner er 546 millioner afsat til at dække udgifterne til at gennemføre den ældrereform, som regeringen har besluttet.
Aftalen giver ikke mere økonomi til socialområdet, selvom der bliver flere mennesker med handicap med behov for mere hjælp.
Anni Sørensen, foreningen Lev – livet med udviklingshandicap
Hvis behovet for hjælp på socialområdet samtidig fortsætter med at stige med de seneste års hast, vil der være brug for omkring 1,5 milliarder kroner ekstra her i 2025.
Med det regnestykke vil der være under 200 millioner kroner ekstra til investeringer i bedre velfærd.
– Fra Christiansborg bliver der talt om et markant løft af velfærd. Nu synes jeg, man skal være opmærksom på den retorik, man bruger. Det handler om, at vi i høj grad kæmper for at bevare det serviceniveau, vi har ude i kommunerne, siger borgmester i Herning Kommune Dorte West (V) til DR.
Retter ikke op på underfinansiering
Fagforbundet FOA, der organiserer mange offentligt ansatte, tager godt imod aftalen.
– Det ser ud til, at Kommunernes Landsforening og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOA’s formand Mona Striib.
Samtidig understreger hun, at aftalen på ingen måde retter op på mange års underfinansiering af den kommunale velfærd.
I perioden 2015-2023 er velfærden blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Så mange ekstra penge skulle der være brugt, hvis udgifterne til velfærd skulle følge med både det stigende antal mennesker, der har behov for hjælp, og den øgede velstand.
– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.
Her henviser hun til, at finansminister Nicolai Wammen for nylig opjusterede det økonomiske råderum frem mod 2030 med mere end 11 milliarder kroner. Det bringer det samlede økonomiske råderum op på knap 58 milliarder kroner.
Det er i det lys, økonomiaftalen skal ses.
Forældreorganisationen FOLA er skuffet over, at der ikke er flere penge til den kommunale velfærd.
– Der er jo ikke penge til at genoprette de mange skader, som allerede er sket. Der er ikke penge til at genåbne de lukkede klubber, der er ikke penge til at sikre, at dagtilbud og SFO’er har åbent til klokken 17, så forældrene kan passe deres job, der er ikke penge til at hæve pædagogandelen, ja, der er ikke engang penge til at ansætte flere medarbejder, siger Signe Nielsen, formand for FOLA.
– Støtte til børn med særlige behov må man fortsat se langt efter, ja og så mangler hele fritidsområdet stadigvæk over to milliarder kroner for at kunne genoprette kvaliteten. Så begejstret? Nej, det er jeg ikke. Der skal simpelthen mere til, fordi tingene efterhånden er kommet ret langt ud, tilføjer hun.
Sparer 1000 job i staten
Frem for at tage pengene fra råderummet vil regeringen finansiere en del af de ekstra penge til kommunerne ved at skære 1000 fuldtidsjob i den statslige administration væk. Der foreligger ikke noget tal på, hvor stort et beløb det vil give.
– Der er travlt nok allerede i langt de fleste ministerier, undervisningsinstitutioner og styrelser. Det risikerer at ende som en decideret skidt udvikling, hvis der bliver effektiviseret så meget, at de i forvejen travle medarbejdere i staten ender med en stresssygemelding. Derfor skal der helt fjernes opgaver, før finansministeren begynder at fjerne medarbejdere, siger formand for HK Stat Rita Bundgaard.
Nedskæringerne i den statslige administration imødekommer en kritik fra Kommunernes Landsforening, der er utilfredse med, at mens de i årevis har skullet spare på den kommunale administration, har det samme ikke været gældende for staten.
– At regeringen nu begynder at tage sin egen medicin og reducere i den statslige administration er meget tiltrængt. Dén udvikling ønsker vi fortsætter i de kommende år, siger Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening.
Han ser økonomiaftalen som et sporskifte i forhold til at prioritere velfærden.
Behersket glæde på Bornholm
Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune har været drivende i forhold til at lægge pres på Kommunernes Landsforening op til forhandlingerne med regeringen om økonomiaftalen.
En enig kommunalbestyrelse på Bornholm stillede et forslag til det kommunalpolitiske topmøde i marts om, at ledelsen i Kommunernes Landsforening skulle sige nej til at indgå en økonomiaftale for 2025, hvis der ikke kommer markante økonomiske indrømmelser.
Da en meningsmåling viste markant opbakning blandt de kommunale byrødder til det krav, endte KL-toppen med at stille et alternativt forslag, der blev vedtaget på topmødet.
Her slås det fast, at “KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”.
Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om aftalen overholder det mandat, mener Morten Riis, der er viceborgmester på Bornholm og repræsenterer Enhedslisten.
“Forhandlerne på begge sider udråber aftalen som det største løft i 15 år – og det er muligvis rigtigt, men aftalen lapper på ingen måde på det enorme efterslæb, som kommunerne (ja, hele den offentlige sektor) har lidt under de samme 15 år. Midlerne i aftalen muliggør dårligt nok status quo”, skriver Morten Riis i en kommentar på Facebook.
“Vi er altså ikke i mål endnu – der skal faktisk en del mere til, men det er positivt, at forhandlingssummen er øget siden sidste år, og det skyldes jo langt hen ad vejen det store pres, der er blevet lagt fra borgere, brugere, ansatte og kommunalpolitikere. Det pres er nødt til at fortsætte, hvis den offentlige sektor skal på fode igen”, understreger den bornholmske viceborgmester.
De bornholmske politikere håber også at kunne få gavn af den pulje på 800 millioner kroner, som særligt vanskeligt stillede kommuner kan søge hjælp fra.
Ingen prioritering af socialområdet
I aftalen fremgår det tydeligt, at regeringen ikke forestiller sig, at kommunerne skal bruge mere på det specialiserede socialområde i 2025, selvom antallet af mennesker med behov for hjælp er konstant stigende.
Tværtimod er hensigten, at udgifterne på området skal reduceres, som det også er foreslået i den politiske rammeaftale for handicapområdet, der blev vedtaget for nylig. I stedet ønsker regeringen, at der bliver brugt flere penge på ældreområdet, daginstitutioner og folkeskoler.
Anni Sørensen, formand for foreningen Lev – livet med udviklingshandicap, er dybt skuffet over økonomiaftalen.
– Aftalen giver ikke mere økonomi til socialområdet, selvom der bliver flere mennesker med handicap med behov for mere hjælp. Aftalen angiver, at der er flere penge til folkeskolen, ældreplejen og dagtilbud. Social- og handicapområdet omtales godt nok også i aftalen. Men kun som et område, hvor udgifterne skal reduceres, og hvor styringen skal være strammere, siger Anni Sørensen.
– Det virker helt tonedøvt af regeringen, når vi ved, at syv ud af ti danskere ønsker en stærkere prioritering af hjælpen til mennesker med handicap. Det ved danskerne nemlig godt er kernevelfærd, tilføjer hun.
I de kommende måneder skal alle kommuner nu få det lokale budget på plads.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
