Den 20. januar udløber høringsfristen
Den 1. januar trådte ny lovgivning om sygedagpenge i kraft. Loven blev vedtaget den 19. december af samtlige partier i Folketinget. Ingen stemte imod.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen oplyser, at regeringen med den nye lov vil fjerne bureaukrati og detailstyring samt sikre et mere enkelt system.
Lovændringen betyder blandt andet færre krav til kommunerne om samtaler med sygemeldte, der har et job at vende tilbage til.
– Vi skal have fokus på borgeren frem for systemet. Derfor er jeg glad for, at borgere med et ukompliceret sygdomsforløb slipper for titusindvis af unødvendige samtaler på jobcentret, udtalte beskæftigelsesministeren i forbindelse med vedtagelse af loven.
Blandt en række af de organisationer, der har deltaget i høringen om lovforslaget, er begejstringen ikke helt så stor. Her er der bekymring over dele af den nye lov, fordi vigtige beslutninger i forhold til syge borgeres forløb fremover alene beror på den enkelte kommunale sagsbehandlers skøn, mens syge mister en række rettigheder.
Danske Handicaporganisationer konstaterer i indledningen til sit høringssvar, at lovforslaget baseres på “ønsket om administrative besparelser, større frihed til kommunerne til at foretage faglige skøn og afskaffelse af rettigheder for borgerne”.
Fagforbundet FOA skriver i deres høringssvar, at den nye lov ikke sikrer en mere målrettet indsats, der er tilpasset den enkelte borgers behov eller mere værdighed i mødet med systemet.
Fagforbundet kritiserer, at den nye lov ikke ændrer på det problem, som mange FOA-medlemmer oplever, med at systemet har fokus på så hurtigt som muligt at stoppe deres sygedagpenge.
FOA “ser alt for mange sager, hvor de lægelige oplysninger og borgernes egne oplysninger ikke tillægges tilstrækkelig vægt i kommunernes afgørelser.”
Mindre tværfaglig repræsentation
Den mere specifikke kritik i høringssvarene retter sig blandt andet mod ændringer i brugen af de rehabiliteringsteams, der blev indført med førtidspensionsreformen tilbage i 2013, og fik til opgave at behandle sager om jobafklaringsforløb for sygemeldte samt sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob.
Et rehabiliteringsteam bestod før lovændringen af kommunale repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og eventuelt uddannelsesområdet samt en sundhedskoordinator fra regionen.
Med den nye lov lempes kravet til at bruge de tværfaglige rehabiliteringsteam ved sager om jobafklaringsforløb for sygemeldte. Det skal fremover kun ske, når kommunerne vurderer, at borgeren kan have behov for en tværfaglig indsats.
Med den nye lov får vi en situation, hvor læger og andre sundhedsfaglige får mindre ret til at definere, hvad der er vigtigt i de forskellige sager. Vi får en yderligere svækkelse af retssikkerheden for den enkelte borger.
Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og skribent
Derudover lempes kravene til bred repræsentation af fagområder i rehabiliteringsteamet i alle sager, altså også i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Fremover vil der alene være krav om, at der altid deltager en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion, der yder sundhedsfaglig rådgivning. Herudover er det op til kommunen ud fra en konkret individuel vurdering at beslutte, hvilke fagområder der skal være repræsenteret i den enkelte sag.
De socialmedicinske enheder (Klinisk Funktion) i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland understreger, at der med færre fagområder repræsenteret i rehabiliteringsteamet er en øget risiko for, at indsatsbehov overses. Det vil underminere, at borgerne sikres en “helhedsorienteret indsats”, erklærer de i deres høringssvar.
Danske Handicaporganisationer påpeger, at det i især komplekse sager stadig er meget vigtigt at have alle fagområder repræsenteret.
“Vi er bekymrede for, om den enkelte sygedagpengekonsulent har den fornødne viden og forståelse for særlige gruppers – især personer med komplekse problemstillinger som hjerneskade, kræftdiagnoser med videre – langsigtede behov for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser”, skriver organisationen i sit høringssvar.
Danske Regioner udtrykker bekymring for, at “de foreslåede ændringer kan svække kvaliteten af sagsbehandlingen og derved risikerer at stille borgerne ringere”.
Krav om lægeattest forsvinder
Et andet stærkt kritiseret element i den nye lov er afskaffelse af kravet om, at der skal indhentes en lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det vil også sige sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Hvis den kommunale sagsbehandler vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede ligger på sagen, er tilstrækkelige, kan vedkommende droppe at indhente en lægeattest.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er positiv over for dele af lovændringen som for eksempel de reducerede krav til sygemeldte fra beskæftigelse. Men FH kritiserer flere tiltag for at reducere sygemeldtes rettigheder. Det gælder for eksempel afskaffelse af kravet om lægeattester i alle sager.
“Dette er en retssikkerhedsgaranti, som ikke bør fraviges”, skriver FH i sit høringssvar.
Danske Regioner konstaterer, at “afskaffelse af kravet om at indhente lægeattest i alle sager kan være uhensigtsmæssigt, idet man har erfaring for, at de helbredsmæssige oplysninger i de sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt aktuelle eller belyser alle relevante helbredsforhold”.
Væk med ret til mestringsforløb
Den nye lov betyder også, at retten til at få tilbudt et såkaldt mestringsforløb forsvinder. Mestringsforløb er målrettet mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. De er beregnet på at hjælpe den enkelte med at håndtere udfordringer og blive bedre til at mestre hverdagen.
Fremover er det alene kommunen, der beslutter, om det giver mening at tilbyde et mestringsforløb. Det kritiseres af både Danske Handicaporganisationer, FH og FOA.
“Vi frygter, at kommunerne ud fra et økonomisk hensyn ikke i tilstrækkelig grad vil bevilge disse forløb, når det anses for nødvendigt”, skriver FOA.
De kritiske høringssvar har ikke ført til afgørende ændringer af loven, der udmønter en aftale om ændringer af sygedagpengesystemet, som regeringen lavede i marts sidste år sammen med SF, Radikale, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.
Svækkelse af retssikkerheden
Lisbeth Riisager Henriksen er forfatter og skribent. Hun har de sidste mange år fulgt udviklingen på beskæftigelsesområdet og senest skrevet en nyhedsanalyse i POV International om den nye sygedagpengelov.
– Med den nye lov får vi en situation, hvor læger og andre sundhedsfaglige får mindre ret til at definere, hvad der er vigtigt i de forskellige sager, og løbende vurdere, hvad der er behov for. Vi får en yderligere svækkelse af retssikkerheden for den enkelte borger. I forvejen har vi set en svækkelse af borgernes retssikkerhed med de sidste 10-12 års reformer på beskæftigelsesområdet. Jeg taler om reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, siger Lisbeth Riisager Henriksen til Arbejderen.
– Dertil kommer indførelsen af budgetloven, der betyder, at kommunerne bliver tvunget til at se på kortvarige økonomiske gevinster. Det lange patientperspektiv er meget svækket, tilføjer hun.
Lisbeth Riisager Henriksen er enig i, at intentionen om at forenkle systemet og mindske bureaukratiet er god, og mener, at der også er positive elementer i den nye lov. Men hun er dybt bekymret over, at kommunale sagsbehandlere, der i mange tilfælde ikke har en socialfaglig uddannelse og i øvrigt er presset af kommunale sparebudgetter, får større magt til at træffe beslutninger om syge og udsatte borgere.
Lisbeth Riisager Henriksen havde håbet, at en ændring af sygedagpengereglerne i stedet bød på afgørende forbedringer af systemet som for eksempel en afskaffelse af den såkaldte varighedsbegrænsning, der sætter en grænse for, hvor længe man kan modtage sygedagpenge. Hun skrev sidste forår et brev til beskæftigelsesministeren med forslag til forbedringer af reglerne.
Den nye lov skal ses i sammenhæng med den beskæftigelsesreform, som regeringen inden længe fremlægger udspil til. Planen er samlet set at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet frem mod 2030. De nye ændringer af sygedagpengeloven forventes at bidrage med en besparelse på 79 millioner kroner årligt.
Læs også
Indland
Små ændringer inden stor reform
FOA og 3F savner fokus på borgernes rettigheder i aftale om sygedagpenge
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
