Elleve af Folketingets partier er blevet enige om en aftale om næste års finanslov. Kun Enhedslisten står uden for aftalen.
– Jeg vil gerne takke de historisk mange partier bag aftalen for at tage ansvar og bidrage konstruktivt til at lande en ansvarlig finanslov. Jeg er glad for, at vi står i en situation, hvor vi kan styrke vores velfærd, investere i vores sundhedsvæsen og prioritere den grønne omstilling og vores erhvervsuddannelser, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da aftalen mandag blev offentliggjort.
Aftalen fordeler kun en brøkdel af de mange milliarder på finansloven. Helt konkret er der initiativer for 900 millioner kroner i aftalen. Det er 400 millioner kroner mere, end hvad regeringen oprindeligt havde sat af til den forhandlingspulje, som de andre partier kan få indflydelse på. Det fremgår ikke, hvor de ekstra 400 millioner er fundet.
Flere penge til ældre og PPR
Når det gælder velfærden, er der enkelte nye initiativer i aftalen. Der bliver i de kommende år afsat flere penge til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunerne. PPR er voldsomt presset af den voksende mistrivsel blandt mange børn og unge.
I 2024 bliver der afsat 50 millioner kroner ekstra til PPR. Pengene går til de ti procent af kommunerne, der har mest brug for ekstra hænder.
Der er også lidt ekstra penge til ældreområdet i aftalen. Der bliver afsat 50 millioner kroner til at sikre en mere værdig ældrepleje. Pengene skal blandt andet gå til at udbrede faste teams blandt de ansatte i ældreplejen og mere velfærdsteknologi.
Ud over de nye velfærdsinitiativer i aftalen kommer de tiltag omkring velfærden, der er i regeringens forslag til finanslov. Her er for eksempel 100 millioner kroner årligt til udsatte ældre, 300 millioner kroner i 2024 til en ekstraordinær indsats på kræftområdet samt 400 millioner kroner til psykiatrien som led i den længe ventede udrulning af den nye 10-årsplan.
Dertil kommer den ekstra velfærdsmilliard, hvor kommunerne i 2024 får 650 millioner kroner og regionerne 350 millioner kroner.
Det er skuffende, at regeringen og forligspartierne ikke for alvor tager fat i de problemer, der plager vores fælles velfærd helt akut.
Mona Striib, formand FOA
De faglige organisationer, der organiserer ansatte på de store velfærdsområder, glæder sig over, at der er ekstra penge til velfærden. Samtidig understreger de, at det langt fra er nok til at genoprette velfærden efter mange års underprioritering. Det vil ikke forhindre de voldsomme sparerunder, der i øjeblikket gennemføres rundt omkring i kommuner og regioner.
– Det er skuffende, at regeringen og forligspartierne ikke for alvor tager fat i de problemer, der plager vores fælles velfærd helt akut. Der er brug for genopretning her og nu, siger Mona Striib, formand for FOA.
Ud over mange års underfinansiering af velfærden er både regioner og kommuner presset af de seneste års voldsomme inflation, som de ikke er blevet fuldt kompenseret for af regeringen. Dertil kommer for kommunerne voldsomt øgede udgifter til det specialiserede socialområde og for regionerne store stigninger i medicinudgifterne.
Samlet set giver det en situation, hvor kommuner og regioner er tvunget til at skære ned i stor stil, samtidig med at regeringen gør et stort nummer ud af alt det, som den gør for velfærden.
Folkeskolerne er et af de områder, der mærker nedskæringerne helt konkret i hverdagen. Skolernes økonomi er hårdt presset, blandt andet fordi flere elever i dag har behov for specialundervisning. Mens en elev i den almindelige folkeskole i gennemsnit koster 75.000 kroner om året, er prisen for en plads på en specialskole i snit 514.000 kroner. Pengene skal typisk findes i den lokale folkeskoles budget, og det betyder, at der år efter år er færre penge til den almene undervisning.
– Folkeskolen står midt i en alvorlig trivselskrise, hvor markant flere børn har behov for hjælp og støtte. Det er helt afgørende, at vi kan forebygge og sætte rigtigt ind, og her spiller PPR er en stor rolle. Men det er klart, at 50 millioner næste år ikke løser problemerne. Der skal investeringer af en helt anden kaliber til, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Han understreger, at finansloven ikke løser folkeskolens store udfordringer.
Sygehuse kan se frem til nye sparerunder
Når det gælder regionernes økonomi, understreger både læger og sygeplejersker, at selv om det er positivt med flere penge til psykiatri og kræftbehandling, vil finansloven ikke forhindre nedskæringer og fyringer på sygehusene det kommende år.
– Der mangler de nødvendige og langsigtede investeringer, som skal sikre, at der også i fremtiden er personale og ressourcer nok til at give alle patienter den bedst mulige behandling. Denne finanslov vil ikke ændre på, at mange afdelinger skal spare, og nogle ligefrem skal afskedige personale. Det, synes jeg, er uklogt, og det kan ikke undgå at påvirke både patienter og personale, siger Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen.
– Generelt er det gode og værdige formål, politikerne investerer i med finansloven 2024. Men jeg savner, at man fremrykker nogle af de midler, regeringen har afsat i sin sundhedspakke, så vi faktisk kan løse nogle af de store og akutte udfordringer, tilføjer hun.
Lignende toner lyder fra Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Hun betegner den som en finanslovsaftale “uden store armbevægelser, og uden at der for alvor tages livtag med udfordringerne i sundhedsvæsenet”.
– Ventelister, sengelukninger og mangel på personale præger sundhedsvæsenet, men det er ikke noget, der fylder i finansloven. Regeringen har anerkendt, at der er behov for flere penge for at tackle udfordringerne, men der bliver ikke rigtig rykket på det. Vi efterlyser mere konkrete bud på løsninger, og at regeringen fremrykker nogle af de investeringer, som er planlagt fra 2025 som en del af 2030-planen, siger Dorthe Boe Danbjørg.
Det er blandt andet de manglende investeringer i velfærden, der har fået Enhedslisten til at stå uden for finanslovsaftalen.
– Aftalen er ikke bare uambitiøs, men i mine øjne decideret uansvarlig. For det første efterlader den et kæmpe hul i velfærden. Næste år vil der blive fyret sygeplejersker og sosu’er og blive skåret i ældreplejen, selv om det er præcist det modsatte, vi har brug for, siger Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører i en video på partiets facebookside.
Han kritiserer også finanslovsaftalen for stort set ikke at indeholde nye investeringer til at løse klimaudfordringerne og for ikke at hjælpe de grupper, der er hårdest ramt af inflationen som folkepensionister, førtidspensionister, lærlinge og studerende.
Hvert parti har fået lidt
De øvrige oppositionspartier, der har valgt at være med i finanslovsaftalen, har hver især fået enkelte af deres mindre mærkesager igennem og fremhæver nu de aftryk, de har sat på aftalen.
Det Konservative Folkeparti glæder sig for eksempel over, at de har fået øget det såkaldte servicefradrag.
“Dermed kan familier trække en større del af udgifterne til blandt andet rengøring og havearbejde fra i skat. Mere end 350.000 danskere bruger servicefradraget i hverdagen. Og nu kan du få fradrag for yderligere 5000 kroner om året, som du kan bruge på alt fra en ekstra rengøring om ugen til lidt flere vinduespudsninger”, skriver Konservative på sin facebookside.
Det øgede servicefradrag koster 40 millioner kroner om året.
Liberal Alliance fremhæver det som et liberalt aftryk, at patienter nu får adgang til “uafhængig rådgivning”. Finanslovsaftalen indebærer, at der i 2024 skal bruges 10 millioner kroner og i de kommende år 20 millioner kroner årligt på at opbygge en privat patientrådgivning. Rådgivningen skal fungere som supplement til de eksisterende patientkontorer.
Den samlede finanslov skal vedtages i Folketinget inden jul. De elleve partier har forpligtiget sig til at stemme for alle de lovforslag, der implementerer den samlede aftale.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
