Nye prioriteter
Regeringen offentliggjorde den 22. november en finanslovsaftale med SF og Radikale. De to aftalepartier har dermed fået indflydelse på, hvordan de 500 millioner kroner, regeringen på forhånd havde afsat til en forhandlingspulje, skal bruges.
De 500 millioner kroner bliver blandt andet brugt til indførelse af en forsøgsordning med skolemad i folkeskoler og frie grundskoler. Dertil kommer en række andre tiltag som for eksempel afskaffelse af brugerbetaling på psykologhjælp til ofre for vold, voldtægt og røveri samt ekstra penge til at forkorte ventetiden på udredning for demens.
Aftalen afværger også en række nedskæringer på gymnasier, som elevorganisationerne har protesteret imod.
Regeringen ville beskære tilskuddet til gymnasieskoler med over 700 årselever med 10 procent. Det sættes nu ned til 7,5 procent. Det særlige tilskud til såkaldte A-fag bevares også.
– Vi har haft et skarpt fokus på børn og unges trivsel, og vi er kommet i mål med vigtige tiltag som skolemad, bedre barselsvilkår for forældre til for tidligt fødte børn og sikring af finansiering til ungdomsuddannelser. Vi er meget tilfredse med, hvor langt vi er nået, særligt i lyset af de smalle rammer, regeringen oprindeligt lagde frem, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.
De smalle rammer har de to aftalepartier ikke formået at rokke ved. Regeringen fastholdt sin økonomiske ramme.
Aftale er en meget lille del af finansloven
Samlet set handler aftalen kun om en meget lille del af den samlede finanslov. De store centrale poster i regeringens udspil til finanslov er der ikke ændret ved. Regeringen har fået sin oprindelige plan igennem som ønsket.
Finansloven udmønter blandt andet den store ekstra bevilling til militæret, der er en konsekvens af de to første delaftaler omkring forsvarsforliget, der blev indgået tidligere i år. De to aftaler betyder 40,1 milliarder kroner ekstra til militæret i perioden 2024-2029, står der i regeringens finanslovsudspil.
De gode investeringer blegner jo i sammenligning med de enorme skattelettelser på 10 milliarder kroner, som udrulles fra næste år.
Henning Overgaard, formand 3F
Ved fremlæggelse af finanslovsaftalen gjorde finansminister Nicolai Wammen det klart, at den regning kan vokse voldsomt i de kommende år, fordi NATO vil øge sine krav til medlemslandene.
I finanslovsaftalen gør regeringen et stort nummer ud af, at forbedringer i velfærden er sikret med en “historisk” økonomiaftale tidligere på året, der giver det største løft af kommunernes økonomi i 15 år. Aftalen kom efter lang tids massivt pres fra politikere og ansatte i kommunerne.
I virkelighedens verden er sandheden, at de 3,2 milliarder kroner, der er sat ekstra af til kommunal service i 2025, stort set vil blive spist op af et stigende antal børn og ældre, stigende udgifter på socialområdet samt ekstra udgifter til ældrereformen. Der vil ikke blive mærkbare forbedringer af velfærden. I bedste fald kan kommunerne undgå yderligere forringelser efter mange års underfinansiering.
Rabat til velstillede boligejere
Med finanslovsaftalen får regeringen genindført det omstridte håndværkerfradrag. Det bliver på 300 millioner kroner årligt. Dertil kommer en udvidelse af servicefradraget på 100 millioner kroner årligt. Det har været et stort ønske for Venstre.
Håndværkerfradraget betyder, at boligejere nu får fradragsret for lønudgifter til grøn istandsættelse af både deres helårsbolig og sommerhus. Det kan for eksempel være energibesparende forbedringer og klimasikring. Udvidelsen af servicefradraget vil gøre det muligt at få hjælp til blandt andet træfældning og bortskaffelse af væltede træer, havearbejde, anlæg af ny græsplæne samt rensning af tagrender.
De økonomiske vismænd har ellers advaret mod at genindføre håndværkerfradraget i den aktuelle situation, hvor der er rigeligt med arbejde til håndværkerne. Men det vælger regeringen altså at se stort på, af hensyn til at Venstre skal kunne fremhæve en sejr i finanslovsaftalen.
– De 400 millioner kroner, man bruger på håndværkerfradrag, og det udvidede servicefradrag havde vi hellere set brugt på at udvide beskæftigelsestillægget for arbejdsløse dagpengemodtagere, siger Henning Overgaard, formand for 3F, der også har talt imod at genindføre håndværkerfradraget.
Økonomiprofessor Michael Svarer har til DR udtalt, at håndværkerfradraget reelt fungerer som en skattelettelse for først og fremmest den mest velstillede del af boligejerne.
Lønforhøjelse til ministre
Finansloven betyder også klækkelige lønforhøjelser til regeringens 25 ministre.
Næste år vil statsministeren få 92.100 kroner mere om året, vicestatsministeren, udenrigsministeren og finansministeren vil få en lønforhøjelse på 81.000 kroner, mens de øvrige ministre kan hver se frem til 73.700 kroner ekstra. Det skriver DR på baggrund af oplysninger fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Lønstigningen bunder i, at partierne bag finansloven har valgt at droppe en midlertidig lønnedgang på fem procent, der stammer fra en 14 år gammel aftale, som har været gældende lige siden.
1000 færre fuldstidsjob i staten
Finanslovsaftalen fastholder også regeringens plan om at nedlægge 1000 fuldtidsjob i staten. Der har været voldsom kritik af en række af regeringens spareforslag, der blandt andet rammer Arbejdstilsynet, fødevarekontrol og en række råd.
SF og Radikale har fået fjernet enkelte af de mest omdiskuterede spareforslag.
For eksempel får Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI) alligevel ikke halveret sit tilskud, den nedskæring, der var planlagt af bevillingen til Center for Rusmiddelforskning, bliver halveret, og den bebudede besparelse for Danmarks Evalueringsinstitut er annulleret.
Men der er stadig en række omdiskuterede nedskæringer tilbage. Det gælder for eksempel nedskæring på Arbejdstilsynet, sammenlægning af Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet og de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt nedskæring på Center for Undervisningsmidler (CFU).
Reaktioner fra fagbevægelsen
Fra fagbevægelsens side er der ros til dele af finanslovsaftalen som for eksempel forsøget med skolemad til børn, ekstra penge til gymnasier, bevilling til hurtigere demensudredning og bedre barselsrettigheder til forældre med indlagte nyfødte børn.
3F’s formand Henning Overgaard glæder sig over de millioner, der bliver afsat til forsøg med skolemad.
– Men de gode investeringer blegner jo i sammenligning med de enorme skattelettelser på 10 milliarder kroner, som udrulles fra næste år, siger 3F-formanden.
Han henviser til aftalen om nye skattelettelser, der blev indgået i december sidste år, og hvoraf de første dele træder i kraft i 2025.
3F kritiserer også sammenlægningen af Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet og de otte regionale arbejdsmarkedsråd.
– Det har jeg meget svært ved at forstå. Vi har svært ved at se det som andet end endnu et angreb på den danske model. Hvert eneste medlem af disse råd og udvalg besidder en række specifikke, faglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne træffe kvalificerede beslutninger på vores arbejdsmarked, erklærer Henning Overgaard.
En række fagforbund er også yderst kritiske over for planerne om at spare på Arbejdstilsynet.
– Alt i alt er jeg dybt bekymret over, at finansloven er blottet for initiativer, der prioriterer arbejdsmiljø. Pensionsalderen er til forhandling, og vi skal kunne holde længere på arbejdsmarkedet. Derfor er det meget kortsigtet at skære i arbejdsmiljøindsatsen i en tid, hvor lønmodtagerne døjer med stress og er fysisk nedslidte. Vi har brug for en stærkere indsats for arbejdsmiljøet – ikke færre ressourcer, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Danmarks Lærerforening konstaterer, at det kan være fint nok med forsøg med skolemad, men at finanslovsaftalen ikke løser de kæmpestore udfordringer i folkeskolen.
– Inklusionsopgaven er stor og voksende, der mangler overskud og ressourcer, og en femtedel af underviserne har ikke en læreruddannelse. De udfordringer forholder denne finanslov sig overhovedet ikke til, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Han retter også en skarp kritik af nedskæringen på Center for Undervisningsmidler (CFU).
– CFU skal spare 40 millioner kroner årligt, hvilket svarer til 20 procent af deres samlede midler, der i dag går til at udlåne og formidle både analoge, praktiske og digitale undervisningsmaterialer. Det er et helt skævt sted at spare, når skolerne skriger på flere bøger og praktiske materialer, og politikerne gerne vil have eleverne til at se op fra skærmene, siger lærerformanden.
Partier smidt ud af forhandlingerne
Allerede i starten af november blev Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative smidt ud af forhandlingerne om finansloven.
Enhedslisten forklarer selv, at de røg ud af forhandlingerne på grund af et krav om at regulere folkepensionen med cirka 5500 kroner om året i 2025 og førtidspensionen med 7500 kroner.
De fire borgerlige partier gik til forhandlingerne med en række fælles krav som for eksempel: Tilskud til hjemmepasning af eget barn, forsøgsordning til pasning af ældre familiemedlemmer, fjernelse af besparelser i Forsvaret og en pulje til at reducere prøveløsladelser.
Det blev afvist af finansminister Nicolai Wammen, der kritiserer de fire partier for at komme med krav på omkring to milliarder kroner uden at have seriøse bud på finansieringen.
Alternativet blev smidt ud af forhandlingerne, kort inden finanslovsaftalen blev indgået. Wammen begrundede den beslutning med, at regeringen har en større fællesmængde med SF og Radikale end med Alternativet.
Finansloven er til endelig behandling og vedtagelse i Folketinget den 11. og 12. december.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
