I fem sjællandske kommuner står børn og unge i misbrugsfamilier til at miste deres hjælp fra årsskiftet. Organisationen TUBA har ikke fået forlænget sit statstilskud i Region Sjælland.
Det drejer sig om tilbuddene i Holbæk, Næstved, Slagelse, Kalundborg og Vordingborg, hvor TUBA gennem de sidste 10 år har hjulpet knap 1550 børn og unge med terapi og anden behandling for senfølgerne af at vokse op i et hjem præget af alkohol eller stoffer. Lige nu er 150 unge enten i behandling eller på venteliste hos TUBA’s fem behandlingssteder i de berørte kommuner.
Hvis vi skal bevæge os ned i disse primitive betegnelser og sprog, må svaret være PDP, “pisse dårlig politik”.
De fem borgmestre er gået sammen om et bekymringsbrev stilet til finansminister Nicolai Wammen og til bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis har Wammen ikke ønsket at svare, men henvist til socialministeren, som dog vil svare borgmestrene direkte. Så der er ikke meget, der tyder på, at tilbuddene alle steder bliver reddet. Det er nok desværre ikke en “svipser”, som lederen af TUBA Kåre Skarsholm ellers udtrykker det.
– Man gambler med en helt unik indsats, som har dokumenteret effekt og er efterspurgt blandt en gruppe belastede børn og unge, som meget sjældent selv rækker ud efter hjælp. Det kan man ikke uden videre erstatte, siger Kåre Skarsholm.
Det vil være fem tilbud ud af syv TUBA-tilbud på Sjælland, som er i fare for at lukke ned.
Kæmpe behov, kæmpe svigt
Behovet er desværre kæmpestort. Cirka hvert 10. barn og ung vokser op i en familie med alkoholproblemer. En tredjedel af disse udvikler psykiske problemer, og en tredjedel bliver selv misbrugere som voksne.
Hvis vi tilføjer børn og unge, som vokser op i familier med psykisk sygdom, får vi for alvor afdækket problemets omfang: Ifølge Det nationale Kompetencecenter er der på landsplan cirka 310.000 børn og unge, 0-18 år, som vokser op i familier med psykisk sygdom eller misbrug. Dette svarer til 25 procent af samtlige børn og unge.
Ifølge samme kompetencecenter modtager 70 procent af børnene og de unge ingen hjælp, og over 50 procent af forældrene mener selv, at det har konsekvenser for deres børn.
PDO eller PDP?
Disse alarmerende tal og kendsgerninger skriver sig ind i den aktuelle diskurs om de mange børn og unge, som lider af skoleværing og mistrivsel i folkeskolen.
Det er yderst forstemmende og må opleves som yderst provokerende, når undervisningsminister Mattias Tesfaye samtidig “opfinder” nye hjemmelavede diagnosebegreber og forkortelser som PDO, lig med “pisse dårligt opdraget”, til at forklare de problemer, som folkeskolen står i til halsen.
Hvis vi skal bevæge os ned i disse primitive betegnelser og sprog, må svaret være PDP, “pisse dårlig politik”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
