Klar politik og stærk musik
En voksende del af danske virksomheders eksport består af varer, der produceres i andre lande og videresælges, uden at de krydser den danske grænse. Det sker som et led i en global arbejdsdeling for at jagte ekstra profitter.
Fænomenet kaldes for “Merchanting og Processing” (M&P).
Den udvikling er i Danmark især drevet af “få store fremstillingsvirksomheder, som også har haft kraftig vækst i produktivitet, profit og værditilvækst og dermed i stigende grad dominerer dansk økonomi”.
Sådan konkluderer De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, i deres rapport Produktivitet 2024, der udkom tidligere i marts. Rapporten analyserer netop udviklingen af M&P og dets betydning for økonomien.
Ekstra profitter omfordeler værdi
Disse store virksomheder er blandt andet kendetegnet ved, at de er i stand til at tage ekstra høje salgspriser i forhold til virksomhedens omkostninger, og de bliver af økonomer sidestillet med de såkaldte “superstjernevirksomheder” på verdensplan, der dominerer økonomierne i USA og Europa.
Konsekvensen af de ekstra store profitter er, at en stigende del af værdiskabelsen i virksomhederne og dermed også i samfundet går til ejerne – aktionærerne, og en mindre del går til løn til de ansatte. Det sker, samtidig med at ekstra profitter betyder højere priser, end der ellers ville være, hvis der havde været fuld konkurrence på markederne.
Vismændene har beregnet, at den del af værdiskabelsen, som går til løn (lønkvote), i 2019 kun udgjorde 54 procent af de værdier, der skabes i danske virksomheder. Hvis M&P-aktiviteterne fraregnes, ligger lønkvoten på 59 procent i Danmark.
Øget brug af M&P
Der er ikke fuld enighed blandt økonomer om, hvad der driver udviklingen hen mod øget brug af M&P, men vismændene peger på, at det dels er et ønske om at være nærmere på de globale markeder, dels et ønske om at spare på omkostningerne, hvilket blandt andet sker, når produktionen flyttes til lande med lavere lønninger.
M&P har således ændret den måde, som de store danske produktionsvirksomheder producerer på i dag, og det er sket over en forholdsvis kort årrække.
I 2005 stammede to procent af den værditilvækst, som blev skabt i de danske fremstillingsvirksomheder, fra M&P, mens det i 2022 var hele 20 procent af værdivæksten, der stammede fra M&P-aktiviteter.
Den samlede omsætning af M&P-aktiviteterne har også udviklet sig markant. I 2005 udgjorde værdien således 70 milliarder kroner, mens den i 2022 beløb sig til 700 milliarder kroner. Altså en tidobling på blot 17 år.
Hovedparten af den øgede værdi er sket i handlen med varerne, mens hovedparten af overskuddet hentes i den del af M&P-aktiviteterne, hvor der drives produktion. I 2005 var overskuddet i de samlede aktiviteter i M&P på omkring 10 milliarder kroner, som i 2023 er steget til over 130 milliarder, og hvor produktion stod for mere end 100 milliarder kroner.
Strukturel ændring i produktionen
Vismændene vurderer, at der er sket en “underliggende strukturel ændring” i den måde, der produceres på i de store danske virksomheder, så den fysiske produktion i stigende grad foregår i udlandet, mens aktiviteterne i Danmark i stigende grad beskæftiger sig med forskning, udvikling og administration.
De store virksomheder er også kendetegnet ved, at de har datterselskaber i udlandet, som er med til at øge værdiskabelsen. De har også i højere grad investeret i de såkaldte immaterielle aktiver som for eksempel patenter og viden, ligesom de har relativt flere ansatte med specialiseret viden, som for eksempel folk med en ph.d., end andre danske produktionsvirksomheder.
Når vismændene taler om få store produktionsvirksomheder, er det meget bogstaveligt.
Siden 2001 er det således kun fem store danske virksomheder, som har hentet 60 procent af den værditilvækst, der er blevet skabt ved brug af M&P (se figur B).
Ud over øget værditilvækst er disse virksomheder også kendetegnet ved højere produktivitet, større markup (det vil sige forskellen mellem salgspriser og omkostninger) samt et større fald i lønkvoten.
Nye økonomiske sammenhænge
Forskydningen af produktionen i retning af mere global arbejdsdeling ændrer også på, hvordan sammenhængene er i den samlede økonomi i Danmark.
Tidligere betød øget produktion også øget beskæftigelse, men i takt med at virksomhederne i stigende grad får den fysiske produktion lavet i udlandet, forsvinder denne sammenhæng.
Det samme gælder i forhold til lønkonkurrenceevnen, hvor økonomerne tidligere så en tæt sammenhæng mellem lønningerne i Danmark og landets evne til at klare sig i den internationale konkurrence. I takt med at arbejdsdelingen ændres, ændres lønnens rolle som afgørende konkurrenceparameter naturligt også.
Superstjernevirksomheder
Udviklingen i Danmark er ifølge vismændene ikke et isoleret fænomen, for “den øgede dominans af store produktive virksomheder ses også i andre lande”.
De fem fremstillingsvirksomheder, der mest benytter sig af M&P, har ifølge vismændene mange af de træk, som kendetegner de såkaldte “superstjernevirksomheder, der ifølge økonomisk forskning i stigende grad ser ud til at dominere økonomien i USA og Europa”.
Disse såkaldte superstjernevirksomheder er, som vismændene beskriver dem, kendetegnet ved, at de har høj vækst, høj produktivitet, en lav lønkvote og høje markupper, der afspejler en høj indtjening.
På verdensplan ses det samme
FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, rejste i deres seneste rapport Trade and Development report 2023 (side 48) problemet med de store internationale virksomheder, der trækker ekstraprofitter ud på bekostning af aflønning af de ansatte.
Ifølge UNCTAD har de 2000 “dygtigste” multinationale selskaber øget deres andel af verdens indkomst med godt tre procent. Det svarer til det fald, som aflønning af arbejdskraften har været udsat for siden år 2000. I 2000 gik 57 procent af verdens indtægter til aflønning af arbejdskraften, hvilket er faldet til godt 53 procent i 2023. Andelen af andre kapitalindkomster har i følge UNCTAD været stort set den samme i perioden. De 2000 dygtigste virksomheder tilegnede sig i alt cirka fem procent af verdens rigdomme i 2023.
UNCTAD betegner de 2000 selskabers øgede indtægter som en nøglerolle i den øgede ulighed, der udvikler sig på globalt plan.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
