Læserbrev
EU’s 42 milliarder kroner store Fredsfacilitetsfond risikerer at føre til menneskeretskrænkelser og skabe konflikter og ustabilitet i stedet for fred.
Sådan lyder advarslen fra 40 europæiske freds- og ulandsorganisationer som Oxfam og Plan i et fælles opråb.
Ngo’erne kritiserer EU’s såkaldte Fredsfacilitet for at skabe alt andet end fred og sikkerhed.
Ifølge ngo’erne risikerer EU’s våben nemlig at ende i hænderne på de forkerte. Samtidig er der ofte ringe kontrol med udbredelsen af våben, og hvordan de bliver brugt i de ustabile regimer, som EU støtter.
Eskalerer konflikter
“Militær assistance fra EU’s Fredsfacilitet risikerer at eskalere konflikter. Erfaringerne fra Afghanistan, Somalia og Sahel viser, at international indgriben – direkte eller via støtte til lokale styrker – mod terrorisme og væbnede grupper har ført til mere vold og styrket undertrykkende regimer, øget tilslutningen til væbnede grupper, fejlet i at beskytte civile og øget spændingerne i samfundet”, skriver ngo’erne blandt andet i deres fælles opråb.
Også det uafhængige fredsforskningsinstitut Saferworld advarer om, at EU’s Fredsfacilitet “åbner døren for, at EU kan finansiere dødbringende udstyr”.
“Ved at opruste sikkerhedsstyrker og forsyne dem med militært udstyr i konfliktområder risikerer EU’s Fredsfacilitet at bidrage til yderligere vold og spredning af våben frem for at beskytte civile og finde politiske løsninger”, skriver Saferworld i deres analyse af EU’s Fredsfacilitet.
– Den såkaldte Fredsfacilitet åbner op for, at EU kan finansiere våben til konfliktområder og til regimer, der krænker menneskerettighederne. Samtidig kan hverken offentligheden eller de folkevalgte i EU-parlamentet få indsigt i, hvordan pengene i Fredsfaciliteten bliver brugt, fortæller Gisela Castro fraInternational Federation for Human Rights (FIDH) til Arbejderen.
FIDH er et verdensomspændende netværk bestående af 192 menneskeretsorganisationer i 117 lande.
I EU’s beslutning om at oprette sin Fredsfacilitet bliver menneskerettigheder nævnt i overordnede vendinger. Eksempelvis kan EU trække sin militærstøtte til et tredjeland, der krænker menneskerettighederne.
Men hos FIDH giver man ikke meget for EU’s garantier.
– EU har i årevis – i strid med sine egne menneskeretlige principper – solgt våben og overvågningsteknologi til krigsførende lande og lande, der systematisk krænker menneskerettighederne. Det gælder eksempelvis lande som Saudi-Arabien og Egypten, uddyber Gisela Castro.
Hun fortsætter:
– Desuden har EU slet ikke et system på plads, der kan overvåge krænkelser af menneskerettigheder i de lande, man forsyner med våben og militærtræning.
Også i EU-parlamentet advarer kritiske røster mod Fredsfaciliteten.
– Med den såkaldte Fredsfacilitet vil EU eksportere dødbringende våben rundt om i verden, herunder til konfliktområder. Dødbringende våben og ammunition kan hurtigt falde i de forkerte hænder. Når først de er blevet leveret, kan de ikke tages tilbage, advarer medlem af EU-parlamentet og udenrigspolitisk ordfører for De Grønne, Hannah Neumann.
EU støtter regimers militære reaktioner
EU’s Fredsfacilitet blev oprettet i marts sidste år. Det er en fond på 42 milliarder kroner, der skal bruges på militær oprustning udenfor EU’s grænser. Fonden skal blandt andet bruges til at købe våben, ammunition og andet militært udstyr, betale løn og finansiere kamptræning af tredjelandes væbnede styrker. Herudover skal fonden også finansiere EU’s egne militære operationer.
Den såkaldte Fredsfacilitet åbner op for, at EU kan finansiere våben til konfliktområder og til regimer, der krænker menneskerettighederne.
Gisela Castro, International Federation for Human Rights (FIDH)
Det officielle formål med EU’s “Fredsfacilitet” er at:
“… forbedre Unionens evne til at forebygge og reagere hurtigt på kriser og konflikter, primært, men ikke udelukkende, på områder med de mest presserende og kritiske sikkerhedstrusler for Unionen. Faciliteten har til formål at styrke partnerlandenes evne til at forebygge og reagere på kriser og bidrage til deres modstandsdygtighed, så de bedre kan beskytte deres befolkninger”.
Samt at:
“… styrke tredjelandes og regionale og internationale organisationers kapaciteter vedrørende militær- og forsvarsanliggender og modstandsdygtighed” og “… bidrage hurtigt og effektivt til tredjelandes og regionale og internationale organisationers militære reaktion i en krisesituation”.
Støtte til militærtræning i Mali
Et eksempel på, at EU med sin militære støtte medvirker til menneskeretskrænkelser og overgreb på civile, er EU’s støtte til militærregimet i Mali.
I Mali har oberst Assimi Goïta begået militærkup to gange på under et år – i 2020 og 2021. Militærstyret har flere gange udskudt demokratiske valg i landet.
Alligevel støtter EU militærstyret militært. EU har via sin fredsfond afsat 180 millioner kroner til at indkøbe militært udstyr og træne militærjuntaens soldater.
Målet med EU’s militære træning af Malis sikkerhedsstyrker er at “sætte dem i stand til at udføre militæroperationer, der sigter mod at genskabe Malis territoriale integritet og mindske truslen fra terroristgrupper. Dette bør bidrage til en øget tilstedeværelse af statslige tjenester i fjerntliggende områder og føre til bedre beskyttelse af civile”, hedder det blandt andet i EU’s beslutning om at opruste Mali militært via den såkaldte Fredsfacilitet.
Det Internationale Fredsinstitut (IPI) advarer i en analyse, at militærstyrets sikkerhedsstyrker begår udenomsretlige drab og overgreb på civile. Krænkelser af menneskerettighederne er med til at nære nyt liv til radikalisering og ekstremisme, konstaterer IPI.
Også FN’s uafhængige ekspert på menneskerettighedssituationen i Mali, Alioune Tine, advarede i august sidste år om, at militærjuntaens sikkerhedsstyrker begår overgreb mod civile.
– Det er foruroligende, at civile også lider under vold fra de forsvars- og sikkerhedsstyrker, der burde komme dem til undsætning, sagde FN’s menneskeretsekspert efter et besøg i Mali i august sidste år.
FN’s fredsbevarende styrke i Mali har dokumenteret mindst 43 henrettelser begået af regeringsstyrker mellem den 1. april og 30. juni sidste år.
“Afrika har brug for våben”
Logikken bag EU’s oprustningsfond til skrøbelige stater er, at våben skaber sikkerhed. Eller sagt med EU’s udenrigschef Josep Borrells ord:
– Vi har brug for våben og militære kapaciteter, hvis vi skal hjælpe vores afrikanske venner – for deres sikkerhed er vores sikkerhed.
Sådan sagde han under et besøg i Etiopien i 2020, ifølge EUobserver. Under samme besøg gjorde han det klart, at EU må forberede landet på krig.
– Når der kommer en ladbil til en landsby, og de begynder at dræbe alle med et maskingevær, så stopper man dem ikke ved at begynde at bede. Lad os være mindre engleartige og sætte foden ned. Vi står overfor krig. Og når du står overfor krig, må du være klar til krig, fortalte EU’s udenrigschef ifølge Politico.
Udtalelserne faldt få dage efter det årlige topmøde i Den Afrikanske Union, der som tema havde “Silencing the guns” – med fokus på, hvordan færre våben på det afrikanske kontinent kan være med til at skabe mere sikkerhed.
Hvor ender våbnene?
Det internationale fredsforskningsinstitut SIPRI, advarer også om “omfattende overgreb begået af aktører, der har fået militær træning af EU”.
SIPRI nævner Burkina Faso, Mali og Niger som eksempler på, at statslige styrker foretager udenomsretlige drab, ulovlige fængslinger, tortur og andre former for mishandling.
Og i Den Centralafrikanske Republik er sikkerhedsstyrker under anklage for at have begået voldtægt og andre overgreb mod civilbefolkningen.
De selvsamme styrker bliver både økonomisk og politisk støttet af EU eller EU’s medlemslande, konstaterer SIPRI.
SIPRI advarer også om, at våben og andet militært udstyr fra EU til eksempelvis skrøbelige stater i Afrika risikerer at ende i hænderne på terrorister.
Ifølge SIPRI er der en række eksempler på, at terrororganisationer som al-Shabab og Boko Haram har angrebet internationale eller lokale styrker og beslaglagt våben og andet militært udstyr og brugt det i deres kamp.
Våben til Ukraine
Også i Europa spreder EU sine våben via sin “fredsfond”.
I februar og marts besluttede EU at bruge ikke mindre end 7,5 milliarder kroner fra Fredsfaciliteten til at sende våben og andet militært udstyr til Ukraine.
Pengene skal gå til “dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme”, fremgår det af EU’s beslutning.
Også i Ukraine risikerer EU’s våben at blive brugt til menneskeretskrænkelser og krigsforbrydelser.
I sidste uge blev eksempelvis delt en video på sociale medier, der angiveligt viser fire russiske soldater, der ligger i en blodpøl på jorden. En af dem er tydeligvis blevet skudt i hovedet. En anden ligger livløs bagbundet på jorden.
Da en af de russiske soldater, der ligger på jorden, viser livstegn, bliver han skudt tre gange.
Forbehold sikrer mod dansk deltagelse
Forsvarsforbeholdet sikrer, at Danmark ikke er en del af EU’s Fredsfacilitet, der finansierer EU’s militære operationer og sender våben og træner soldater i skrøbelige stater og undertrykkende regimer rundt om i verden.
Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet ved folkeafstemningen den 1. juni, bliver Danmark en del af EU’s kontroversielle Fredsfacilitet og dens omfattende eksport af våben og militært udstyr, som ifølge en række freds-, menneskerets- og ulandsorganisationer bidrager til ustabilitet, øget konflikt og krænkelser af menneskerettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
