Læserbrev
Hvor, er de “folkevalgte” politikere henne i det “demokratiske” Danmark? Ja jeg spørger bare, og svaret duver i den klare luft! Sådan er det, at leve i det frie demokratiske land Danmark!
Peter Blondin.
Den europæiske sammenslutning af nationale menneskerettighedsinstitutioner (ENNHRI) har besluttet at gå ind i den danske tiggersag, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg skal tage stilling til.
Sagen er indbragt for Menneskerettighedsdomstolen af en rumænsk mand, der i 2021 blev idømt 20 dages ubetinget fængsel for at tigge på en gågade i København.
- I Danmark kan mennesker der tigger på offentlige steder idømmes fængselsstraf på op til seks måneder.
- Der kræves ikke advarsel for at straffe for tiggeri.
- Hvis et menneske bliver taget i at tigge på en gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder, i offentlige transportmidler eller på andre offentlige steder skal tiggeren idømmes 14 dages ubetinget fængsel første gang, forbuddet overtrædes.
- Hvis der er formildende omstændigheder, for eksempel at personen er blevet tvunget til at tigge eller er blevet udnyttet, kan straffen bortfalde.
- Der er ikke mulighed for at give en bødestraf.
Det vækker glæde hos Institut for Menneskerettigheder, at menneskerettighedsorganisationer fra hele Europa nu går ind i sagen.
– Sagen handler om, hvor meget man kan kriminalisere tiggeri. Og den handler om at sikre menneskerettighederne for en udsat gruppe, der ofte lever på gaden og er tvunget til at tigge. Som menneskeretsorganisationer har vi og vores europæiske søsterorganisationer en særlig viden om, hvilke menneskerettigheder der er på spil for denne gruppe, siger chef for juridisk afdeling i Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Sagen handler om at beskytte udsatte mennesker over for indgreb fra staten, der kan være for vidtgående. En lang række europæiske menneskeretsorganisationer er gået ind i sagen, da problemerne findes mange steder i Europa.
Da Schweiz blev dømt ved Menneskerettighedsdomstolen, forventede jeg, at Danmark ville ændre den lovgivning, der kriminaliserer tiggeri.
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder
Årsagen til, at sammenslutningen af menneskeretsorganisationer er gået ind i sagen, er, at de ser kriminalisering af tiggeri som et europæisk problem. Flere lande har nemlig indført lignende skærpelser af loven mod tiggeri.
– De øvrige europæiske menneskeretsorganisationer ser med sagen en mulighed for at få Menneskeretsdomstolen til at klarlægge retstilstanden. Og når først der er afsagt en dom mod et land, så gælder dommen også for de andre lande. Derfor har menneskeretsorganisationer over hele Europa en interesse i at komme med deres bidrag til sagen.
Tiggerloven blev hastebehandlet i Folketinget i sommeren 2017. Loven var midlertidig. Men i 2020 blev loven gjort permanent – uden at undersøge, hvordan loven har påvirket de hjemløses i forvejen svære levevilkår.
Hvis en tigger allerede har fået en advarsel fra politiet og igen bliver pågrebet i at tigge, lyder straffen på seks måneders fængsel.
Fra juni 2017 til marts 2021 er 65 personer blevet idømt ubetinget fængselsstraf i Danmark på grund af tiggeri.
Menneskeretsdomstol: Fængselsstraf var brud på menneskeretten
Menneskeretsdomstolen har tidligere taget stilling til tiggeri i det offentlige rum.
I 2021 slog domstolen i en sag mod en rumænsk tigger fast, at det var en overtrædelse af retten til respekt for privatlivet, at tiggeren blev idømt fem dages fængsel for at tigge på gaden i Genève.
I lyset af den schweiziske sag har Institut for Menneskerettigheder flere gange advaret regeringen om, at den danske lovgivning om tiggeri kan være i strid med menneskerettighederne.
– Da Schweiz blev dømt ved Menneskerettighedsdomstolen, forventede jeg, at Danmark ville ændre den lovgivning, der kriminaliserer tiggeri. Det er ikke sket, og derfor har vi nu en dansk sag for Menneskerettighedsdomstolen, som forhåbentlig afklarer eventuelle udestående spørgsmål, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
Det tyder dog på, at de danske myndigheder godt er klar over, at det er yderst tvivlsomt, om de danske regler holder ved Menneskerettighedsdomstolen.
Justitsministeriet vurderede i et notat fra maj 2021, at den danske tiggerparagraf i straffeloven ikke skal ændres efter Lăcătuș-dommen. Ministeriet bemærker dog, at “det må antages, at der vil være en risiko for, at Danmark vil tabe en eventuel fremtidig sag” ved Menneskerettighedsdomstolen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
