Artikelserie
De europæiske skatteydere skal betale svimlende 131 milliarder euro til oprustning, våbenindustri og rumfart de næste syv år.
Sådan lyder EU-Kommissionens forslag, “Et budget for et stærkere Europa”, der blev fremlagt 16. juni og dækker over perioden 2028 til 2034.
Beløbet svarer til en femdobling af det nuværende oprustningsbudget.
– De mange milliarder, som kommissionen vil bruge på oprustning, viser, at man ønsker at opbygge en militær supermagt på linje med USA og Kina. EU’s oprustning sker på bekostning af den grønne omstilling og velfærden, siger Svend Erik Christensen, medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg, til Arbejderen.
Den massive oprustning ligger helt i tråd med de ønsker som den europæiske våbenindustris lobbyorganisation ASD har afleveret til EU.
ASD kræver, at EU afsætter 100 milliarder euro til forsvar og 50 milliarder euro til sikkerhed.
Lobbyorganisationen er talerør for over 4000 virksomheder i 21 europæiske lande, der beskæftiger over en million mennesker. Sidste år omsatte den europæiske våbenindustri for 290 milliarder euro.
Opbygning af en militær union
Den militære opbygning sætter også sine spor andre steder i budgettet.
EU-kommissionens budgetforslag tidobler blandt andet støtten til at opbygge grænseoverskridende infrastruktur – det vil sige udbygning af veje, havne, lufthavne og så videre – så militære enheder lettere kan krydse grænser i EU.
Herudover bliver EU’s forskningsprogram Horizon fordoblet. Der bliver afsat 76 milliarder euro til blandt andet forskning i militært udstyr og til at støtte opstart af nye våbenfirmaer.
Derudover afsættes der 100 milliarder euro til fortsat støtte til Ukraine. Der er især tale om militær støtte i form af indkøb af våben og ammunition. Dermed er de mange milliarder euro også en støtte til EU’s og USA’s våbenindustri.
Vil kradse flere indtægter ind fra medlemslande
De mange ekstra penge til oprustning – og støtte til, at de europæiske virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og tage kampen op om markeder med især USA og Kina – betyder næsten en fordobling af EU’s budget.
I dag er EU’s syvårige budget på 1200 milliarder euro.
Det nye budget lyder på 2000 milliarder euro. Det svarer til 15.000 milliarder kroner, hvilket er det største budgetforslag i EU’s historie.
Det nye budgetforslag viser helt klart, at EU-kommissionen har en målrettet kurs mod en egentlig EU-stat
Svend Erik Christensen, Kommunistisk Partis EU-udvalg
Derfor vil EU øge sine indtægter for at sikre flere penge i Unionskassen.
Det skal ske ved at indføre fem nye EU-afgifter: En tobaksafgift, en skrotafgift på elektronik samt to klimaafgifter og en EU-selskabsskat, som pålægger store virksomheder, med en omsætning på over 100 millioner kroner om året, at betale skat direkte til EU’s budget. Den nye virksomhedsskat ventes at generere op mod 6,8 milliarder euro om året.
– Det nye budgetforslag viser helt klart, at EU-kommissionen har en målrettet kurs mod en egentlig EU-stat. Det viser især forslaget om en række direkte afgifter og skatter, som skal gå direkte i EU’s kasse, uden om medlemslandene. Det er befriende, at Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet Christel Schaldemose er modstander af, at EU skal finansieres med afgifter. Og at flere lande – heriblandt Tyskland – ikke er tilfredse med budgetforslaget. Så vi kan forvente et slagsmål de næste måneder, forudser Svend Erik Christensen.
Forslagene møder også modstand i dansk erhvervsliv.
– Når vi vil styrke europæisk konkurrencekraft og fastholde virksomheder og arbejdspladser i Europa, så er en ny erhvervsskat det stik modsatte af, hvad der er brug for. Virksomhederne skal skabe den velstand, produktion og innovation, der skal til for, at vi kan løse Europas udfordringer med oprustning, grøn og digital omstilling. Det er et selvmål, hvis vi gør det sværere for dem med en ny skat, advarer Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for europapolitik i Dansk Industri.
Dansk Erhverv er ligeledes imod, at EU begynder at opkræve skatter i medlemslandene.
– Vi er ikke tilhængere af nye virksomhedsskatter. Virksomhederne skal være med til at sikre vækst og innovation – ikke belastes med nye afgifter fra EU. I stedet bør man prioritere bedre i de eksisterende budgetposter, lyder det fra Andreas Geertsen, europapolitisk chef i Dansk Erhverv.
Absorberer grøn støtte
EU-kommissionen vil – i tråd med de opsigtsvækkende anbefalinger fra Draghi og Letti – afsætte 410 milliarder kroner til at oprette en en “Europæisk Konkurrenceevnefond” (ECF).
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Angreb på arbejderklassen på vej
Draghi-rapport: Opskrift på deregulering, længere arbejdstid og lavere løn
Samtidig skal en række aktiviteter, der i øjeblikket kører under 14 forskellige, selvstændige budgetposter i EU – lige fra forsvar, sundhed, digitalisering og rumfart til cirkulær økonomi og energiomstilling – fremover underlægges den nye konkurrenceevnefond.
Det betyder, at den nye konkurrencefond blandt andet absorberer det såkaldte LIFE-program, som hidtil udelukkende har været dedikeret til at beskytte naturen, klimaet og miljøet.
I stedet havner denne øremærkede indsats nu i ECF-konkurrencefonden, der især ventes at sikre penge til industrien.
Denne omfordeling sker på et tidspunkt hvor biodiversitets- og klimakrisen er på sit højeste, advarer Greenpeace og Friends of the Earth Europe:
– EU’s offentlige penge skal tjene offentligheden, ikke finansiere store forurenere. Det er kortsigtet at prioritere konkurrenceevnen, mens man skærer ned på miljø- og sundhedsbeskyttelsen. Det vil kun uddybe klima- og biodiversitetskrisen, påpeger Clara Bourgin, kampagneleder for fødevarer, landbrug og natur hos Friends of the Earth Europe.
EU-kommissionen vil også fjerne den såkaldte “anden søjle” i den fælles landbrugspolitik, som i øjeblikket finansierer miljøforanstaltninger og programmer for udvikling af landdistrikter.
Det betyder, at miljø- og klimatiltag i landbruget nu blot er et af mange mål uden konkret finansiering – til gengæld vil EU fortsætte sin støtte et industrielt fødevaresystem, der “nedbryder økosystemerne og fremskynder klimakrisen”, konstaterer Friends of The Earth Europe.
Tilskud skal gøres afhængig af “reformer”
Det nye budget centralisere samtidig magt hos EU-kommissionen og gør omfattende milliardstøtte til eksempelvis jobskabelse i udkantsområder afhængig af, at medlemslandene indfører reformer foreslået af EU-kommissionen.
Kommissionen vil afsætte 865 milliarder euro til såkaldte “Nationale og Regionale Partnerskabsplaner” – eksempelvis støtte til regional udvikling.
Målet med planerne er, at “identificere investeringer og reformer for bedre at kunne håndtere morgendagens udfordringer for medlemsstaterne og vores regioner.”
EU-kommissionen lægger ikke skjulp på, at “Samhørighedspolitikken vil fungere under en mere resultatbaseret leveringsmåde, der forbinder betalinger med opfyldelsen af mål og gennemførelsen af reformer.”
Det vækker vrede i EU-parlamentet.
– Det får os til at frygte, at Kommissionen vil opstille betingelser for finansiering, som ud fra EU’s hidtidige tilgang vil være strengt neoliberale, hvilket muligvis ikke er knyttet til fondenes eget formål eller mål, og at medlemslandene vil gøre alt, hvad de kan, for at få midlerne. Men når de først har fået dem, er der mindre ansvarlighed, siger João Oliveira til Arbejderen.
Han er medlem af EU-parlamentet for Portugals Kommunistiske Parti (PCP). I EU-parlamentet er han en del af GUE/NGL-gruppen og medlem af EU-parlamentets Budget-komité, der nu skal i gang med forhandlingerne om det kommende EU-budget.
EU-kommissionens forslag til et nyt syvårigt budget skal nu drøftes i EU-parlamentet og i Ministerrådet. Det bliver den danske regering, der – som formandskab for EU frem til nytår – skal lede budgetforhandlingerne blandt EU’s medlemslande.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
