Udtalelse
Når en kommune eller et boligselskab vil bygge billige boliger til brede befolkningsgrupper, betragter EU det ofte som en ulovlig fordel i forhold til privat boligbyggeri.
Resultatet er, at almene boliger bliver reduceret til et snævert socialpolitisk instrument for de allermest udsatte i stedet for at være det brede velfærdsredskab, som i mere end hundrede år har sikret Danmark blandede byer og boliger til både studerende, lønmodtagere og pensionister.
Når man graver i det, står det klart, at det er princippet om konkurrenceforvridning i EU’s traktater og EU-kommissionens snævre definition af “social housing” – EU’s svar på almene boliger – der lægger de juridiske snubletråde ud for almene byggeprojekter i Danmark.
EU’s konkurrenceprincip: Ingen støtte uden indgreb
Udgangspunktet i EU-traktaten er, at enhver statsstøtte, der forvrider eller truer med at forvride konkurrencen, er ulovlig.
Offentlig støtte til almene boligprojekter kan derfor blive betragtet som en ulovlig fordel i forhold til private udviklere. Dette gælder, uanset om støtten gives i form af kommunal grundkapital, billigere lån eller billigere jordpriser.
Vi skal bruge alle muligheder for at omgå eller trodse EU’s regler her.
Per Clausen, medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten
For at Danmark kan undgå konflikt med EU, skal projekterne pakkes ind i en særlig undtagelse, nemlig kategorien “tjenester af almen økonomisk interesse” (SGEI). Denne undtagelse forudsætter dog, at almene boliger udelukkende rettes mod socialt dårligt stillede grupper, og at kompensationen til boligorganisationerne ikke må overstige de faktiske meromkostninger. Kommissionens beslutning 2012/21/EU fastlægger disse krav ned til mindste detalje.
Ifølge Enhedslistens EU-parlamentariker Per Clausen er det “helt urimeligt”, at kommuner ikke må sælge jord billigere til almene boligselskaber, selv når formålet er at skabe boliger, som almindelige mennesker kan betale.
– Det er et udtryk for, at EU grundlæggende prioriterer hensynet til det indre marked og profit højere end behovet for boliger, som almindelige mennesker kan betale, siger han til Arbejderen og tilføjer, at Enhedslisten har rejst spørgsmålet i forbindelse med Kommissionens løfter om nye boliginitiativer.
– Jeg håber, at den danske regering vil bakke os op i det, men det er jeg desværre usikker på, lyder det fra Clausen.
Fra brede velfærdsboliger til socialt nødtilbud
Her støder vi ind i en grundlæggende forskel. Danmark har tradition for at betragte almene boliger som et bredt velfærdsredskab, som både er for studerende, lønmodtagere og socialt udsatte.
Den blandede by er et politisk mål, men i EU-sprog er “social housing” langt mere snævert, og Kommissionen har gentagne gange slået fast, at undtagelsen kun gælder socialt udsatte borgere, ikke brede befolkningsgrupper.
Denne forskel betyder, at hvis en kommune vil støtte almene projekter, som også henvender sig til eksempelvis studerende eller familier med middelklasseindkomster, kan EU kræve, at støtten reduceres eller helt forbydes. Dermed presses den danske boligpolitik ind i en skabelon, der ikke passer til vores model.
Ifølge Per Clausen er dette et symptom på et mere grundlæggende problem i EU:
– Når EU taler om konkurrenceforvridning, handler det i virkeligheden om, at profit prioriteres højere end at løse almindelige menneskers problemer, siger han.
Konkrete konsekvenser i København
København har sat sig det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af alle nye boliger i byen skal være almene. Kommunen arbejder målrettet på at opføre 10.000 nye almene boliger inden for de kommende 12 år, men projektet udfordres netop af EU-lovgivningen.
Problemerne er ikke teoretiske, for når By & Havn eller kommunen vil sælge byggegrunde til almene boligselskaber, kan de ikke bare give en lavere pris.
EU-kommissionens såkaldte jordsalgsmeddelelse fra 1997 fastlægger, at kommunal jord som udgangspunkt skal sælges til markedspris eller gennem et åbent udbud, hvis man vil undgå ulovlig statsstøtte. Det betyder, at København ikke frit kan bruge billige jordpriser til at få flere almene boliger.
I en rapport fra 2023 erkender By & Havn selv, at målet om 40 procent almene boliger i nye bydele ikke kan nås uden særskilt statslig støtte, fordi jordpriserne ellers gør det umuligt.
Samtidig skal almene projekter, der får offentlig støtte, igennem EU’s udbudsregler, hvis kontrakterne overstiger tærskelværdierne, hvilket øger tidsforbruget og de administrative omkostninger. Alt dette gør det sværere at masseopføre de boliger, som København har brug for.
Per Clausen mener, at Danmark må bruge alle tilgængelige midler for at komme uden om reglerne:
– Vi skal bruge alle muligheder for at omgå eller trodse EU’s regler her. Det er simpelthen nødvendigt. Men vi bør også udnytte, at behovet for boliger, som almindelige mennesker kan betale, er blevet et vigtigere tema i EU – måske kan det åbne døren for forbedringer, siger han.
Hvordan kan reglerne omgås?
Der findes dog muligheder for at gå uden om EU’s snævre statsstøtteramme. En strategi, som flere forskere og boligorganisationer peger på, er at lade staten eller kommunen selv stå som ejer og udlejer af jorden i stedet for at sælge den.
Hvis jorden udlejes til almene boligselskaber på lange lejekontrakter, kan man undgå begrænsningerne fra EU-lovgivningen om jordsalg, fordi der ikke sker et egentligt salg. På den måde kan jorden stilles til rådighed på vilkår, der understøtter lavere huslejer uden at udløse en direkte statsstøttevurdering.
En anden mulighed er at udvide brugen af nationale fonde og garantier, der er indrettet sådan, at de holder sig under de beløbsgrænser, hvor EU kræver individuel anmeldelse. Dette giver mere fleksibilitet, men kan ikke alene løfte ambitionen om tusindvis af nye almene boliger.
Et politisk valg
Spørgsmålet er til syvende og sidst politisk: Skal kommunerne indrette sig på EU’s markedstænkning og acceptere, at almene boliger kun er for de fattigste? Eller skal vi insistere på den danske boligmodel, hvor almene boliger er et bredt velfærdsredskab, og finde måder at udfordre eller omgå EU’s konkurrenceprincipper?
Ifølge Per Clausen bør kampen ikke begrænses til Danmark alene:
– Vi bør argumentere for, at den danske model for almene boliger, hvor der ikke tjenes profit, skal udbredes til hele EU. Der findes allerede lignende ordninger i nogle lande, men det er nødvendigt at styrke dem, hvis vi skal skabe boliger, som almindelige mennesker kan betale, forklarer EU-parlamentarikeren.
Han fortsætter:
– Ingen tvivl om, at det bliver svært, men vi vil presse på.
For Per Clausen er det et principspørgsmål: EU’s konkurrenceprincipper må ikke stå i vejen for retten til et billigt hjem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
