Fotoreportage
GO globaloffice Analytics
“Norden som nuklear frizone”; – er et folkeligt krav som kan sætte en kæp i hjulet for Nato´s krigsplaner og atomvåben doktrin.
Havnen i Esbjerg skal udvides, så den kan tage imod store krigsskibe og transportskibe, der skal sikre NATO’s – og først og fremmest USA’s – oprustning i Østeuropa.
Udvidelsen af havnen er besluttet, fordi “Danmark skal være i stand til at modtage markant flere NATO-styrker og materiel på kortere tid”, skriver Forsvarsministeriet.
Formålet med projektet er at give USA og NATO mulighed for at fragte militært udstyr til Esbjerg Havn – og herfra videre med tog og lastbiler til eksempelvis de baltiske lande.
Dennis Jul Pedersen, direktør i Esbjerg Havn
Derfor underskrev forsvarsminister Morten Bødskov mandag en aftale med en række partnere, der skal være med til at udbygge havnen.
– I den nye sikkerhedspolitiske situation bliver Danmark betragtet som en markant bidragsyder. Projektet i Esbjerg Havn kræver et stærkt samarbejde på tværs af ministeriet og vores partnere, og derfor er jeg glad for, at vi i dag kan underskrive denne koordinationsaftale. Aftalen er et udtryk for projektets betydning for Danmark og for lokalområdet i Esbjerg. Vi kommer til at arbejde tæt sammen for at komme i mål, lød det fra forsvarsminister Morten Bødskov, da han underskrev aftalen.
Koster 523 millioner kroner
Prisen for at udvide havnen løber op i 523 millioner kroner, oplyser Esbjerg Havn til Arbejderen.
Havnen har søgt EU-støtte for 260 millioner kroner til projektet. Herudover spytter staten 90 millioner kroner i udvidelsen. Og endelig må Esbjerg Havn selv betale 150 millioner kroner.
Hvis ikke EU vil støtte den militære havneudvidelse, må Esbjerg Havn låne pengene i banken.
På trods af at udvidelsen kommer som en konsekvens af et ønske fra USA, bidrager hverken NATO eller USA til den militære udvidelse med en eneste krone.
Esbjerg Havn ligger attraktivt i forhold til at kunne støtte NATO’s – og i særdeleshed USA’s – oprustning i Østeuropa.
– Formålet med projektet er at give USA og NATO mulighed for at fragte militært udstyr til Esbjerg Havn – og herfra videre med tog og lastbiler til eksempelvis de baltiske lande, forklarer direktør i Esbjerg Havn Dennis Jul Pedersen til Arbejderen.
For at leve op til kravene som NATO-havn skal der blandt andet laves en dybere sejlrende, jernbanen skal forlænges, og store arealer skal befæstes.
I april lagde USA’s enorme krigsskib ARC Endurance til i Esbjerg Havn for at sætte 300 US-amerikanske panserkøretøjer i land. Krigsskibet er 264 meter langt og 32 meter bredt – og er dermed det største skib, der nogensinde har anløbet havnen.
Læs også
Indland
Danmark spiller nøglerolle i NATO’s oprustning
USA's krigsskibe og bombefly indtager danske havne og luftrum
Arbejdsgruppe skal besvare spørgsmål om økonomi og jura
Forsvarsminister Morten Bødskov har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på havneudvidelsens konsekvenser for økonomi, miljø og jura.
Det er forventningen, at NATO-udvidelsen af havnen står klar inden udgangen af 2023.
Udvidelsen af havnen skal sikre, at Danmark fremover 24/7/365 kan stå klar med logistisk støtte, når NATO-styrker skal indsættes østpå.
Opgaven hedder på NATO-sprog Host Nation Support – værtsnationsstøtte.
“Det vil sige, at Forsvaret i tæt samarbejde med for eksempel Hjemmeværnet, politiet og relevante civile myndigheder understøtter alliancepartnere under deres ophold i Danmark. Det kan for eksempel være, når vores alliancepartneres materiel ankommer til Danmark og skal læsses om på transportskibe eller fragtes over land, mens hundreder eller ligefrem tusinder af soldater skal spise og sove undervejs”, skriver Forsvarsministeriet blandt andet på sin hjemmeside.
Mandag morgen ankom et amerikansk transportskib til havnen. Ombord er 44 amerikanske militærhelikoptere, der skal indsættes i Europa.
“NATO bidrager ikke til fred”
I Esbjerg er tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten Sarah Nørris Christensen bekymret for oprustningen i hendes by.
– Oprustning gavner ikke de sparsomme forsøg på fredsforhandlinger i konflikten i Ukraine. NATO bidrager ikke til fred og afspænding og agerer ikke som en forsvarsalliance. NATO har taget del i blodige krige, der har gjort verden til et mere usikkert sted og kostet tusindvis af menneskeliv. Konstant militær oprustning og højere militærbudgetter er en farlig kurs. Vi ønsker ikke våbenkapløb, som øger risikoen for krig og katastrofer. Der er ufatteligt mange andre ting, vi burde bruge vores tid, kræfter og penge på, siger Sarah Nørris Christensen til Arbejderen.
Regeringen henviser til, at udvidelsen af havnen er nødvendig på grund af krigen i Ukraine. Men Sarah Nørris Christensen forudser, at NATO’s militære udvidelse af havnen er kommet for at blive.
– Man udvider vel ikke NATO-havne under en krig for så at nedgradere dem igen umiddelbart efter? Dén tror jeg ikke på. Ligesom jeg heller ikke tror på, at det her øger sikkerheden i Europa, i Danmark og i Esbjerg. Hvordan kan flere våben øge sikkerheden, spørger Sarah Nørris Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
