Kronik
ER udgifterne til deponering af atomaffaldet med i regnestykket og er udgifterne til lagring af grøn strøm med i beregningerne ? og hvilke løsninger er der valgt ?
Log ind for at svareEfter et massivt folkeligt pres og en række store demonstrationer med tusindvis af danskere på gaden med Atomkraft Nej Tak-skilte måtte Folketinget i 1985 indføre et forbud mod atomkraft i Danmark.
Siden dengang har det været forbudt at opføre atomkraftværker i Danmark – selvom vores nabolande Tyskland og Sverige og en række andre EU-lande har sat deres penge i energi fra atomkraft.
Men det akutte behov for en grøn omstilling og energikrisen i kølvandet på krigen i Ukraine har fået debatten om atomkraft til at blusse op på ny – ikke kun i Danmark, men i hele Europa.
I EU-regi har man besluttet at grønstemple atomkraft som “bæredygtig”. Det betyder, at atomkraft fremover vil få nemmere ved at få statsstøtte og tiltrække sig investeringer fra eksempelvis banker og pensionskasser.
I Tyskland har regeringen besluttet at holde liv i to atomkraftværker, der ellers skulle have være lukket.
I Sverige bebudede den nye svenske regering på sit første pressemøde i oktober, at den vil bygge nye atomreaktorer.
I Frankrig har præsident Macron bebudet en “renæssance for fransk atomkraft” med en plan om at opføre seks nye atomreaktorer. Lækkede interne regeringsdokumenter vurderer dog, at den første af de nye reaktorer i bedste fald kan gå på nettet i 2040.
Tid til dansk atomkraft?
Så hvorfor ikke bygge atomkraftværker i Danmark også? Når først de er bygget, skaber de jo næsten gratis og CO2-fri energi, påpeger de danske tilhængere af kernekraft, samlet i Foreningen Atomkraft Ja Tak.
“Vi ønsker en fremtid, hvor rigelige mængder ren atomenergi sikrer harmoni mellem økosystemer og menneskelig velfærd”, skriver foreningen på sin hjemmeside.
Og hos den danske atomkraftvirksomhed Seaborg Technologies betalte man i august Megafon for at lave en rundspørge om danskernes holdning til atomkraft. Meningsmålingen viste, at 46 procent af de adspurgte danskere ville stemme ja til atomkraft, hvis der kom en folkeafstemning, mens 39 procent ville stemme nej.
Næsten samtidig gik Liberal Alliance til folketingsvalg på at undersøge muligheden for at bygge et atomkraftværk i Danmark. Flere kandidater fra Venstre og Konservative bakkede op om initiativet.
Den voksende interesse for at revurdere forbuddet mod dansk kernekraft fik 16 forskere fra fem forskellige universiteter til i oktober at offentliggøre en rapport, der kortlægger konsekvenserne af at åbne for atomkraft i Danmark.
– Der mangler fakta i debatten om atomkraft i Danmark. Tilhængerne af atomkraft giver indtryk af, at atomkraft er en billig og hurtig måde at sikre en grøn omstilling af Danmarks energiforsyning, siger Henrik Lund om baggrunden for rapporten.
Han er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og en af forfatterne.
– Som forsker beskæftiger jeg mig dagligt med, hvordan vi bedst, billigst og mest realistisk kan sikre en grøn omstilling af vores samfund. Vi har ikke brug for atomkraft. Energi fra vind og sol, fjernvarme samt energibesparelser og energieffektiviseringer af vores boliger er noget af det hurtigste og mest effektive og billigste, vi kan investere i, hvis vi ønsker at fremme den grønne omstilling, forklarer Henrik Lund.
Forskerne kigger i deres rapport på, hvor meget det koster, og hvor lang tid det tager at bygge atomkraftværker, og sammenligner det med vindmøller og solceller. Konklusionen er, at atomkraft både er dyrere og langsommere.
– Hvis vi som samfund beslutter, at atomkraft skal være en del af den “grønne” omstilling, så vil det være en dyr og langsom løsning. Hertil kommer en række praktiske problemstillinger som eksempelvis: Hvor skal det ligge? Og hvor skal vi gøre af det radioaktive affald? spørger Henrik Lund.
Tager årevis at bygge atomkraftværker
Forskerne kortlægger eksempelvis, hvor lang tid det har taget at bygge tre europæiske atomkraftværker, der alle blev bygget for nylig: Olkiluoto 3 i Finland, Flamanville 3 i Frankrig og Hinkley Point C i Storbritannien.
Alle tre atomkraftværker er blevet væsentligt forsinkede og markant dyrere end lovet.
Byggeriet af Hinkley Point C begyndte i 2016 og er ikke færdiggjort endnu. Det ventes færdigt i 2028, men kan blive yderligere forsinket.
Flamanville 3 blev igangsat i 2007 og forventes klar i 2023 i modsætning til den oprindelige plan om 2013.
I Finland tog det 20 år (inklusive 13 års forsinkelse), før atomkraftværket Olkiluoto 3 sidste år kunne begynde at producere strøm. Undervejs steg prisen på atomkraftværket fra 22 milliarder kroner, da forslaget om værket blev fremsat i år 2000, til 82 milliarder kroner før det stod færdigt. Det finske atomkraftværk Olkiluoto 3 kan levere 1,6 gigawatt strøm.
Til sammenligning tog det tre år at opføre vindmølleparkerne Vindpark Thorup-Sletten og Kriegers Flak – og bare et enkelt år at opføre Heartland Solcellepark.
Thor Havvindmøllepark kostede 15 milliarder kroner at bygge og kan allerede fra år 2027 levere 1 gigawatt strøm.
Hertil skal lægges planlægningstiden, som forskerne bag rapporten anslår til at være fem-otte år for atomkraftværker og et til seks år for vindmøller og solceller.
– Hvis man mener, at der skal gøres noget hurtigt for at sikre en grøn omstilling af vores energiforsyning, så er atomkraft ikke svaret. Klimakrisen kan ikke vente. Og vi har jo opfundet andre løsninger. Klimaet kan ikke bruge til noget, at atomkraft om 20 år kan begynde at producere energi, der kan afløse olie og gas. Førende klimaforskere har gang på gang slået fast, at vi er nødt til at handle langt hurtigere, hvis de værste konsekvenser af klimakrisen skal afbødes, konstaterer Henrik Lund.
Atomkraft er dyrt
Forskerne kigger også på, hvor meget de forskellige energikilder koster, ved at sammenligne prisen per megawatttime for de forskellige energikilder. Prisen er baseret på, hvor meget det koster at bygge og drive atomkraftværker, vindmøller og solenergi sammenholdt med den mængde energi, kilden producerer.
Forskerne konkluderer i deres rapport, at:
“Historisk har omkostningerne til elektricitet fra vind og sol været markant faldende, mens omkostningerne til ny atomkraft har været stigende”.
Og at:
“I dag er elektricitet fra ny atomkraft opført i Vesteuropa cirka dobbelt så dyr som elektricitet fra danske vindmølleparker og solcelleanlæg, selv når man forudsætter en levetid for atomkraftværket på 60 år.”
I 2010 kostede en megawatttime fra et atomkraftværk i gennemsnit 96 dollar. I dag er prisen steget til 167 dollar, ifølge den seneste rapport om priserne på forskellige energikilder som det finansielle rådgivningsfirma Lazard udgiver hvert år.
Til sammenligning faldt prisen på en megawatttime fra solenergi fra 248 dollars til 36 dollar i samme periode.
En af årsagerne til, at prisen på atomkraftværker stiger, er, at kravene til atomkraftværkernes sikkerhed bliver større og større – og merudgiften kommer forbrugerne til at betale over elregningen.
– Især indenfor det seneste årti er atomkraft blevet meget dyrt. Det skyldes især, at der bliver stillet højere sikkerhedskrav, og at værkerne skal efterses og renoveres. Det er med til at gøre energi fra atomkraftværkerne dyr, forklarer Henrik Lund.
Eksempelvis besluttede myndighederne i verdens største atomkraftsland, USA, efter terrorangrebet den 11. september 2001 at indføre krav om, at alle nye atomkraftværker skulle kunne modstå at blive ramt af et passagerfly.
I Frankrig blev der i december 2021 fundet revner i flere atomreaktorers nødkølesystemer. Det førte til et omfattende inspektions- og reparationsprogram, der på ubestemt tid har lukket en stor del af de franske atomkraftværker.
26 ud af de i alt 56 franske atomreaktorer har stået stille i sommer – dels fordi der har været for lidt vand i floderne til at afkøle reaktorkernerne, dels på grund af fund af eller mistanke om revnedannelser i kølesystemerne.
Det statskontrollerede energiselskab i Frankrig, EDF, har på grund af problemerne varslet den laveste franske atomkraftproduktion nogensinde i 2022 og vurderer, at man først i 2025 er færdig med at tjekke alle atomreaktorer for skader.
Konsekvensen er, at det franske elselskab EDF forventer et tab i 2022 på ikke mindre 29 milliarder euro, og de franske elforbrugere – der for 30 procents vedkommende opvarmer deres boliger med el – risikerer at gå en kold tid i møde med huse og lejligheder uden varme.
– Tilhængerne af atomkraft fremhæver, at atomkraft sikrer en stabil energiforsyning. Erfaringerne med atomkraft viser det modsatte – nemlig at energiforsyningen bliver dybt sårbar, hvis den er baseret på atomkraft.
Krav til sikkerhed, eftersyn og renoveringer af atomkraftværker har betydet, at energi fra atomkraft koster det dobbelte af energi fra vind og sol.
Den dyre atomkraft kan måske forklare, hvorfor der de sidste 20 år er blevet færre og færre reaktorer, og hvorfor atomkraftens andel af verdens elforsyning har været faldende i mere end 25 år og nu er nede på 9,8 procent – det laveste i fire årtier, ifølge de seneste tal i den årlige statusrapport om atomindustrien.
I øjeblikket findes der 104 aktive atomreaktorer i EU. Dermed er antallet af reaktorer i EU faldet med næsten en fjerdedel siden 1989, hvor der var 136 reaktorer.
Atomreaktorernes samlede produktionskapacitet er faldet fra 124 gigawatt i 2000 til 100 gigawatt i 2021.
I samme periode er vindkraftkapaciteten i EU øget fra 12 gigawatt til 187 gigawatt, og kapaciteten i solceller er øget fra stort set ingenting i 2000 til 158 gigawatt i dag.
Fare for ulykker
I 1979 skete der en delvis nedsmeltning af atomkraftværket Three Mile i USA.
Det sovjetiske atomkraftværk Chernobyl sprang i luften i 1986.
I 2011 eksploderede det japanske atomkraftværk Fukushima.
Nedsmeltningen på Fukushima-værket i 2011 blev udløst af en tsunami efter et jordskælv til havs. Ulykken tvang 165.000 mennesker væk fra det radioaktivt forurenede område.
Og netop nu illustreres det, hvor sårbare atomkraftværkerne kan være i en krigssituation som i Ukraine, hvor Europas største atomkraftværk befinder sig.
Skal man tro atomkraftværkernes lobbyorganisation World Nuclear Association, så er risikoen for ulykker minimal.
“Dokumentationen gennem seks årtier viser, at atomkraft er en sikker måde at producere elektricitet. Risikoen for ulykker i atomkraftværker er lav og faldende. Konsekvenserne af en ulykke eller et terrorangreb er minimal sammenlignet med andre, almindeligt accepterede risici”, skriver organisationen på sin hjemmeside.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
