På tide at det langt om længe nu manifesterer sig, at Enhedslisten ikke er et antikapitalistisk parti og aldrig kommer til at være det.
Log ind for at svareEr EU en del af løsningen eller en del af problemet?
Er EU en hindring for, at Enhedslisten kan komme igennem med sine krav om socialisme og grundlæggende forandringer af samfundet? Eller er EU et middel, som Enhedslisten og andre europæiske venstrekræfter kan bruge i deres kamp for sociale forandringer?
Sådan lød et par af de centrale spørgsmål på Enhedslistens årsmøde lørdag, hvor næsten 400 rød-grønne vedtog et nyt EU-program, der nedtoner kravet om udmeldelse og i stedet tager ja-hatten på og ser EU som en kampplads, der kan bruges til at skabe rød-grønne forandringer.
Nyt EU-program
Årsmødet skulle tage stilling til ikke mindre end fire forslag til, hvordan partiets nye EU-program skulle se ud.
Det nye EU-program, der vandt kampen om Enhedslistens nye EU-linje, var udarbejdet af partitopfigurer som Pelle Dragsted, Pernille Skipper og Nikolaj Villumsen.
– Udmeldelseskravet må træde i baggrunden for en strategi, hvor vi kæmper for konkrete forandringer her og nu… EU er en bane, vi kan spille på… Vi har fået sejre, der betyder noget, lød det fra Pernille Skipper, der har været med til at skrive udkastet til det nye EU-program, der fik flest stemmer.
Også Enhedslistens medlem af EU-parlamentet har været med til at føre pennen i det nye EU-program.
– Vores forslag slår fast, at vores mål er at ændre EU i en rød-grøn og demokratisk retning sammen med den europæiske venstrefløj. Ja, EU er i høj grad kapitalens projekt. Ja, EU er svært at ændre. Nej, EU falder ikke sammen af sig selv i morgen. Derfor er det afgørende, at vi kæmper skulder ved skulder med den europæiske venstrefløj for gennem klassekamp at skabe de nødvendige forandringer, forklarede Nikolaj Villumsen.
“Som at tæmme en løve med en neglefil”
Men ikke alle af Enhedslistens medlemmer er lige begejstrede for, at partiets EU-modstand skal “nedtones” til fordel for en konstruktiv tilgang til at skabe forandringer i EU-parlamentet:
Et stort mindretal af Enhedslistens medlemmer tror ikke på, at EU kan bruges til at skabe grundlæggende sociale samfundsforandringer.
Lasse Olsen fra Aalborg giver ikke meget for de små fremskridt, det er lykkedes at få igennem i EU.
– Små gradvise forbedringer stopper ikke EU. I værste fald fungerer de som en sovepude, der udsætter de nødvendige forandringer, der er brug for.
Udmeldelseskravet må træde i baggrunden for en strategi, hvor vi kæmper for konkrete forandringer her og nu.
Pernille Skipper, Enhedslisten
En anden EU-modstander, der gik på talerstolen for at advare mod at have illusioner om EU, var malersvenden Lasse Bertelsen.
– Ude på byggepladserne i Danmark er der ikke den store tilslutning til EU. Vi oplever nemlig helt konkret konsekvenserne af EU i form af social dumping og løntrykkeri. Tanken om at man kan reformere til et venstreorienteret og arbejdervenligt samarbejde. Det svarer til at tæmme en løve med en neglefil, lød sammenligningen fra Lasse Bertelsen.
Beslutningen om, at Enhedslisten skal have et nyt EU-program, blev taget på partiets årsmøde i 2019.
Læs også
”Vigtigt at forberede befolkningen på et brud med EU”
Også Astrid Vang Hansen fra Aalborg advarede mod at nære de store forhåbninger til, at EU kan bruges i kampen for socialisme.
Hun mener, at Enhedslisten bør lære af erfaringerne fra Grækenland.
– Der er brug for en konfrontation med EU-systemet. Vi taler for lidt om erfaringerne fra Grækenland. I Grækenland havde man en stærk social bevægelse, der bragte en stærk venstrefløjsregering, der minder meget om Enhedslisten, til magten, fortalte Astrid Vagn Hansen og uddybede:
– De forestillede sig, at EU ville give dem lov til at gennemføre en progressiv politik, uden at have en plan B for hvad de ville gøre, hvis EU ikke ville give dem lov til at føre den progressive politik, de var blevet valg på, lød det fra Astrid Vang Hansen.
Men selvom 60 procent af grækerne ved en folkeafstemning sagde nej til EU’s påtvungne nedskæringspolitik, så valgte regeringen alligevel at gennemføre EU’s nedskæringer.
– Den græske regeringen havde ikke forberedt landets institutioner på, at befolkningen skulle være sikret helt grundlæggende ting som mad og medicin, hvis et brud med EU blev nødvendigt. Og den græske regering havde heller ikke forberedt befolkningen på, at en konfrontation med EU er nødvendig, mener Astrid Vang Hansen.
Hun uddyber:
– Derfor er det vigtigt, at vi er ærlige og tør sige højt til den danske befolkning, at hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling og vores projekt om socialisme og mere lighed, så er det meget sandsynligt, at det bliver nødvendigt med en konfrontation med EU.
Dansk brexit skræmmer
Pelle Dragsted har også været med til at skrive det nye EU-program. Han mener ikke, at en dansk udmeldelse af EU vil være lig med bedre vilkår for arbejderklassen.
– Brexit har lært os flere ting: For det første at en udmeldelse ikke er lig med bedre vilkår for arbejderklassen. Meget lidt peger på, at en dansk udmeldelse vil få et mere progressivt udfald end brexit. For et flertal for dansk udmeldelse vil kræve, at vi får hjælp fra de mest indvandrerfjendske dele af højrefløjen, mener Pelle Dragsted.
Men for EU-modstanderen Astrid Vang Hansen fra Aalborg er netop erfaringerne fra brexit et eksempel på, at venstrefløjen ikke kan overlade EU-modstanden til højrefløjen.
– En stor del af den britiske arbejderklasse har oplevet, hvordan EU har undermineret deres arbejdsforhold, og besluttede sig for, at Storbritannien skulle forlade EU. Det mente de så meget, at da der kort efter folkeafstemningen var parlamentsvalg i Storbritannien, stemte de på de konservative, der gik til valg på, at de ville “Get Brexit Done” og få Storbritannien ud. Det fik britiske arbejdere, der i generationer har støttet Labour og venstrefløjen, til at stemme konservativt. Det var en fejl af Labour-lederen Corbyn at overlade EU-modstanden til de borgerlige kræfter. Den fejl må vi ikke gentage, lød opfordringen fra Astrid Vang Hansen.
En tredjedel ville bevare det oprindelige program
Et stort mindretal i Enhedslisten ønskede at bevare partiets hidtidige EU-modstand og nærer ikke illusioner om, at EU grundlæggende kan forandres eller kan bruges til at skabe fundamentale forandringer.
Men hvad stod der egentligt i det gamle EU-program, som Enhedslisten nu har skiftet ud?
I det EU-program, der var gældende frem til årsmødet, definerede Enhedslisten sig som et EU-modstanderparti og slår fast, at EU’s grundlæggende politik er traktatfæstet og umulig at ændre på.
“I et demokrati kan befolkningen vælge en ny regering til at ændre på politikken. Men i EU er den grundlæggende politiske linje traktatfæstet, hvilket gør dem umulige at ændre gennem nyvalg”, hed det blandt andet i det EU-delprogram, der var Enhedslistens politik frem til årsmødet.
“Befolkningens mulighed for at få indflydelse på EU-politikken er langt mindre end muligheden for at få politisk indflydelse i de enkelte medlemslande. Det skyldes en række forhold: F.eks. at der kun i meget begrænset omfang findes en samlet europæisk offentlighed, hvor EU-spørgsmål kan diskuteres, og hvorigennem et folkeligt pres kan kanaliseres”.
Under afsnittet “Grundlæggende forandringer umulige i EU” slog Enhedslistens gamle EU-program fast, at:
“Enhedslisten er et socialistisk parti. Vi ønsker grundlæggende samfundsforandringer, hvor almindelige menneskers interesser og hensynet til miljøet vejer tungere end hensynet til det frie marked. Vi er fuldstændig bevidste om, at denne politik står i modsætning til EU’s traktatgrundlag. Vi står derfor over for det samme valg som alle andre progressive kræfter i EU: Enten at vente med de nødvendige forandringer til der kan opnås enstemmighed i EU – eller at bryde med EU. Stillet over for det valg er vi ikke i tvivl. Derfor går vi ind for dansk udmeldelse af EU”.
Nyt program tror på forandringer via EU
Men den slags formuleringer bliver nu nedtonet i et nyt program, der tager afsæt i, at EU “ikke kun har ført dårligdomme med sig” – og nævner eksempler på beskyttelse af fugle og grundvandet, samt at EU-lovgivning om arbejdsmiljø og ligeløn har været med til at “forbedre vilkårene for millioner af arbejdere på tværs af EU”.
Og det nye EU-program slår fast, at: “EU’s politikker afspejler de styrkeforhold, som gør sig gældende i medlemslandene og politikker, som få år tidligere virkede som mejslet i sten pludselig forandres efter tilstrækkeligt pres”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
