Folkering om Christiansborg
Boligaktionen kommentar:
boligaktionen hilser Enhedslisten; Sådan!✊
Der skal sættes en stopper for boligprisernes himmelflugt, og så skal alle mennesker sikres et godt og billigt sted at bo.
Det vil sikre, at flere mennesker får råd til at få en god bolig.
Jean Thierry, Enhedslisten
Sådan lyder et par af de bærende principper i det nye boligprogram, som Enhedslistens årsmøde vedtog lørdag.
Et centralt element i partiets nye boligprogram er, at halvdelen af alle Danmarks boliger er almene.
Flere almene boliger
Enhedslisten vil nå sit mål ved at afskaffe privat udlejning og i stedet lade kommuner og boligforeninger overtage private udlejningsboliger, der i dag bliver drevet af eksempelvis store kapitalfonde og pensionskasser.
– Det vil sikre, at flere mennesker får råd til at få en god bolig, de har råd til at betale. I dag udgør de almene boliger og de private udlejningsboliger tilsammen 43 procent af den samlede mængde boliger i Danmark. Vi er altså ikke så langt fra målet om 50 procent, fortæller Jean Thierry, der har været med til at udarbejde udkastet til Enhedslistens boligprogram.
Op mod 350 delegerede deltog i årsmødet fra pc-skærmene hjemme fra stuen eller sammen med deres afdeling.
Enhedslisten kræver en boliglov med en målsætning om, at andelen af almene boliger skal udgøre mindst 50 procent af boligmassen i Danmark.
Det kan eksempelvis ske ved at bygge nye almene boliger eller opkøbe private udlejningsejendomme af kapitalfonde og pensionskasser.
Private mennesker, der bor i deres eget hus eller lejlighed, skal frit kunne vælge, om de ønsker at omdanne deres bolig til at være almen.
Herudover skal kommunerne have bedre muligheder for at eje og udleje boliger, herunder skal der oprettes nye kommunale boligselskaber.
Almene boliger sat under pres
Jean Thierry er glad for, at hans parti nu har fået et “opdateret og skarpt” boligprogram.
– De almene boliger er under voldsomt pres. Via ghettolisterne bliver beboere stemplet som forkerte, boligforeningerne bliver tvunget til at sortere i, hvem der må flytte ind, og en stor mængde almene boliger står til nedrivning, selvom de ikke fejler noget.
– De almene boliger skulle netop være for alle, men der bliver flere og flere begrænsninger. Samtidig stiger boligpriserne så voldsomt i de store byer, at mange bliver udelukket fra at købe en bolig. I landdistrikterne er det til gengæld svært at købe en bolig, fordi kreditforeningerne ikke vil låne ud, hvor prisen risikerer at falde, fortæller Jean Thierry til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Samtidig stormer den private udlejning frem. Langt størstedelen af alle boligopkøb og nyt boligbyggeri er privat spekulation. Andelsboligforeninger bliver solgt til kapitalfonde, og almene boliger bliver revet ned eller solgt til private. Udviklingen betyder, at nogle få kan tjene store summer på spekulation, mens alt for mange har svært ved at skaffe en bolig, der er til at betale.
Den massive private spekulation er et problem for almindelige mennesker: I København er huslejen er nemlig 2-3 gange højere i det private boligbyggeri end i det almene. Og samtidig har de private lejere ikke de samme demokratiske rettigheder og muligheder for at få indflydelse på sin egen bolig. Endelig tager de private udlejere slet ikke det samme sociale ansvar som de almene boligforeninger, konstaterer Jean Thierry, der selv bor alment og er aktiv i Almen Modstand.
Uenighed om fleksibel udlejning
Vedtagelsen af det nye boligprogram skete ikke uden debat.
Eksempelvis er ikke alle medlemmer af Enhedslisten enige i, at partiet skal være imod såkaldt fleksibel udlejning, der åbner op for, at boligselskaber og kommuner kan afvise eksempelvis fattige og mennesker uden en længere uddannelse fra en almen bolig.
– Fleksibel udlejning er bare et pænt ord for diskrimination. Man er aldrig nødt til at diskriminere. Hvis vi åbner op for fleksibel udlejning, åbner vi op for at definere menneskers værdi efter deres sociale status og deres etnicitet. Så siger vi, at arbejdsløse og syge og etniske minoriteter er mindre værd som lejere end andre mennesker, advarer Maria Temponeras fra Skanderborg.
– Næsten alle almene boligområder er underlagt fleksible udlejningsområder. Der er stærke kræfter i Socialdemokratiet, der arbejder for at få de fattige ud af de almene boliger. Det kan ikke nytte noget, at vi siger, at vi kæmper den fattiges sag – og samtidig udelukker dem fra deres almene lejligheder. Hvis vi går ind for fleksibel udlejning, stempler vi bestemte beboere for uønskede, mener Adam Johansen fra Amager.
En af dem, der har mærket de fleksible udlejningsregler på egen krop, er Janne Toft-Lind fra Mariagerfjord.
– Vi er mange, der ikke har kunnet få en bolig i et alment boligområde og er endt som hjemløse i længere perioder, og flere – mig selv inklusive – har været nødt til at flytte landsdel for at kunne få en lejekontrakt i eget navn. Det har fastholdt mig på en fattigdomsydelse – for jeg har ikke været i stand til at passe et arbejde, fordi jeg ikke havde en bolig, fortalte Janne Toft-Lind.
Hun fortsætter:
– Syge, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, straffede… Hvor skal vi bo, hvis flere og flere almene boligområder begynder at benytte sig af fleksibel udlejning.
Men der er også enhedslistemedlemmer, der ser fleksibel udlejning som et nødvendigt onde.
– Ulige opdelte byer skader de fattigste. I socialt skæve og udsatte områder har børnene ringere livschancer, og vi oplever øget utryghed. Vi oplever så mange arbejdsløse samlet ét sted, at man får en arbejdsløshedskultur. Blandede boligområder vigtigt. Derfor er fleksibel udlejning et redskab, den almene boligbevægelse nogle gange er nødt til at bruge, mens vi venter på, at der bliver bygget nok almene boliger til, at vi kan skabe blandede byer, argumenterede medlem af Enhedslisten, Mikkel Warming.
Han fortsatte:
– Og ja, fleksibel udlejning giver fortrinsret til dem i arbejde eller uddannelse. Arbejdsløse bliver ikke forhindret i at få en bolig. Men det kan tage lidt længere tid. Fleksibel udlejning er et afgørende redskab, som vi har brugt til at løfte boligområder ud af ghettolisten, inden de blev til såkaldt hårde ghettoer, og inden kravene om salg og nedrivning kommer væltende. Er vi så hellige, at vi vil forhindre, at vi redder boligområder?
Også Pelle Dragsted er åben overfor fleksibel udlejning.
– Vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. Regeringen har vedtaget en ghettolov. Fleksibel udlejning er nu en gang det redskab, som mange boligselskaber har for at undgå at skulle rive boliger ned eller sælge dem, argumenterede Pelle Dragsted.
Enhedslistens boligprogram endte dog med at slå fast, at:
“Enhedslisten er imod alle regler og love, herunder fleksibel udlejning, der direkte eller indirekte diskriminerer bestemte grupper efter indkomst, uddannelse, forhold til arbejdsmarkedet og alder eller efter etnicitet og statsborgerskab”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
