Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
“Der er “nogen” på venstrefløjen der lider af den vrangforestilling at krigen i Ukraine er en befrielseskamp og at man ved at støtte den er en sand frihedskæmper. Intet kan være mere forkert og i virkeligheden støtter man en proreaktionær fascistisk organisations pogrom. Den samme fejlantagelse gør sig gældende med Hamas og støtten til befrielseskampen for et frit Palæstina.”
– Det siger også alt om Enhedslistens nyfundne militarisme. 🫵
I en udtalelse fra EU-parlamentet, vedtaget den 19. september, kræves det, at EU-landene bruger flere penge end nu på at støtte Ukraine militært, samt at de såkaldte “røde linjer” ophæves. Det betyder konkret, at Ukraine skal have tilladelse til at bruge vestlige våben til angreb ind i Rusland.
En af forslagsstillerne på udtalelse er Per Clausen, medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten. I en pressemeddelelse skriver Enhedslisten, at Per Clausen er glad for, at parlamentet har bakket op om forslaget.
– Jeg synes, det er vigtigt, at vi klart siger, at vi insisterer på, at man fortsætter med at støtte Ukraine med alt, de har brug for. Ikke mindst i en situation hvor EU’s formandskab varetages af Viktor Orbán, der jo har gjort helt klart, hvor lidt støtte han vil give til Ukraine, selv når de er under angreb, uddyber han i pressemeddelelsen.
Under selve afstemningen stemte samtlige danske EU-parlamentarikere for forslaget, bortset fra Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti som undlod at stemme.
Angreb ind i Rusland
Siden begyndelsen af krigen i Ukraine har der været diskussioner om, hvad det ukrainske militær må bruge de vestlige våben, de får doneret, til. I lang tid har holdningen blandt de vestlige regeringer været, at de kun måtte bruges til forsvar, ikke angreb uden for Ukraines grænser. Frygten har været, at brugen af vestlige våben inde i Rusland ville eskalere krigen til en direkte konfrontation mellem Rusland og NATO.
Men i udtalelsen fra EU-parlamentet kræves dette ændret. Konkret står der:
– (Udtalelsen, red.) opfordrer medlemsstaterne til straks at ophæve restriktionerne for brugen af vestlige våbensystemer, der leveres til Ukraine, mod legitime militære mål på russisk territorium, da disse restriktioner stækker Ukraines evne til fuldt ud at udøve sin ret til selvforsvar i henhold til folkeretten og eksponerer Ukraine for angreb på landets befolkning og infrastruktur.
Så længe Putin fortsætter sit brutale og ulovlige angreb, må vi støtte ukrainernes forsvarskamp, det gælder både, når det kommer til økonomisk og militær støtte.
Per Clausen, MEP, Enhedslisten
Også statsminister Mette Frederiksen har udtrykt lignende holdninger i de seneste uger. Hun har i et nyligt interview med det amerikanske medie Bloomberg sagt, at hun mener, at diskussionen om “røde linjer” skal stoppe.
– Den vigtigste røde linje er allerede overskredet. Og det var, da russerne gik ind i Ukraine. Så jeg vil ikke acceptere denne præmis. Og jeg vil aldrig tillade nogen fra Rusland at beslutte, hvad der er det rigtige at gøre i NATO, i Europa eller i Ukraine, siger Mette Frederiksen ifølge Jyllands-Posten til Bloomberg.
USA har stadig ikke givet tilladelse til, at deres våben, blandt andet langtrækkende missiler, må bruges offensivt dybt inde i Rusland, dog overvejer præsident Joe Biden at give den tilladelse. Præsidenten har dog tidligere tilladt, at visse kortrækkende våben gerne må bruges i grænseområderne mellem Ukraine og Rusland.
Ukraine har dog begyndt en offensiv længere ind i Rusland, da de den 6. august i år gik ind i den russiske Kursk-region.
0,25 procent af BNP
Konkret i udtalelsen kræves der, at den militære støtte til Ukraine skal øges blandt EU-landene. Det påpeges blandt andet, at Ukraine ikke har modtaget de én million stykker ammunition fra EU-lande, som der tidligere er blevet givet tilsagn om.
Derfor kræves det, at leveringerne af våben skal fremskyndes, særligt af moderne luftforsvarssystemer såvel som andre våben for at imødekomme de konstaterede behov, herunder Taurus-missiler.
Videre i udtalelsen kræves det, at alle EU-lande samt NATO-allierede skal forpligte sig til at støtte Ukraine militært med mindst 0,25 procent af deres BNP.
– Så længe Putin fortsætter sit brutale og ulovlige angreb, må vi støtte ukrainernes forsvarskamp, det gælder både, når det kommer til økonomisk og militær støtte, udtaler Per Clausen i pressemeddelelsen fra Enhedslisten.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.