World Socialism Forum 2024
Bitten Vivi Jensen er frikendt
Tirsdag frikendte Retten på Frederiksberg Bitten Vivi Jensen for chikane af sagsbehandlere i Københavns Kommune. Hun modtog dommen sammen med sin advokat Mads Krøger Pramming.
Bitten Vivi Jensen har gennem flere år været partsrepræsentant for mere end 100 af samfundets svageste borgere og var anklaget for i en periode over to år at have lavet en række opslag på Facebook med kritik af navngivne sagsbehandlere.
Anklagen omfatter også en række lydfiler, som Bitten Vivi Jensen har optaget fra syge borgeres møde med sagsbehandlere, hvor hun har været med som partsrepræsentant, samt en enkelt sag, hvor Bitten Vivi Jensen tilfældigt møder en sagsbehandler i en reception.
Sagen var anlagt af Københavns Kommune.
Klimarådet anbefaler: Luk en tredjedel af landbruget
Klimarådet har fremlagt en ny analyse, der viser, hvordan Danmark mest effektivt kan leve op til forskellige krav til vores landareal.
I dag lægger dansk landbrug beslag på 59 procent af det samlede danske areal, og skal Danmark opfylde de langsigtede mål for klimaet og skære ned på CO2-udledningen, så bliver det i stigende grad nødvendigt at prioritere arealanvendelsen anderledes, mener Klimarådet og peger på en omlægning af en tredjedel af det dyrkede areal, svarende til et område på størrelse med Sjælland.
Planter man frem mod 2050 i stedet skov og giver naturen fri på de 760.730 hektarer, kan man binde flere drivhusgasser, og det vil give en besparelse på op mod syv millioner tons CO2 hvert år. Hvis Danmark skal opfylde de langsigtede mål for klimaet, skal der findes 20-21 millioner tons CO2.
Regeringen har, ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S), indtil videre ambitioner om at udtage 100.000 hektar landbrug inden 2030.
Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, kritiserer Klimarådet blandt andet for ikke at indregne en stigende verdensbefolkning og en stigende efterspørgsel på fødevarer, som det danske landbrug gerne vil være med til at levere.
Frederikshavn Kommune overtager opgaver efter privat plejefirma
Ejeren af det private plejefirma Aktiv Hverdag har meddelt Frederikshavn Kommune, at virksomheden er nødlidende. På den baggrund overtager kommunen med virkning fra den 1. maj opgaver og en del af personalet.
– Endnu engang må borgere opleve at skulle skifte leverandør af vigtig hjælp og pleje, samtidig med at de ansatte enten mister deres arbejde eller må omstille sig til at arbejde for et nyt selskab eller den kommunale hjemmepleje. Det er en dårlig situation for alle, siger Thomas Enghausen, næstformand for fagforbundet FOA.
Han glæder sig dog over, at borgere og ansatte denne gang ved, hvad fremtiden bringer, idet Frederikshavn Kommune valgte at gribe ind og overtage opgaven, inden en eventuel mere dramatisk situation opstod.
– Men det er altid dramatisk for de borgere og medarbejdere, der oplever et pludseligt skift af leverandør eller arbejdsgiver, og vi har flere gange været vidne til, at det ender med at være kommunen, der må overtage og samle op efter de forskellige firmaer, siger Thomas Enghausen.
Aktiv Hverdag har haft kontrakt med Frederikshavn Kommune siden 2020.
Opråb efter slagterilukning
Danish Crowns beslutning om at lukke slagteriet i Ringsted til september vækker vrede hos Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF. Med lukningen mister 1200 personer deres arbejde.
Det er absurd, at landbruget modtager milliarder af offentlige støttekroner, men samtidig lukker den ene danske arbejdsplads efter den anden. Snart bidrager dansk landbrug ikke med andet end stanken af gylle, konstaterer han.
Jim Jensen mener, at Danish Crown og landbruget de seneste 25 år har fundet på forskellige undskyldninger for at dække over, at de i bund og grund er fløjtende ligeglade med danske arbejdspladser og for længst er stoppet med at ansætte dansk arbejdskraft ude på gårdene.
Selvom der fødes 40 millioner grise på danske gårde, er der inden længe kun omkring 5.000 jobs tilbage på danske slagterier.
– På trods af det forventer landbruget stadig, at politikerne poster milliarder af kroner i landbrugssektoren, raser Jim Jensen, der også peger på døde fjorde, øde havbunde og en udpint dansk natur, som han mener, at landbruget er skyld i.
Gyllen består, men arbejdspladserne er for længst forsvundet, skriver Jim Jensen.
Danish Crown får bøde for dødsulykke
Sidste år mistede 44-årige Michal Meyer livet i forbindelse med rengøring af en maskine på Danish Crowns slagteri i Blans.
Ulykken kunne være undgået, konkluderede Arbejdstilsynet og Syd- og Sønderjyllands Politi i deres undersøgelse af sagen, der nu har kostet Danish Crown en bøde på 250.000 kroner.
Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, siger til DR, at sagen er dybt tragisk, og at koncernen nu er i gang med at gennemgå alle processer i forbindelse med maskiner, der skal serviceres, så noget lignende ikke sker igen.
Tilbud om 0 kroner i lønstigning udløste strejke
Strejken på miljøvirksomheden Fortum i Nyborg er slut. De 43 ansatte genoptog arbejdet onsdag morgen efter at have strejket i to dage.
Fagforeningerne 3F Østfyn og Metal Odense/Nyborg oplyser, at strejken er udløst på grund af utilfredshed med de lokale lønforhandlinger.
– Konflikten drejer sig om, at man ikke er blevet tilbudt nogen lønstigning. Man har fået at vide, at man ikke kan få noget. Det er det samme som at gå ned i løn. Vi har stadig inflation. Det hele stiger, og købekraften falder, siger formanden for 3F Østfyn Tonny Fejerskov til Fyens.dk.
Det forlyder ikke, om de timelønnede har fået noget ud af strejken.
Fortum – det tidligere Kommune Kemi – behandler farligt affald og forsyner næsten hele Nyborg med fjernvarme, der er lavet på overskudsvarme fra produktionen og behandlingen af det farlige affald.
Kommuner kæmper med underskud på budgettet
Mindre end en tredjedel inde i året må Næstved, Ringsted og Odsherred kommuner konstatere, at deres budgetter på børne- og ungeområdet ikke holder.
I Næstved Kommune fortæller Lars Hoppe Søe (R), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, til DR Nyheder, at det er anbringelser og specialiseret undervisning, som tynger budgetterne med 58 millioner kroner ekstra.
At landets 98 kommuner kæmper med at få udgifter og indtægter til at hænge sammen blev tydeligt, da Kommunernes Landsforening (KL) den 21. marts holdt kommunalpolitisk topmøde i Aalborg.
Her havde en enig kommunalbestyrelse på Bornholm stillet et forslag, der lagde op til, at KL’s ledelse skulle sige nej til at indgå en økonomiaftale for 2025 med regeringen, hvis der ikke kommer markante økonomiske indrømmelser.
Netmediet NB Økonomi offentliggjorde samme dag om morgenen en rundspørge blandt kommunalpolitikere.
Blandt de kommunalpolitikere, der var delegerede på topmødet, og som deltog i rundspørgen, støttede 50 procent forslaget fra Bornholm, mens 27 procent ville stemme imod og resten enten ville undlade at stemme eller ikke havde taget stilling.
Hvis man også medtager kommunalpolitikere, der ikke var delegerede på topmødet, var støtten til forslaget endnu større. 56 procent af det samlede antal politikere, der var med i rundspørgen, sagde ja til forslaget fra Bornholm, mens 18 procent var imod.
I alt 360 kommunalpolitikere deltog i rundspørgen, som viste, at der i alle partier var flere, som støttede forslaget, end der var imod det.
KL endte med at fremlægge et forslag til udtalelse, der er usædvanligt skarpt i forhold til den kommende økonomiaftale for kommunerne.
“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i udtalelsen, der blev vedtaget på topmødet.
Det er vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det betyder en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.
Møde om medlemsgoder i overenskomsten
Trods modstand mod idéen om medlemsrettede goder fra toppen af fagbevægelsen inviterede en række jyske fagforeninger den 13. april til stormøde om netop dette emne.
Forslaget bliver af arrangørerne set som en mulig løsning på det problem, at de overenskomstbærende fagforeninger oplever faldende medlemstal. Det bør være medlemmerne, der får glæde af goderne i overenskomsten, ikke de uorganiserede, lyder et gennemgående argument.
“Vi bliver nødt til at gøre noget, hvis ikke medlemmerne skal sive væk fra os. Vi har som tillidsrepræsentanter brug for nogle konkrete redskaber, når vi skal organisere og hverve nye medlemmer”, skriver Mathilde, arbejdsmiljørepræsentant og maler, på Facebook.
Mødet samlede cirka 200 – både tilhængere og modstandere af medlemsgoder.
Sidstenævnte delte en løbeseddel ud til deltagerne. Heri står blandt andet:
“Hvis vi vælger at gå efter at få medlemsrettigheder ind i overenskomsterne, betyder det, at vi gør alle de, der ikke er organiseret i en fagforening, til vores modstandere. Men hvor mange af de 35 procent, der i dag ikke er organiseret nogen steder, er fagforeningsfjendske af overbevisning? Eller de, der har valgt Det faglige Hus – fordi de påstår at være billigere? Næppe ret mange.
Vi skal ikke true folk ind i vores bevægelse og skabe en situation, hvor det er “os mod dem”. Hvis vi gør det, har vi endegyldigt opgivet at ville slås for enhedsfagbevægelsen. Og vi har endegyldigt accepteret ideen om, at faglig organisering kun handler om “2 kroner mere i timen”.
Debatten vil helt sikkert fortsætte som en del af forberedelsen af krav til forhandlingerne om nye private overenskomster i 2025.
PostNord har gigantisk underskud
I løbet af årets første tre måneder har PostNord Danmark haft et driftsunderskud på 63 millioner svenske kroner, svarende til omkring 40 millioner danske kroner. Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal, som blev offentliggjort tirsdag.
Regnskabet er det første, siden den nye postlov trådte i kraft 1. januar 2024. Loven betød, at PostNord ikke længere har pligt til at bringe breve ud i hele landet – og det er der heller ikke andre, der har. Den frie konkurrence tog over, og det kan PostNord i den grad mærke.
I de første tre måneder af 2024 har PostNord leveret 28 procent færre breve sammenlignet med samme periode sidste år, skriver TV2.
PostNord hævede ved årsskiftet prisen for at sende et brev på op til 100 gram til 25 kroner. Før kostede det 12 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
