Økonomistyring i kommunerne
Skræmmende – og det sker her og nu, lige for vore øjne: https://researchcentre.trtworld.com/discussion-papers/technofeudal-lord-elon-musk-and-the-rise-of-a-new-digital-empire/
Log ind for at svareKampen for socialistisk frigørelse i det 21. århundrede kan ikke basere sig på forrige århundredes værktøjer.
I en tid hvor algoritmer dominerer, den offentlige bevidsthed styres gennem kunstig intelligens, og politikker og visioner formes af big data, står venstrefløjen over for et grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan bevægelser, som stadig organiserer sig med traditionel logik og forældede redskaber, konfrontere en digitalt avanceret kapitalisme, der har nået hidtil usete teknologiske niveauer?
Uden digitale værktøjer ligner venstrefløjen en myre over for en elefant.
Denne tekst er ikke blot en opfordring til at udvikle nye værktøjer, men også et kald til et skift i organisatorisk og intellektuel bevidsthed mod en dybere forståelse af den digitale slagmark.
Det handler ikke blot om tekniske færdigheder. Det handler om at indse, at den digitale sfære ikke længere er neutral. Den er klassedelt på alle måder. Kapitalismen kontrollerer, programmerer, organiserer og undertvinger. Venstrefløjen lider derimod under en svækkelse af sin tilstedeværelse, en snævrere indflydelsessfære og i nogle tilfælde en fuldstændig mangel på en klar digital vision.
Dette oplæg åbner døren for en dybere diskussion om teknologiens centrale rolle i både dominans og frigørelse. Det argumenterer for, at det ikke længere er en organisatorisk luksus, men en nødvendighed for venstrefløjens overlevelse at overvinde den digitale kløft.
Kampen om teknologien
Kampen foregår ikke længere kun på jorden. Den foregår også i algoritmer, bevidsthed, data og digitale netværk.
Denne artikel udgør et første bidrag til en kritisk socialistisk vision for kunstig intelligens set fra det digitale venstre. Den undersøger både, hvordan AI forstærker den kapitalistiske dominans, og hvordan den eventuelt kan udforskes som et frigørelsesværktøj i en socialistisk ramme.
Det er ikke kun en teoretisk øvelse, men et praktisk-teoretisk forsøg på at starte en venstreorienteret samtale om AI og tilbyde realistiske alternativer til at frigøre teknologien fra de stærke staters og monopolvirksomheders kontrol. Det er i det mindste et forslag om at definere og regulere dens rolle på kort sigt og styre den i retning af social retfærdighed, lighed og demokrati.
Kampen om teknologien er ikke en kamp mod videnskaben i sig selv, men mod monopoleringen af videnskaben af dominerende kræfter, som bruger den til profit og kontrol. Kunstig intelligens bør ikke ses som en trussel i sig selv, men som en ny slagmark, formet af balancen mellem sociale, politiske, økonomiske og intellektuelle kræfter.
Kapitalismen genopfinder sig selv
I krisetider genopfinder og omstrukturerer kapitalismen sig selv gennem avancerede videnskabelige og teknologiske værktøjer. Disse gør det muligt for den at overvinde udfordringer uden at ændre sin udbyttende kerne.
For eksempel under den globale finanskrise i 2008 brugte kapitalistiske regeringer videnskab, teknologi og offentlige midler til at redde økonomien og lod det finansielle system fortsætte, mens regningen blev sendt videre til arbejderklassen.
Ligeledes under covid-19-pandemien i 2020 troede mange på venstrefløjen, at kapitalismen var på vej mod sin afslutning. Men kapitalismen overlevede igen. Regeringer og store virksomheder intensiverede deres brug af automatisering, kunstig intelligens og fjernarbejde, hvilket gjorde det muligt for den kapitalistiske økonomi at bestå med nye midler trods globale nedlukninger. Men dette skift førte til mindre afhængighed af menneskelig arbejdskraft, højere virksomhedsprofitter og udbredt jobusikkerhed og afskedigelser.
Disse udviklinger viser, hvordan kapitalismen bruger videnskab og teknologi som værktøjer til at overvinde kriser og restrukturere sig selv for at overleve.
Kapitalismen låner og anvender endda visse marxistiske eller socialistiske begreber, såsom statslig indgriben eller støtte til marginaliserede grupper, men kun midlertidigt og med det formål at stabilisere systemet. Når krisen er overstået, rulles sådanne tiltag tilbage, og udbytningen genoptages – nu med endnu mere avancerede redskaber.
I lyset af den digitale tidsalders udfordringer må venstrefløjen lære af denne fleksibilitet og videnskabelige fremskridt.
Den bør ikke opgive sine frigørende værdier, men i stedet omforme og modernisere sin diskurs, sine redskaber og strategier på en videnskabelig måde for at følge med de hurtige forandringer. Det indebærer at bruge moderne videnskabelige værktøjer ikke kun til præcist at analysere sociale, økonomiske og politiske spørgsmål, men også til at skabe en realistisk og evidensbaseret politisk diskurs og udvikle fleksible organisatoriske mekanismer, der kan udvide venstrefløjens basis. Dette er særligt vigtigt for at tiltrække yngre generationer, som er vokset op i en teknologidomineret verden.
Central arena for klassekamp
At udnytte videnskabelige værktøjer og ideer udviklet af kapitalismen til krisehåndtering betyder ikke at omfavne kapitalistiske værdier. Det er en strategisk anvendelse af disse værktøjer i tjeneste for social retfærdighed, lighed og reduktion af klasseforskelle. Det er et skridt hen imod at bygge et mere humant og retfærdigt socialistisk system.
Den første industrielle revolution transformerede den materielle produktion gennem brug af maskiner og dampkraft, hvilket drev industriel vækst og kapitalistisk udbytning af arbejderne.
Den anden revolution udvidede denne model med elektricitet og samlebånd, og koncentrerede yderligere kapital og kontrol i bourgeoisiets hænder.
Den tredje industrielle revolution, baseret på computere og kommunikation, introducerede en ny arbejdsdeling gennem digital automation, lettede menneskelig kommunikation og brød medie-monopoler.
Nu skaber den digitale revolution – også kaldet den fjerde industrielle revolution – et nyt spring, som omformer videns- og magtstrukturer og redefinerer sociale relationer, hvilket gør den til en central arena for klassekamp.
I denne digitale tidsalder er viden, data og information blevet kritiske produktionsressourcer. De udnyttes til at styrke den kapitalistiske kontrol. Det gør ejerskab af teknologi og kontrol over informationsstrømme til afgørende faktorer i moderne klassekonflikter.
Produktionsmidlerne er ikke længere begrænset til fabrikker, landbrug og kontorer. Data og algoritmer er nu centrale i den usynlige reproduktion af kapitalistisk dominans – gennem kontrol med den offentlige mening og styring af social adfærd.
Digitalt bagud
På trods af disse gennemgribende forandringer er de fleste venstreorienterede organisationer digitalt bagud. Det sætter dem i en svag position over for kapitalismens sofistikerede digitale maskineri.
Problemet er ikke kun mangel på værktøjer, men også mangel på en klar politisk vision for, hvordan teknologi kan bruges i kampen.
Den digitale kløft, som venstrefløjen står over for, handler ikke blot om adgang til ressourcer. Den afspejler en dybere fiasko i at forstå, at digital transformation nu er en eksistentiel betingelse for at opretholde og udvikle den socialistiske kamp.
Uden digitale værktøjer ligner venstrefløjen en myre over for en elefant. Kapitalismen har i dag en enestående evne til at dominere den digitale sfære, forme den offentlige bevidsthed, styre information og undertrykke enhver alternativ bevægelse. Hvis denne kløft forbliver, vil venstrefløjen fortsat være digitalt ekskluderet og begrænset i sin evne til at organisere, påvirke og præsentere sine humanistiske alternativer.
En primær front
Venstrefløjen taber i øjeblikket en del af kampen, fordi den stadig betragter teknologi som et sekundært emne, snarere end som en primær front i klassekampen.
Men kampen er ikke slut. Sejren kommer ikke gennem slagord, men gennem at omsætte visioner til praktiske programmer, baseret på bevidst og effektiv brug af teknologi og på at tilbyde levedygtige alternativer til den kapitalistiske digitale dominans.
Venstrefløjen må ikke forblive i defensiven. Den må deltage aktivt i den teknologiske kamp med en klar strategi – en, hvor den ikke er en passiv bruger af teknologien, men en kraft, der omformer dens fremtid.
Når venstrefløjen formår at integrere teknologi i sit frigørende projekt, kan den bevæge sig fra digital marginalisering til at blive en dynamisk organiserende kraft, i stand til at tilpasse sig den digitale tidsalder. Den kan udvikle nye værktøjer og strategier til at konfrontere den kapitalistiske dominans med større balance og måske genvinde initiativet i fremtidige kampe.
Alligevel kan teknologi, uanset hvor avanceret den bliver, aldrig erstatte bevidst menneskelig organisering. Den virkelige styrke i enhver progressiv venstrebevægelse ligger ikke alene i dens værktøjer – vigtige som de er – men i dens organiserede menneskelige kraft, som er i stand til at bruge disse værktøjer til at nå sine mål.
Kunstig intelligens og teknologi kan styrke evnen til kamp, organisering og mobilisering, men de kan aldrig erstatte solidaritet, politisk organisering eller græsrodsaktivisme. Disse forbliver de primære drivkræfter bag reel og varig forandring. Digitale værktøjer bør supplere – ikke erstatte – den direkte politiske kamp.
Må trænge ind i den digitale fæstning
Som venstrefløj stræber vi efter at præsentere frigørende alternativer på tværs af samfundets områder: økonomi, retfærdighed, rettigheder, lighed og socialistisk transformation.
Alligevel mangler vi stadig en omfattende og klar digital venstrevision til at modvirke den kapitalistiske teknologiske dominans, på trods af den alvorlige rolle, denne dominans spiller i at forankre den kapitalistiske ideologi hos kommende generationer.
Den centrale dialektiske læring er, at teknologi ikke er et neutralt værktøj. Det er en klassekampplads, der skal tilgås med videnskabelig og strategisk bevidsthed.
Videnskab har aldrig været ren objektiv fremgang. Den har altid afhængt af, hvem der kontrollerer den, hvordan den anvendes, og til hvilket formål. Problemet ligger ikke i kunstig intelligens i sig selv, men i dens monopolisering af kapitalistiske kræfter og dens anvendelse til at uddybe klassemodsætninger.
Derfor må venstrefløjen ikke nøjes med at kritisere teknologien eller dens anvendelse. Den må udvikle sine egne progressive og venstreorienterede alternativer. Den må foreslå nye rammer for, hvordan teknologien kan fungere inden for demokratiske, gennemsigtige systemer under social kontrol. Teknologi bør tjene humanistiske mål, ikke blot profit og udbytning.
Denne kamp handler ikke blot om at forstå strukturen bag den digitale dominans. Den handler om at trænge ind i kapitalismens digitale fæstning – ikke om at stå udenfor og råbe.
Ligesom Marx og Engels forvandlede datidens videnskaber til våben mod kapitalismen, må venstrefløjen i dag blive en aktiv kraft i denne arena – ikke en passiv tilskuer eller underdanig bruger i det digitale kapitalistiske system.
Denne tekst er introduktionen til bogen “Kapitalistisk Kunstig Intelligens: Udfordringer for Venstrefløjen og Mulige Alternativer”, der er gratis tilgængelig på engelsk her.
Du kan købe den danske version for cirka 7 kroner her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
