Det er 17 år siden, at en omfattende strukturreform betød, at amterne blev nedlagt og erstattet af fem regioner, der fik ansvar for sygehusene. Nu er der igen lagt op til en gennemgribende ændring af strukturen for det danske sundhedsvæsen.
Sundhedsstrukturkommissionen fremlagde den 11. juni sine anbefalinger til indretningen af fremtidens sundhedsvæsen.
Kommissionen blev nedsat af regeringen i marts 2023. Det skete i en situation med dyb krise i det offentlige sundhedsvæsen præget af stort arbejdspres, markante problemer med at besætte ledige job og lange ventelister.
Der er samtidig udsigt til et endnu større pres i fremtiden med et stigende antal ældre og flere kronisk syge. Dertil kommer en markant stigning i antallet af børn og unge med psykiske lidelser. Siden 2013 er antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser steget med 25 procent.
Den nye kommission fik til opgave at pege på modeller for en fremtidig organisering af sundhedsvæsnet, der sikrer bedre sammenhæng og lighed, har fokus på forebyggelse og som er mere nært og bæredygtigt.
Kravet til kommissionen var, at dens anbefalinger ikke må indebære øgede udgifter. Der skal altså peges på løsninger, som sikrer behandling af flere syge med mere komplicerede lidelser, uden at det må koste mere.
Kommissionens udspil indeholder seks anbefalinger og tre forslag til modeller for indretningen af sundhedsvæsnet.
– Der er brug for at opruste i det primære sundhedsvæsen uden for sygehusene, at patienterne oplever større sammenhæng i deres forløb på tværs af sektorerne, og at ressourcerne fordeles mere ligeligt, så borgerne i hele landet har lige adgang til sundhedstilbud, siger Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen.
I dag er det sådan, at vores sundhedstilbud er bedst i de dele af landet, hvor folk er mest velstillede, og mindre godt de steder, hvor der bor flere udsatte. Det er helt skævt.
Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F
Blandt anbefalingerne er en betydelig udvidelse af kapaciteten hos de praktiserende læger og de almenmedicinske lægeklinikker. En større del af behandlingen skal varetages her i stedet for på sygehuset.
Som en konsekvens heraf anbefaler kommissionen, at der sker en omfordeling af ressourcer fra sygehusene til den såkaldte primære sundhedssektor, der blandt andet består af praktiserende læger, lægeklinikker og hjemmesygeplejen.
Samtidig skal der ske en omfordeling af læger og andre ressourcer fra de større byområder til andre dele af landet for at sikre en større lighed i sundhed.
Kommissionen foreslår også, at psykiatrien bliver en integreret del af det samlede sundhedsvæsen.
Derudover skal der ifølge kommissionen ske en ændret geografisk fordeling og mere effektiv brug af de praktiserende speciallæger, og der skal være en fælles forpligtende strategi for digitalisering og data, som dækker hele sundhedsvæsnet.
Den sidste af de seks anbefalinger er etablering af et reformsekretariat under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det skal tage sig af hele den omfattende proces med at implementere den reform af sundhedsvæsnet, som politikerne ender med at vedtage.
De seks anbefalinger gælder for alle de tre modeller for indretning at sundhedsvæsnet, som kommissionen peger på.
I model 1 nedlægges de nuværende regioner, og der etableres i stedet mellem otte og ti såkaldte sundheds- og omsorgsregioner. De nye regioner får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover overtager de en række opgaver på sundheds- og ældreområdet fra kommunerne. Regionerne skal ledes af direkte valgte politikere.
Model 2 er et statsligt sundhedsvæsen. Her nedlægges regionerne, og staten overtager driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover får staten ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
Model 3 er den mindst vidtgående. Den tager udgangspunkt i den nuværende opgavefordeling inden for sundheds- og ældreområdet. Regionerne har fortsat ansvaret for sygehuse og praksissektoren, og kommunerne har ansvaret for deres nuværende opgaver på sundheds- og ældreområdet. Modellen indebærer, at regionerne skal bruge en større del af deres økonomi i den primære sektor. Der er to varianter af modellen, en med fortsat fem regioner og en med kun tre regioner.
Sundhedsstrukturkommissionen understreger, at der er både fordele og ulemper ved alle tre strukturmodeller. En lang række fordele og ulemper listes op i rapporten. Blandt ulemperne ved model 1 nævnes, at den flytter et stort antal ansatte og mange ressourcer fra kommuner til regioner og derfor vil betyde ekstra omkostninger til implementering.
Ved model 2 nævnes blandt ulemperne øget centralisering og mindre folkelig indflydelse, mens model 3 blandt andet vil betyde et mindre råderum for kommunerne og et øget behov for løbende at forhandle og indgå aftaler på tværs af myndigheder.
Patientforeninger og de ansattes fagforbund reagerer umiddelbart positivt på kommissionens udspil.
– Jeg er særligt glad for at se, at kommissionen fremlægger nogle anbefalinger, som uanset streger på landkortet skal indfries, og som blandt andet handler om bedre datadeling, samtænkning af ældre- og sundhedsområdet og en national sundhedsplan. Generelt adresserer kommissionen mange af de problemer, som patienter og borgere oplever, og som sygeplejersker og deres kolleger står med i hverdagen, siger forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg.
Hun understreger, at Dansk Sygeplejeråd foretrækker en strukturmodel med demokratisk styring, altså ikke statsmodellen.
Det er sygeplejerske Henrik Ørskov, der er fællestillidsrepræsentant i psykiatrien i Region Midtjylland, helt enig i. Han betegner model 2 med et statsligt styret sundhedsvæsen som galimatias.
– Prøv at forestille dig, at en sundhedsminister skal sidde og bestemme detaljerne i forhold til, hvad der skal ske ude på Holmsland Klit i Vestjylland. Altså, det giver simpelthen ikke mening, siger Henrik Ørskov til dsr.dk.
Han frygter også, at endnu en omstrukturering vil tage kræfterne fra kerneopgaven med at tage sig af patienterne.
– Hvor meget energi skal man bruge på at lave om på en organisering? Jeg var med, da man gik fra amter til fem regioner. Der blev brugt meget energi i en del år, inden man fik det til at fungere nogenlunde, forklarer Henrik Ørskov.
Lægeforeningen kvitterer for en masse gode takter i anbefalingerne.
– Vi har endnu til gode at læse alle de mange hundrede sider, men overordnet lægges der op til forbedringer af det nære sundhedsvæsen, blandt andet med en klar udbygning og udvikling af praktiserende lægers rolle. Det er godt, det forpligter, og det skal vi læger være med til at levere på, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Både FOA og 3F hæfter sig ved, at kommissionen med anbefalingerne af en ændret fordeling mellem sygehusene og den primære sundhedssektor samt en bedre geografisk spredning lægger op til at sikre en større lighed i sundhed.
– I dag er det sådan, at vores sundhedstilbud er bedst i de dele af landet, hvor folk er mest velstillede, og mindre godt de steder, hvor der bor flere udsatte. Det er helt skævt, siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F med ansvar for sundhed.
En række patientforeninger som for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Psykiatrifonden tager godt imod anbefalingerne. Men flere af dem kritiserer samtidig mangler ved kommissionens arbejde.
Kræftens Bekæmpelse mener, at forebyggelse fylder alt for lidt.
– Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men det kræver et helt andet fokus og en ambitiøs, national indsats med at sikre en sundere befolkning, hvor der for eksempel er færre rygere. Desværre lægger kommissionen slet ikke nok vægt på den vigtige del af sundhedsindsatsen i sine anbefalinger, siger foreningens formand Helen Bernt Andersen.
Diabetesforeningen mener, at kommissionen er alt for vag, når det gælder en forbedret indsats for de mange mennesker med kronisk sygdom som for eksempel diabetes. Nye strukturer løser ikke den manglende sammenhæng i behandlingen for mange kronisk syge, understreger foreningen.
Uden en klar køreplan for deres behandling risikerer de fortsat at blive tabt i det nye sundhedslandskab, mener direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.
– Derfor foreslår vi grundpakkeforløb for store kroniske sygdomme inspireret af den store succes med kræft- og hjertepakkerne. Det kan løfte behandlingen, mindske social og geografisk ulighed og sikre sammenhæng mellem hospital, kommune og almen praksis, siger han.
Psykiatrifonden betegner anbefalingen om at integrere psykiatrien i det øvrige sundhedsvæsen som den bedste nyhed i årevis for mennesker med psykisk sygdom og deres familier.
– Den virkelige patient fejler ofte flere ting på en gang. For eksempel har 12 procent af mennesker med diabetes også en psykisk sygdom, og det samme gælder ti procent af dem, der får en blodprop i hjertet. Derfor er det så afgørende for os, at der nu er lagt op til, at fysisk og psykisk sygdom ikke kan skilles ad, heller ikke i organiseringen af vores sundhedsvæsen, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Kommissionen lægger også op til, at der skal være fast tilknyttede læger på socialpsykiatriske botilbud og en stærkere forebyggende indsats i forhold til psykiske lidelser.
Når det gælder brugen af private sygehuse og det stigende antal sundhedsforsikringer, har kommissionen gjort sig en række overvejelser, men har valgt ikke at komme med forslag til ændringer på området.
Kommissionen mener, at der fortsat skal gøres brug af privathospitaler, men der skal “være opmærksomhed på, at brug af privat kapacitet ikke må medføre en sårbarhed for det offentlige sundhedsvæsen på de områder, hvor private sygehuse varetager en forholdsvis stor del af den offentligt finansierede aktivitet”.
Frit valg og patientrettigheder i forhold til hurtig udredning og behandling ser kommissionen som en positiv drivkraft i sundhedsvæsnet.
Når det gælder private sundhedsforsikringer, konstaterer kommissionen, at “der er umiddelbart ikke tegn på, at sundhedsforsikringer trækker ressourcer ud af de offentlige sygehuse i betydeligt omfang. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være udfordringer inden for enkelte specialer eller fagområder, for eksempel inden for børne- og ungepsykiatrien.”
Problemet med stigende medicinpriser, som belaster regionernes økonomi, er ikke noget, som kommissionen har diskuteret elller har forslag til løsninger på.
Kommissionens over 400 sider lange rapport med en række bilag derudover bliver nu sendt i høring hen over sommerferien frem til den 6. august. Derefter vil regeringen fremlægge sit udspil til en sundhedsreform.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Vi skal ganske enkelt have den amtslige struktur igen, fordelt alle specialer på den mest fornuftige måde med patient, læge, kommune sygehuset og med amtets styring af de krævende specialer.
Amtslæger der holder det faglige nære, kommunale behand-lingsniveau i orden. Amtsrådene der skal holde styr på alle sygdomsområder, så ny forskning og meto-der bliver holdt i ansvarlig økonomisk
Log ind for at svareFortsat: …ramme.
Man kunne fortsætte med, at politiet blev restruktureret til den amtslige struktur. Nu, da der er for mange udflyttede statslige institutioner, vil det passe bed på og med den amtslige restrukturing.
Log ind for at svareTeksten og skrivningen bliver hakket af FE, Pet og “Nato” analfabetiske heroin narko agenter, der tillige overvåger samtlige statslige institutioner, banker, osv.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
