Læserbrev
Ansigtsgenkendelse er et intensivt overvågningsværktøj, der udfordrer vores ret til privatliv og retten til at ytre os og forsamle os.
Sådan lyder budskabet fra den retspolitiske tænketank Justitia, Institut for Menneskerettigheder og flere fagforbund, efter at justitsminister Peter Hummelgaard på et pressemøde med rigspolitichef Thorkild Fogde i denne måned gjorde det klart, at regeringen er klar til at give politiet ret til at bruge ansigtsgenkendelse.
Ansigtsgenkendelse er et kontroversielt overvågningsredskab, der giver politiet mulighed for at gennemse enorme mængder data fra sociale medier, overvågningskameraer og andet billedmateriale (eksempelvis fra pasregistret eller det såkaldte banderegister) og genkende et ansigt eller kortlægge en borgers færden.
Det kan afskrække og afholde borgere fra at bevæge sig frit og bruge deres ytrings- og forsamlingsfrihed.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia
Der er allerede opstillet tusindvis af overvågningskameraer i Danmark, som politiet kan indhente data fra, hvis man ønsker at spore en mistænkt og kortlægge personens færden.
I politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) er der foreløbig registreret 39.000 overvågningskameraer, der dagligt filmer på offentlige og private steder.
POLCAM indeholder oplysninger om, hvor kameraerne er opstillet, og kontaktoplysninger så man hurtigt kan indhente data fra overvågningskameraerne.
I dag kan dansk politi kun bruge ansigtsteknologi til paskontrol og til offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af børn.
Ansigtsgenkendelse kan bruges i såkaldt “realtid” (det vil sige live her og nu, mens borgeren bevæger sig i det offentlige rum) eller “retropersektivt” – det vil sige en gemt optagelse fra eksempelvis et kamera, som politiet efterfølgende får adgang til.
Kortlægning af privatliv
Den juridiske tænketank Justitia advarer om, at brug af ansigtsgenkendelse uden meget klare regler kan ende med brud på menneskerettighederne.
– Et menneskes ansigt er et af de mest centrale og åbenbare karaktertræk, der gør det muligt at identificere og skelne mellem individer på videoovervågning i det offentlige rum, forklarer Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia over for Arbejderen.
Hvad er ansigtsgenkendelse?
- Ansigtsgenkendelse er software, som analyserer billeder med henblik på at identificere ansigter: Først anvendes en algoritme til at finde ansigter på et billede (ansigtsopdagelse). Herefter laver algoritmen en biometrisk analyse af ansigtets særlige kendetegn. Ansigtet er unikt på sammen måde som fingeraftryk, og softwaren kan derfor genkende ansigtet på andet billed- eller videomateriale
- Teknologien gør det muligt hurtigt og effektivt at kortlægge en persons færden i det offentlige rum, fordi ansigtsgenkendelse vha. kunstig intelligens gør det muligt for politiet at finde udvalgte personer på store mængder af videomateriale
- Teknologien kan bruges til alt fra sammenligning af et billede med en enkeltperson (verifikation) til bredere overvågning af borgerne og sammenligning af ansigtsbilledet med større databaser (identifikation)
- Ansigtsgenkendelse kan både bruges til at gennemse materiale på nettet eller på andet billedmateriale (identifikation) og til at overvåge borgere i det offentlige rum via kameraer opstillet på f.eks. offentlige pladser og trafikknudepunkter (fjernidentifikation). Teknologien kan anvendes i realtid, dvs. med ingen eller minimal forsinkelse, eller efterfølgende. Endelig kan det anvendes, uden at et menneske gennemser materialet (fuldautomatiseret), eller ved at det undervejs eller efterfølgende kontrolleres af mennesker
- Kilde: Institut for Menneskerettigheder, februar 2024
Data indsamlet med ansigtsgenkendelsesteknologi – i kombination med de mange andre data om borgerne, som politiet kan indhente via eksempelvis sociale medier og offentlige registre, herunder politiets registre – kan nemlig bruges til at foretage præcise kortlægninger af borgernes private forhold og færden i det offentlige rum.
– Ved hjælp af ansigtsgenkendelse kan man følge borgernes færden, hvem de mødes med og så videre. Når man kombinerer ansigtsgenkendelse med oplysninger fra andre registre og sociale medier, kan man foretage en meget præcis profilering af borgerne. Man kommer nærmest ikke tættere på folks privatliv, fortæller Birgitte Arent Eiriksson.
Hun er forfatter til en omfattende rapport om ansigtsgenkendelse, som Justitia offentliggjorde i marts.
Risikerer at stække ytrings- og forsamlingsfriheden
Hvis politiet begynder at bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder, kan man foretage meget præcise kortlægninger af borgernes færden.
Derfor vil ansigtsovervågning give borgere i det offentlige rum en følelse af at blive konstant overvåget, advarer Justita.
– Hvis ansigtsgenkendelse bliver anvendt på offentlige steder, er der risiko for, at borgerne kan føle sig overvåget. Det kan afskrække og afholde borgere fra at bevæge sig frit og bruge deres ytrings- og forsamlingsfrihed, fordi de risikerer at blive filmet og efterfølgende efterforsket ved hjælp af ansigtsgenkendelse eller få deres ansigt gemt i en database, advarer Birgitte Arent Eiriksson.
Ansigtsgenkendelse kan også bruges til såkaldt “kategorisering” af borgerne ved hjælp af en ansigtsskabelon med karakteristika som køn, alder og etnicitet, der kan kortlægge, om et ansigt tilhører en bestemt gruppe.
Også Institut for Menneskerettigheder advarer mod den nye teknologi:
– Hvis ansigtsgenkendelse benyttes i det offentlige rum, kan det tilmed have en afskrækkende effekt på borgernes udøvelse af deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Disse rettigheder er særligt fundamentale i et demokratisk samfund. Og afholder borgerne sig fra at udøve dem af frygt for repressalier, har vi et demokratisk problem, advarer Anja Møller Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder.
Hun uddyber:
– Ansigtsgenkendelse er et alvorligt indgreb i borgernes privatliv. Vi ved endnu ikke, hvor alvorligt indgrebet bliver – for det er endnu ikke klart, hvad regeringen og politiet konkret ønsker at gennemføre. Hvor langt vil de gå? Og hvordan skal teknologien afgrænses?
Hun forsker i privatliv og ytringsfrihed på Institut for Menneskerettigheder, der i februar offentliggjorde en analyse af ansigtsgenkendelsesteknologien.
Frygter glidebane
Baggrunden for regeringens og politiets ønske om at indføre ansigtsgenkendelse er de seneste bandeskyderier, hvor børn bliver hvervet til at begå drab. I første omgang skal ansigtsgenkendelsesteknologien kun bruges til at opklare og forhindre drab i bandemiljøet, forsikrer Justitsministeriet.
Men Institut for Menneskerettigheder frygter, at den indgribende teknologi vil brede sig til efterforskning af andre former for kriminalitet.
Ansigtsgenkendelse er en omdiskuteret, ufærdig og potentielt skadelig teknologi, som kan føre til masseovervågning og kontrol med borgernes færden.
Grit Munk, Ingeniørforeningen i Danmark
Erfaringerne viser nemlig, at når først politiet har fået et effektivt redskab, går der ikke længe, før de udvider brugen til også at omfatte almindelig kriminalitet.
– Vi har tidligere oplevet en glidebane – hvor politi og politikere har brugt alvorlige trusler som eksempelvis terrorisme til at indføre nye, kontroversielle efterforskningsredskaber – som senere bliver udvidet til også at bekæmpe mindre alvorlig kriminalitet, forklarer Anja Møller Pedersen.
Hun uddyber:
– Et godt eksempel er politiets brug af logning af teledata, der blev indført i kølvandet på en række terrorangreb for at forhindre terrorisme. Men sidenhen er logningen blevet udvidet til også at kunne bruges til at overvåge borgere, der er mistænkt for at begå mindre alvorlig kriminalitet.
Ingen regler i Danmark
I Danmark findes der endnu ikke love eller regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse. Og det er endnu uklart, hvilken slags ansigtsgenkendelse som regeringen og politiet vil indføre.
Men uanset om teknologien bliver brugt i “realtid” (live) eller bagudrettet, så risikerer den at krænke borgernes grundlæggende rettigheder, understreger Justitia.
– Den nuværende retlige ramme er så uklar, at selvom teknologien “kun” bliver brugt bagudrettet og ikke i “realtid”, kan det være i strid med menneskerettighederne. Der er derfor brug for hurtigt og præcist at regulere politiets brug af ansigtsgenkendelse, inden vi kommer til at stå i en situation, hvor vi får skabt fundamentet til et overvågningssamfund, som udgør en trussel for borgernes ret til privatliv, vurderer Birgitte Arent Eiriksson.
Politiet har i forvejen indsamlet enorme mængder data om borgerne i overvågningsdatabasen, POL-INTEL, der samkører data fra politiets egne registre med andre kilder som eksempelvis sociale medier.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog sidste år, at politiets brug af ansigtsgenkendelse griber ind i retten til privatliv. Derfor skal borgerne sikres mod misbrug af teknologien ved hjælp af detaljerede regler for, hvornår politiet må bruge ansigtsgenkendelse.
Behov for generel debat
Men det er ikke kun Folketinget, der bør tage stilling til de nye teknologiske overvågningsmuligheder. Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at der bliver taget en generel debat om ansigtsgenkendelse i hele samfundet.
Anja Møller Pedersen siger:
– Indsamling og behandling af følsomme oplysninger til retshåndhævelse er ikke noget, man bare lige indfører. Det er noget, vi skal forholde os til som samfund. Vi skal have en grundig debat om ansigtsgenkendelse – og i givet fald hvilken rolle den skal spille. Hvad er det for et samfund, vi ønsker at leve i?
Også de it-ansattes fagforbund, PROSA, efterlyser en mere grundlæggende debat om den kontroversielle teknologi.
“Jeg er imod manglen på debat og forståelse for, at vi gør køb på noget fundamentalt: Et samfund hvor vi ikke bliver overvåget af staten uden selv at kende omfanget. Vi bør som minimum vide, hvad der overvåges, hvor meget det bruges, og om det reelt har den ønskede effekt. Så får vi mulighed for at vurdere, om indgrebet stadig er proportionalt – for måske udvikles der bedre metoder, som mere målrettet kan opnå samme effekt, men med mindre indgreb i privatlivet”, skriver PROSA’s formand Niels Bertelsen i et indlæg på PROSA’s hjemmeside.
Kan føre til masseovervågning
Også Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) advarer om, at ansigtsgenkendelse kan skade borgernes grundlæggende rettigheder.
– Ansigtsgenkendelse er en omdiskuteret, ufærdig og potentielt skadelig teknologi, som kan føre til masseovervågning og kontrol med borgernes færden. Ethvert skridt i den retning skal som minimum basere sig på en grundig offentlig debat, og der skal opstilles en række krav til politiet om tilsyn og transparens med deres brug af teknologien, siger digitaliseringspolitisk chef i IDA Grit Munk.
Hun uddyber:
– Det er vigtigt at få defineret præcist, hvornår det i givet fald skal være muligt at bruge ansigtsgenkendelse og til hvilke formål. Der skal være proportionalitet mellem mål og midler, så vi ikke får opbygget en bred overvågning af den danske befolkning.
Også Institut for Menneskerettigheder mener, at der er mange ubesvarede spørgsmål.
– Hvad er det for en software, man vil bruge til at genkende ansigter og samkøre registre med billeder fra videoovervågning? Er teknologien præcis nok? Der må ikke ske fejl. Det vil være forfærdeligt, hvis der sker fejl, og man anholder en forkert. Det kan have store konsekvenser for den borger, det går ud over, advarer Anja Møller Pedersen over for Arbejderen.
De it-ansattes fagforbund PROSA advarer mod at bruge frygt til at hasteindføre ny overvågningsteknologi.
“Vi skal altid være på vagt, når politi og politikere taler til vores frygt. Når de taler den op. Og når der efterfølgende er et værktøj, de gerne vil gøre brug af, som begrænser vores rettigheder. Med ansigtsgenkendelse har vi et af tilfældene”, konstaterer PROSA-formand Niels Bertelsen.
Hvad mener du som læser: Bør vi som samfund have en debat om, hvorvidt ansigtsgenkendelse skal indføres? Log ind og skriv en kommentar under denne artikel!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
