Ejendomsspekulant vil hæve huslejen med 56 procent for en lejlighed i Mjølnerparken
Når den private boligspekulant NREP til næste år ventes at overtage 260 nyrenoverede lejligheder i Mjølnerparken, er det planen at sætte huslejen i vejret med 4300 kroner om måneden. Salget er en direkte konsekvens af den såkaldte ghettolovgivning.
FOTO: Aage Christensen
Ejendomsspekulanten NREP har underskrevet en salgsaftale om køb af 260 lejligheder i Mjølnerparken.
Huslejen stiger med 56 procent, når ejendomsspekulanten NREP i 2023 rykker ind i Mjølnerparken og begynder at udleje lejlighederne på kommercielle vilkår.
NREP købte kort før jul 260 af Mjølnerparkens i alt 476 almene lejligheder. NREP får nøglerne til lejlighederne til næste år, når lejlighederne er blevet renoverede med nye køkkener, nye badeværelser og nye altaner betalt af de almene lejere.
Salget er en konsekvens af ghettolovgivningen, der pålægger alle boligområder på regeringens såkaldte omdannelsesliste (den tidligere “hårde ghettoliste”) at nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030.
I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
NREP ønsker ikke at oplyse, hvor meget man regner med at tjene på købet af mere end halvdelen af de almene lejligheder i Mjølnerparken. NREP oplyser dog, at man håber på, at fortjenesten bliver “i den højere ende”.
NREP ønsker heller ikke at offentliggøre salgsaftalen med Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita eller oplyse, hvor meget man har betalt for de 260 lejligheder.
NREP er et ejendomsinvesteringsselskab, der er ejet af en håndfuld private investorer. NREP blev grundlagt i 2005 og er i dag blandt Nordens førende ejendomsinvesteringsselskaber. I 2020 købte investeringsselskabet Novo Holdings 25 procent af aktierne i NREP.
Jeg forstår ikke, hvad vi som samfund får ud af at sælge de her boliger.
Claus Højte, LLO Hovedstaden
NREP har investeret i ejendomme for ikke mindre end 60 milliarder kroner. NREP ejer ejendomme med et samlet areal på mere end 5,5 millioner kvadratmeter i Finland, Danmark, Sverige, Norge og Polen.
NREP’s direktør er ifølge Estate Media den magtfulde aktør i den danske ejendomsbranche, som endda overgår boligminister Kaare Dybvad.
LLO undrer sig
Hos Lejernes Landsorganisation, LLO, undrer man sig over salget.
– Salget af Mjølnerparken er dårligt nyt for lejerne og alle, der ønsker gode og billige boliger i Danmark. Jeg forstår ikke, hvad vi som samfund får ud af at sælge de her boliger. Vi får ikke færre kriminelle, flere i arbejde eller uddannelse. Det eneste, vi får ud af det, er færre almene boliger og højere huslejer. Hvem vinder på det, spørger direktør i LLO Hovedstaden, Claus Højte.
– Der er allerede i dag massiv mangel på betalelige boliger på Nørrebro og i resten af København. Nu sælger man ud af billige almene boliger og får til gengæld boliger, hvor man kun kan bo, hvis man har to indtægter og er klar til at bruge store dele af sin indkomst på en bolig.
LLO advarer om, at når lejlighederne bliver privatiseret, og NREP overtager ejerskabet og administrationen af lejlighederne – så vil beboerne ikke have de samme rettigheder, som de har i dag.
– Beboere i almene boliger har et udstrakt beboerdemokrati, som lejerne ikke har i private udlejningsboliger. I almene boliger er det beboerne, der på afdelingsmødet træffer beslutninger om alt fra renoveringer, vedligeholdelse, fornyelse, daglig drift og husorden. Sådan er det ikke i det private udlejningsbyggeri, hvor den private ejendomsret sætter en række begrænsninger. Kort sagt kan beboere, der bor i en privat udlejningsejendom, komme med forslag, men ikke beslutte noget. I sidste ende er det ejeren af ejendommen, der bestemmer. I det her tilfælde er det NREP – og ikke beboerne – der bestemmer rammerne for ejendommen, forklarer Claus Højte.
NREP bekræfter overfor Arbejderen, at de rettigheder, som lejerne har i de almene boliger, ikke følger med, når selskabet overtager de mange nye boliger.
Husleje stiger fra 7700 til 12.000 kroner
NREP forsikrer på sin hjemmeside, at Mjølnerparken også fremover skal været et sted, hvor “københavnere med almindelige indkomster har råd til at bo”.
Arbejderen har spurgt NREP, hvad det konkret betyder i kroner og øre for huslejen. NREP oplyser til Arbejderen, at man forventer, at en lejlighed på 84 kvadratmeter vil komme til at koste 12.000 kroner, når NREP overtager de færdigrenoverede lejligheder til næste år.
Til sammenligning koster en almen lejlighed på 84 kvadratmeter i Mjølnerparken i dag 6950 kroner. Huslejen stiger til 7700 kroner, når lejligheden er færdigrenoveret med nyt køkken, bad og altan.
Huslejen bliver altså 56 procent – eller 4300 kroner – dyrere for præcis den samme nyistandsatte lejlighed i Mjølnerparken, hvis den er blevet solgt til NREP.
Før NREP overtager de 260 lejligheder, bliver lejlighederne renoveret for flere hundrede millioner kroner.
Renoveringen af de 476 boliger i Mjølnerparken samt opførelsen af nye familie-, ungdoms- og ældreboliger koster i alt 640 millioner kroner, som betales af lejerne via deres husleje.
– I 2015 besluttede vi at få lavet nye køkkener, badeværelser og altaner i vores lejligheder. Siden da har vi gået rundt og glædet os til at få nyt, lækkert køkken og badeværelse. Nu, hvor håndværkerne netop er gået i gang med at renovere de første lejligheder, får vi besked om, at vores lejlighed er blevet solgt, og vi skal smides ud, siger Majken Felle til Arbejderen.
Hun arbejder til daglig som skolelærer og har boet i Mjølnerparken i syv år.
Majken Felle er medlem af afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken og bor selv i en af de lejligheder, som står til at blive opkøbt af NREP.
Langsigtet investor?
Det er boligselskabet Bo-Vita, der i dag ejer lejlighederne i Mjølnerparken, der har forhandlet salget.
Ifølge Bo-Vitas formand, Jan Hyttel, har boligselskabet lagt vægt på at finde en investor med en “langsigtet interesse” i Mjølnerparken.
– Det vigtigste krav til en samarbejdspartner var, at der skulle være en med langsigtet interesse i området, så vi kan sikre, at Mjølnerparken bliver socialt bæredygtig, forsikrer Jan Hyttel.
Men der er intet i købsaftalen mellem NREP og Bo-Vita, der forhindrer NREP i at sælge Mjølnerparken videre til en stor udenlandsk kapitalfond som Blackstone eller udenlandske boligspekulanter som Heimstaden, oplyser NREP til Arbejderen.
– Det kan godt være, at Bo-Vita i første omgang har solgt til NREP, som man tror på har langsigtede interesser i Mjølnerparken. Men der er ingen garanti for, at NREP ikke om fem år sælger lejlighederne videre til en stor udenlandsk kapitalfond. Og hvad sker der så? Vil huslejen blive sat yderligere i vejret? Vil der blive sparet på vedligeholdelsen af bygningerne, spørger Claus Højte fra LLO.
Tjener på ghettolovgivning
Det er ikke første gang, at investeringsgiganten NREP nyder godt af regeringens ghettolovgivning.
NREP opkøbte i 2020 billige byggegrunde i det almene boligområder Tingbjerg. Grundene blev billige, fordi et flertal i Københavns Kommune besluttede at give afkald på den såkaldte tillægskøbesum på i alt 176 millioner kroner, som kommunerne hidtil har opkrævet ved salg af almene grunde til private bygherrer.
Salget af byggegrundene til NREP skete med direkte henvisning til ghettolovgivningen: Tingbjerg er nemlig opført på den såkaldte hårde ghettoliste og skal derfor nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030. Dette kan også ske ved at bygge nyt. Derfor er NREP nu i gang med at bygge 1000 private rækkehuse i Tingbjerg til en gennemsnitspris på 27.600 kroner per kvadratmeter.
Arbejderen har i to dage forgæves forsøgt at få et interview med NREP’s udviklingsdirektør, Jens Kramer Mikkelsen.
Jens Kramer Mikkelsen var socialdemokratisk overborgmester i København fra 1989 til 2004. I 2007 blev han administrerende direktør i det kommunale selskab By & Havn, der står for at sælge kommunale grunde i København. Her var han ansat til 2018, hvor han gik direkte til en direktørstilling hos NREP, der tjener penge på at opkøbe grunde og bygge boliger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Er jeg den eneste der synes, at den her sag stinker af korruption? Den måde JKM bliver ved med at poppe op på, med sine formodentligt gode forbindelser langt ond i Socialdemokratiet, hver gang der skal sælges mere eller mindre offentlig ejendom til private interesser? Det burde i hvert fald endevendes.
Godt vi har SF til at stemme for Ghettoloven, og den slags. 🤐
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.