Det kan få store konsekvenser for drikkevandet i Aalborg, hvis der bliver bygget en motorvej over øen Egholm. Sådan lyder advarslen fra den lokale protestbevægelse mod motorvejen og en tidligere projektleder på drikkevandsprojekt.
Planen er, at motorvejen skal gå tværs igennem et særligt sårbart og beskyttet grundvandsområde ved vandværkerne Drastrup og Lindholm-Hvorup.
– De to områder er essentielle kilder til rent drikkevand og forsyner tilsammen mere end en tredjedel af borgerne i Aalborg, siger pensioneret projektleder på drikkevandsprojektet i Drastrup og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune, Gitte Ramhøj.
– Der findes ingen alternativer, og det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, hvis Aalborg Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej, hvis det overhovedet er muligt, siger Gitte Ramhøj.
Risikerer varig forurening af grundvandet
Grundvandet risikerer både at blive forurenet under byggeriet og efter. Når motorvejen bygges, er der risiko for, at store maskiner vil lække olie og benzin og dermed forurene grundvandet.
Og når motorvejen står færdig, er der risiko for, at eksempelvis ulykker, hvor benzin siver ud, kan forurene grundvandet.
I det ene drikkevandsområde – Drastrup – består jordbunden af kalk, kridt, grus og sand. Det har ingen rensende effekt. Hvis der sker en forurening – eksempelvis oliespild – på overfladen, så vil det sive direkte ned i grundvandet og forurene drikkevandet.
Det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, hvis Aalborg Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej, hvis det overhovedet er muligt.
Gitte Ramhøj, tidligere projektleder på drikkevandsprojektet i Drastrup og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune
Af samme årsag er området allerede i dag beskyttet. Der må ikke bygges nyt. Der må ikke ændres i terrænet. Og der må ikke bruges sprøjtegift i området.
Men den anlægslov, der skal bane vejen for at bygge motorvejen, vil ophæve alle disse restriktioner, der i dag beskytter drikkevandsområdet.
Gitte Ramhøj mener, at det er afgørende, at politikerne bevarer de lokale grundvandsressourcer og sikrer rent drikkevand for fremtidige generationer.
De to vandværker Drastrup og Lindholm-Hvorup ligger, hvor motorvejen skal anlægges, og er helt centrale vandværker for Aalborgs fremtidige forsyning af drikkevand. De skal nemlig på sigt overtage forsyningen af rent drikkevand, når kommunen er nødt til at lukke andre vandværker på grund af forurening.
– Den rene vandforsyning i Aalborg er helt afhængig af, at der er ansvarlige politikere, der træffer ansvarlige beslutninger for at beskytte områderne for fremtiden, siger Gitte Ramhøj.
Kommune åbner for forurening
Den lokale protestbevægelse mod motorvejen – Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen – advarer om, at motorvejen risikerer at skabe en varig og uoprettelig forurening af grundvandet.
– Det fremgår sort på hvidt af den seneste Miljøkonsekvensvurdering fra 2021. Desværre ønsker politikerne at fremme motorvejsprojektet på trods af konsekvenserne for drikkevandet for byens borgere, advarer formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.
Både Borgerbevægelsen og Gitte Ramhøj har indgivet adskillige høringssvar, for at sikre at drikkevandet i Aalborg bliver beskyttet mod anlæg af en motorvej.
Men Aalborg Kommune affejer bekymringerne og forsikrer borgerne om, at man vil sikre grundvandet “bedst muligt”.
– Det er helt utilstrækkeligt at skrive, at “hensynene er afvejet”, og at grundvandsinteresserne “beskyttes bedst muligt”, siger Louise Faber med henvisning til det høringssvar, som kommunen har afgivet.
Hun efterlyser politikere, der tager ansvar for de fremtidige generationers drikkevand – også når der skal besluttes anlæg af motorveje.
– Der er behov for politikere, der tager ansvar for de fremtidige generationers drikkevand – også når der skal besluttes anlæg af motorveje. At acceptere en forurening strider mod det grundlæggende princip om, at i Danmark skal grundvandet kunne drikkes efter blot at være iltet og filtreret, siger Louise Faber.
Borgerbevægelsen har lavet en film om motorvejsprojektets konsekvenser for det lokale drikkevand.
Asbest blæser op
Motorvejen skal også gå igennem flere områder, der tidligere er blevet brugt til at dumpe farligt asbestaffald fra den gamle eternitfabrik i Aalborg.
I sidste måned blæste stormen Hans gamle eternitstykker med asbest op fra Limfjorden. Stormen pressede vand ind i fjorden og hvirvlede fjordbunden op, og dermed er gamle asbestholdige eternitstykker skyllet ind på kysten.
– Det er blæst ind med stormen, og det må betyde, at der stadig ligger en masse ude i Limfjorden, fortæller Ole Rosenørn fra Borgerbevægelsen, der ofte går ture ved fjorden.
De seneste tre år har han fotodokumenteret asbestholdigt materiale på strækningen, hvor det er planen at anlægge motorvejen over Egholm. Han er dybt bekymret over at have fundet eternitstykkerne.
– Jeg tør slet ikke tænke tanken om, hvad der sker, hvis gravemaskinerne sætter skovlene i fjordbunden, siger Ole Rosenørn de Lasson.
Der findes mindst 82 lossepladser og deponier i og omkring Aalborg. Særligt kritisk er området omkring Klosterengen ved Limfjorden, der er fyldt med mindst 95.000 ton asbestholdigt materiale – hvor den nye motorvej skal bygges.
Tænketanken GeoHav har udarbejdet flere redegørelser om risikoen for asbestforurening i forbindelse med anlægsarbejdet af motorvejen.
Ifølge Borgerbevægelsen er asbestaffaldet blevet brugt til at inddæmme land ved Aalborg og er dumpet direkte i fjorden uden beskyttelse af undergrunden med eksempelvis bundmembran i områder, hvor motorvejen er planlagt.
Asbest er ekstremt farligt for mennesker og kan forårsage eksempelvis lungekræft, testikelhinde- og bughindekræft.
Transportministeren afviser at undersøge omfanget af asbest på land og i Limfjorden, før politikerne i Folketinget skal tage stilling til anlægsloven i 2024, hvor det endeligt bliver besluttet at bygge motorvejen.
Læs også
Også formanden for Borgerbevægelsen, Louise Faber, er bekymret over de seneste fund af asbest, der er skyllet op fra havbunden.
– I den seneste miljøkonsekvensrapport for planerne om Egholmmotorvejen nævner myndighederne ikke et ord om asbest, forklarer Louise Faber.
Hun fortsætter:
– Det er bekymrende, at almindelige borgere kan gå direkte ud og dokumentere, at der findes asbestholdigt materiale, uden at myndighederne vil anerkende, at det findes. Asbest skyller ind på brinken. Det beviser, at der er eternit på bunden af fjorden, og som storme flytter rundt på.
– Effekten er, at farlige asbestfibre fra fjordbunden bliver hvirvlet op og kan blive ført med strømmen mod blandt andet Aalborg Friluftsbad og tørre ud på brinkerne. Det er slemt nok, at det er der. Der er ingen grund til at gøre det værre ved at grave i det, fastslår hun.
Borgbevægelsen har også lavet en film om, hvordan motorvejen risikerer at skabe asbestforurening.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.