Zionistisk foredrag
I sidst uge lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Regeringen vil sikre en akutløsning for de kontanthjælpsmodtagere, der står til at blive hjemløse som følge af den nye kontanthjælpsreform.
Meldingen kom efter lang tids advarsler fra kommuner, sociale organisationer og politikere om et stigende antal hjemløse som en direkte konsekvens af reformen.
I weekenden gik kulturminister Jakob Engel-Schmidt på vegne af regeringen så ud i medierne med konkret besked om, hvad det er, regeringen vil gøre. Det sker, efter at beskæftigelsesministeren i månedsvis har afvist, at der er et problem.
Regeringen vil afsætte et midlertidigt tilskud til kommunerne på i alt 15 millioner kroner i 2026. Pengene skal øremærkes kontanthjælpsmodtagere, der risikerer at ende i hjemløshed, efter deres ydelse er sat ned på grund af reformen.
SAND ser det som et mediestunt
Dommen over initiativet faldt hurtigt fra sociale organisationer, kommunalpolitikere og andre med kendskab til området. Beløbet er helt utilstrækkeligt, og det nytter ikke med en midlertidig løsning på et varigt problem.
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND – De hjemløses landsorganisation, betegner udmeldingen som et mediestunt lige op til kommunalvalget, hvor regeringen frygter dårlig omtale.
“Sølle 15 millioner vil regeringen spise de fattigste af med. Den forebyggende indsats, der har fået udsatte borgere til at komme i bolig og give dem mulighed for at blive der, koster alene i København over det dobbelte i huslejestøtte om året. Når regeringen og forligspartierne har skabt et strukturelt problem – mindsket muligheden for at betale en husleje gennem en lovændring – bliver man nødt til at løse det med et passende modsvar: Lovgivningen skal ændres”, skriver Ask Svejstrup i en kommentar på SAND’s facebookside.
Det vil måske kunne række til fire en halv uge. Hvis vi kigger på, hvad kommunerne brugte på at støtte husleje sidste år, så var det omkring 170 millioner kroner. Så den her pulje er et meget, meget lille plaster på et stort åbent sår.
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. juli i år. Den blev vedtaget i december sidste år af de tre regeringspartier samt SF, Konservative og Radikale.
Som led i reformen blev den tidligere paragraf 34 i lov om aktiv socialpolitik fjernet. Paragraffen slog blandt andet fast, at der kunne ydes støtte til mennesker på kontanthjælpsydelser, der har særligt høje boligudgifter. Den mulighed har kommunerne mistet med reformen.
Regeringen var advaret
Regeringen bedyrer nu, at det aldrig har været meningen, at reformen skulle øge antallet af hjemløse.
Men den var advaret på forhånd.
I december sidste år var 18 organisationer på det sociale områder ude og advare om, at reformen risikerede at skabe mere hjemløshed og ville gøre det sværere for kommunerne at anvise hjemløse en bolig. Organisationerne understregede dengang, at den særlige støtte er afgørende for, at mange udsatte mennesker har råd til at få og fastholde en bolig.
Blandt de 18 organisationer var SAND og Kirkens Korshær.
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, er også yderst kritisk over for regeringens nye initiativ.
– Det vil måske kunne række til fire en halv uge. Hvis vi kigger på, hvad kommunerne brugte på at støtte husleje sidste år, så var det omkring 170 millioner kroner. Så den her pulje er et meget, meget lille plaster på et stort åbent sår, sagde hun i Deadline den 3. november.
– 15 millioner er selvfølgelig en start, men det er godt nok et lille babyskridt på vejen mod et meget stort problem, konstaterede Jeanette Bauer.
Kritik fra socialborgmester
Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten er socialborgmester i København og har længe råbt højt om de store problemer med kontanthjælpsmodtagere, der ikke længere kan stå på venteliste til egen bolig, fordi de er for fattige, og andre, der risikerer at blive smidt ud af deres hjem, fordi de ikke kan betale huslejen. I København er der allerede mennesker, som har modtaget brev fra deres udlejer, fordi de er håbløst bagud med at betale husleje.
“I 2024 brugte Københavns Kommune 32 millioner til huslejetilskud. Derfor vil Københavns andel af de 15 millioner, som regeringen nu vil sætte af til, at kontanthjælpsmodtagere ikke bliver smidt ud af deres lejlighed, kun hjælpe en brøkdel. Det vigtigste er, at regeringen får lovhjemlen på plads, så kommunerne rent faktisk får lov til at give huslejetilskud. Og det er helt nødvendigt, at kommunerne allerede nu i 2025 kommer til at kunne give det nødvendige huslejetilskud”, skriver socialborgmesteren i en kommentar på Facebook.
Hun understreger, at situationen er så alvorlig lige nu, at sårbare mennesker risikerer at stå uden tag over hovedet allerede inden jul, og at det derfor er for sent først at hjælpe i 2026.
“Vi skal også have hævet rammen for, hvor mange penge kommunerne må bruge til huslejetilskud, så vi ikke bliver tvunget til at spare på de andre velfærdsområder – børn, ældre, skoler og plejehjem”, tilføjer Karina Vestergård Madsen.
Dansk Socialrådgiverforening og Rådet for Socialt Udsatte glæder sig over, at regeringen endelig erkender, at der er et problem. Men de understreger samtidig, at en et-årig akutordning ikke er en reel løsning. De efterlyser langsigtede og varige løsninger på et problem, der ikke forsvinder med udgangen af 2026.
Ifølge Ydelseskommissionen, der blev nedsat af regeringen for at komme med forslag til et nyt kontanthjælpssystem, var der i 2019 18.000 kontanthjælpsmodtagere, som modtog den særlige støtte til husleje. Siden har mange fået sat deres kontanthjælpsydelse ned som følge af kontanthjælpsreformen, så behovet må være langt større i dag.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
