Læserbrev
De 100 danske specialsoldater, der ankom til Mali i sidste uge, bliver nu trukket hjem igen. Det besluttede den danske regering torsdag.
Det sker, efter at det maliske militærstyre flere gange har krævet, at de danske styrker øjeblikkeligt trækkes ud af landet.
Ifølge Malis regering har den danske regering indsat de danske soldater uden samtykke og ikke konsulteret tilstrækkeligt med Malis regering om udsendelsen af de danske soldater.
Man skulle ikke have startet militæroperationen med en kupregering, og overset alle advarselslamper i ukritisk iver efter at styrke den militære alliance med Frankrig.
Eva Flyvholm, udenrigsordfører for Enhedslisten
Udenrigsminister Jeppe Kofod afviser kritikken.
– Vi er der på invitation fra Mali. Kupgeneralerne har – i et beskidt politisk spil – trukket den invitation væk. Desværre er det et spil, vi ser, fordi de ikke ønsker en hurtig plan tilbage til demokrati, siger Jeppe Kofod ifølge DR Nyheder.
Skulle støtte en militærjunta i et land i kaos
Beslutningen om at sende danske soldater til den franskledede Operation Barkhane i Mali blev truffet af et stort flertal i Folketinget i maj sidste år. Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Uffe Elbæk stemte imod.
De danske soldater skulle træne militærstyrets væbnede styrker og bakke op om militærstyrets såkaldte kamp mod terror.
Arbejderen kunne, allerede før de danske soldater blev sendt afsted, berette om, hvordan Mali er et land i kaos med væbnede grupper, der begår overgreb mod civile.
Læs også
Regeringens beslutning glæder Enhedslisten, som netop havde sendt et beslutningsforslag om at trække de danske soldater hjem igen.
– Det er helt rigtigt at trække de danske soldater fra Mali. Men de skulle aldrig have været sendt afsted. Missionen var fra starten en opskrift på katastrofe. Regeringen og de andre partier i Folketinget trykkede ukritisk på ja-knappen i Folketinget, dagen efter der var militærkup i Mali. Enhedslisten advarede som de eneste om, at det var uansvarligt at sende soldater afsted i den situation, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm.
Hun mener, at Mali-kaosset understreger, at regeringen og de øvrige partier bag den franske Mali-mission bør tænke sig bedre om en anden gang, før man sender danske soldater afsted som støtte for en udemokratisk kupregering med menneskerettighedskrænkelser og samarbejde med russiske lejesoldater på samvittigheden.
– Forløbet understreger, at der er brug for en ny linje i dansk udenrigspolitik. Man skulle ikke have startet militæroperationen med en kupregering, og overset alle advarselslamper i ukritisk iver efter at styrke den militære alliance med Frankrig. Der er brug for mere politisk ansvarlighed i forhold til krigsdeltagelse, mener Eva Flyvholm.
Konflikten kan ikke løses militært
Også den danske fredsbevægelse har advaret imod at sende soldater til Mali – både før og efter militærkuppet i landet.
– Mange af de grupper, som den danske regering og Malis militærstyre har udråbt som terrorister, er i virkeligheden oprørsgrupper med en vis opbakning i lokalbefolkningen. Mange af oprørsgrupperne er udtryk for befolkningens utilfredshed med militærstyret. Mange etniske grupper – blandt andet i Nordmali – er i flere år blevet undertrykt af Malis regering. Derfor støtter mange i Mali oprørsgruppernes kamp mod styret, sagde talsperson for Århus mod Krig og Terror, Helge Ratzer, til Arbejderen tidligere på måneden.
Han påpegede også, at konflikten i landet ikke kan løses militært:
– Danmark har været militært til stede i Mali siden 2014. Siden da er konflikten bare blevet værre og værre. Det begynder at ligne et nyt Afghanistan. Hvis konflikten skal løses, kræver det dialog med dem, som den danske regering og Malis militærstyre har udråbt til terrorister.
Læs også
Indland
Fredsbevægelse advarer om et nyt Afghanistan
Danske soldater skal træne militærjuntaens sikkerhedsstyrker i Mali
Afviser valg og dræber civile
Mali bliver styret af en militærjunta, som kom til magten ved et militærkup i 2020.
På trods af løfter om at afholde valg meddelte militærstyret i januar i år, at der ikke vil blive afholdt valg i Mali inden for de næste fem år.
De sikkerhedsstyrker, som dansk militær skulle ned for at træne og samarbejde med, er berygtede for systematiske overgreb og drab på civile.
- Mali ligger i Vestafrika.
- Befolkning: 14,5 millioner.
- Hovedstad: Bamako.
- Naturressourcer: guld, uran og salt.
- I slutningen af det 19. århundrede blev Mali en fransk koloni.
- Mali opnåede uafhængighed i 1960.
- I april-maj 2012 gjorde tuaregerne i Nordmali oprør mod centralregeringen i Bamako. Efterfølgende overtog jihadister oprøret.
- Den 11. januar 2013 indsatte Frankrig tropper og fly for at bekæmpe dem.
- Siden har FN, EU-lande og Frankrig haft militære missioner i landet.
- Danmark yder bidrag til EU-landenes mission og FN-missionen.
Kilder: FN, CIA Factbook
FN’s uafhængige ekspert på menneskerettighedssituationen i Mali, Alioune Tine, advarede i august sidste år om, at militærjuntaens sikkerhedsstyrker begår overgreb mod civile.
– Det er foruroligende, at civile også lider under vold fra de forsvars- og sikkerhedsstyrker, der ellers burde komme dem til undsætning, sagde FN’s menneskeretsekspert den 6. august 2021 efter et besøg i Mali.
Af erklæringen fremgår det, at FN’s fredsbevarende styrke i landet har dokumenteret mindst 43 henrettelser begået af regeringsstyrker mellem den 1. april og 30. juni sidste år.
Herudover har militærjuntaen hyret et privat russisk militærfirma – Wagner-gruppen – der udsender lejesoldater til konfliktområder. I december sidste år indførte EU sanktioner mod Wagner-gruppen, fordi de har været involveret i tortur og drab i flere af de lande, de har været til stede i – herunder Libyen og Den Centralafrikanske Republik.
Det er langtfra første gang, at Danmark har sendt soldater til Mali. Både i 2014, 2017 og 2019 sendte Danmark et militært transportfly til Mali. Og i 2016 sendte Danmark 60 specialsoldater til Mali. I 2019 og 2020 sendte Danmark to transporthelikoptere og 70 soldater til Mali.
Danmark har tidligere trænet en malisk officer, der var en del af kuppet i Mali i 2020. Officeren deltog i efteråret 2017 i et fem-dages seminar i Danmark om strategisk kommunikation, oplyser Forsvarsministeriet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
