Velfærdens Topmøde 2024
To nye droner skal i fremtiden stå for at overvåge Grønland og dets farvande. Derfor skal dronerne naturligvis flyve en masse henover Grønland, men deres base bliver ikke i landet, som de skal overvåge. Dronerne skal nemlig stå det meste af tiden i Aalborg, når de ikke flyver.
Det møder nu kritik fra Aaja Chemnitz, folketingsmedlem fra det grøndlandske parti IA. Hun mener, at placeringen af dronerne i Aalborg hverken giver logisk eller praktisk mening, og at beslutningen derfor burde genovervejes.
– Når man nu laver en arktisk kapacitetspakke, som dronerne er en del af, så burde de også være i Grønland, ikke Danmark. Andet giver ikke mening, fortæller hun til Arbejderen og tilføjer:
– Det er både i forhold til at lave tests af dronerne, så man ved, at de virker i Grønland, men også i forhold til de arbejdspladser, de bringer med sig.
Jeg må som folkevalgt fra Grønland jo råbe op og sige, at vi skal inddrages mere, når de her beslutninger tages. Jeg repræsenterer jo de grønlandske borgere, som det her påvirker.
Aaja Chemnitz, folketingsmedlem, IA
Konkret kommer dronerne med 76 arbejdspladser. I en pressemeddelelse fra forsvaret skriver de, at 70 af de arbejdspladser skal ligge på Flyvestation Aalborg, og de sidste seks skal ligge på Flyvestation Karup. Så ingen af dem vil ende i Grønland.
Prisen for de to droner kommer til at ligge på 2,7 milliarder kroner.
Uddannelsesmuligheder i Grønland
Også folketingsmedlem fra Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dam, har kritiseret beslutningen om at placere dronerne i Aalborg.
Til DR har hun fortalt, at når dronernes opgave for eksempel består i, at overvåge Grønlands farvande for fjendtlige ubåde eller skibe, så vil deres placering 3000 kilometer væk skabe forsinkelser for det arbejde.
– Når dronerne endelig når frem til Grønland, kunne en fremmed ubåd allerede være hundredvis af kilometer væk, og selve formålet med indkøb af droner være overflødigt, siger hun til DR.
Beslutningen om at indkøbe dronerne stammer tilbage fra den såkaldte arktiske kapacitetspakke, som blev vedtaget i 2021. Formålet med pakken var, at man skulle styrke forsvaret af Grønland, men også understøtte civilsamfundet.
For eksempel nævner aftaleteksten, at man med pakken skal skabe lokale arbejdspladser i Grønland, samt skabe uddannelsesmuligheder for lokalbefolkningen.
– Vi har jo den arktiske basisuddannelse i Grønland, som en del allerede har søgt ind på. Den kunne man have sammentænkt med dronernes placering, så de kunne bidrage til den uddannelse. Det har man så ikke valgt at gøre, hvilket jeg synes er skuffende, siger Aaja Chemnitz.
Ser det ikke som oprustning
Ifølge folketingsmedlemmet, viser beslutningen om placeringen i Aalborg, at man ikke lever op til netop de mål om, at understøtte lokalsamfundet. Hun kalder derfor også på mere inddragelse af Grønland i forsvarspolitiske sammenhænge.
– Jeg mener altid, at man kan inddrage Grønland mere. Og selvom selve kapacitetspakken blev udarbejdet sammen med Grønlands regering, så er placeringsspørgsmålet ikke blevet bragt op for dem, siger Aaja Chemnitz og tilføjer:
– Der må jeg som folkevalgt fra Grønland jo råbe op og sige, at vi skal inddrages mere, når de her beslutninger tages. Jeg repræsenterer jo de grønlandske borgere, som det her påvirker.
Selvom dronerne ikke er armerede og klar til at angribe mål, men kun fungerer som overvågning, så skal de stadig benyttes til militære formål. Men spørger man Aaja Chemnitz, om hun er bekymret for den øgede militarisering, det kan medføre, så ser hun det ikke som et problem.
– Der er jo et behov for, at vi forbedrer overvågningen i og omkring Grønland, så jeg ser det ikke som et udtryk for en øget militarisering, at vi får de her droner. Så det synes jeg ikke er et problem, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
