Nakba Week
Regeringens udspil for psykiatrien er den anden og sidste del af en 10-årsplan, som startede i 2020 under S-regeringen. Udspillet giver et samlet løft til psykiatrien på 4,6 milliarder i de 10 år. Indtil nu er der udmøntet to milliarder på området. Den nye aftale omhandler 2,6 milliarder, som regeringen efter påske skal forhandle på plads med villige partier i Folketinget.
Vi har hørt det før: “Nu vender vi udviklingen”. “Nu sætter vi handling bag”, som var ordene og indledningen fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), flankeret af socialminister Sophie Hæstrup Andersen (A) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M), da de præsenterede den sidste del af 10-årsplanen for “En stærkere psykiatri”.
For at sikre behandlingsgarantien fremhæves, at forløbet kan ske i privat regi. En klar tilskyndelse til en vækst i privatiseringen af psykiatrien.
“Det historiske løft”, som sundhedsministeren kaldte planen, har fire fokusområder:
- Tidlig indsats og forebyggelse.
- Bedre behandling og kortere ventetid.
- Helhedsorienterede indsatser og sammenhænge i forløb.
- Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed.
En central del af planen er ønsket om en hurtigere behandling til unge. Fra 2009 og til 2022 er antallet af patienter i børne-og ungepsykiatrien steget med 40 procent, og andelen af ikke udredte inden for de lovpligtige 30 dage er i denne gruppe på 70 procent. I antal svarer det til 27.000 børn og unge i perioden 2019-2022.
For at fremme en hurtigere behandling har planen lanceret et nyt tiltag og en ny organisering i psykiatrien, ADHD- og autismeklinikker forankret i regionerne. Samtidig ændres behandlingsgarantien fra de 30 dage til 60, dog kan behandlingen starte op, inden den endelige udredning er afsluttet. For at sikre behandlingsgarantien fremhæves, at forløbet kan ske i privat regi. En klar tilskyndelse til en vækst i privatiseringen af psykiatrien.
Kritik af udspillet
Ideen med at oprette disse klinikker er ikke groet i de faglige selskaber og faglige grupper inden for psykiatrien. Netop dette punkt i planen har mødt kraftig kritik fra blandt andet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Psykiatrifonden, som hurtigt var ude og kritisere ADHD- og autismeklinikker som “diagnosefabrikker”. De fremhævede behovet for i stedet at styrke den eksisterende struktur.
– Vi skal ikke have en parallel psykiatri. Vi har brug for ét sted at gå hen. Én indgang, lyder det fra Psykiatrifonden.
Vi venter fortsat. Vil det rykke noget – eller er det blot et plaster på et åbent benbrud?
Det er den hidtil største kapitalindsprøjtning i psykiatrien, men er det nok til, at den alvorligt syge patient kan overleve? I maj 2023 nedsatte sundhedsministeren Det Nationale Psykiatriråd, som skulle følge implementeringen af 10-årsplanen. En lang række faggrupper og selskaber fra psykiatrien deltager i rådet. Og op til lanceringen af denne 2. del af 10-årsplanen gik en række af de centrale grupper sammen i et fælles opråb til regeringen. Opråbet leverer en voldsom og skræmmende kritik. For hvordan er det foreløbigt gået med psykiatriplanen og udmøntningen af de 2 milliarder?
– Uanset om du spørger personale, brugere eller pårørende, er oplevelsen, at det stort lancerede løft stadig lader vente på sig. Det mest markante er, at de midler, der er kommet ud at leve, mærkes i meget begrænset omfang. Og vi har endnu ikke kunnet få svar på, hvordan de midler, der er investeret, ser ud i forhold til besparelser på selvsamme afdelinger, sygehuse, bosteder eller samme kommunale indsatser.
Koblet af processen
At løftet lader vente på sig dokumenteres i artiklen i Arbejderen, En kollapset psykiatri, men hvad der ligeledes fremgår af det fælles opråb, så er de selvsamme organisationer, som i sin tid var med til at komme med faglige indspark til 10-årsplanen, blevet afkoblet fra at følge implementeringen af de første skridt i planen og anvendelse af de første milliarder. Som Camilla Rathcke, formand for lægeforeningen, udtrykker i forbindelse med opråbet:
– Hvor langt er vi? Hvad mangler vi? Hvor rækker de afsatte midler ikke? Så hvad er status? Vi aner det jo ikke.
Om den sidste del af 10-årsplanen udtaler Psykiatrifonden blandt andet:
– Regeringen fortjener ros og anerkendelse. Men vi skal bygge fundamentet op helt fra nul. Og vi er så langt bagud, at det sikkert slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag.
Småpenge
På pressemødet ved fremlæggelsen blev det utallige gange nævnt det store milliardløft, og at det er et historisk løft. Konkret er det som sagt en tilføjelse til psykiatrien på 4,6 milliarder, en stigning på 35 procent målt fra 2019 til 2030. Eller fra omkring 13 milliarder i 2019 til knap 18 milliarder i 2030.
Store tal, men sammenlignet med Danmarks militære bistand til Ukraine i perioden 2022-25 på i alt 56,5 milliarder kroner er det vel småpenge.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
