OK25
– Det er lang tid siden jeg har set politivold i den her skala i København. Man kan jo overveje om politiets voldelige reaktion hænger sammen med, at aktionen havde fokus på Mærsks bidrag til folkemordet i Palæstina, siger Andrea til Arbejderen.
Andrea er akutsygeplejerske, og var med som medic – frivillig der yder førstehjælp – mandag den 24. februar ved blokaden mod Mærsk i København. Hun ønsker kun at optræde i Arbejderen med fornavn, men hendes fulde navn er redaktionen bekendt.
Blokaden mod Mærsk på Esplanaden i København var en del af den stort anlagte lejr ”Cut Ties with Genocide”, hvor hundreder af politisk aktive fra hele Europa kom til København i fem dage. Her gennemførte de et alsidigt program, sammen med flere af de lokale grupper i den brede solidaritetsbevægelse for Palæstina.
Blokaden af Mærsk mandag morgen varede i tre timer, i protest mod at Mærsk sejler våbendele til Israel, både indirekte via USA, og direkte, via ”Maritime Security Programme” under Pentagon. Politiet mødte blokaden med vold.
Del af hold på 16 medics
– Vi forventede, at der ville komme noget politi. De stille og rolige, anmeldte demonstrationer for Palæstina møder jo ikke politivold. Men dette var en aktion, ikke en demonstration – og Mærsk har ikke kun økonomisk, men også kulturel magt, hvilket gør at vi forventede, at når der møder en masse folk op til blokade af en så magtfuld institution som Mærsk, reagerer politiet anderledes.
Folk kunne potentielt set få en bøde. Men de har samtidigt fået tæsk
Andrea, medic
– Derfor forventede vi et behov for flere medics, og at vi så andre skader, uddyber Andrea, der ofte går med som medic ved demonstrationerne arrangeret af ”Alle på gaden for et frit Palæstina-initiativet”.
Hun var i mandags del af et hold på i alt 16 mennesker. De var både sundhedsfagligt uddannede og ikke, erfarne street medics, læger, og sygeplejersker.
– Vi dokumenterer skaderne – både dem der skulle på skadestuen eller have behandling, men også dem der ikke kunne komme på skadestuen, så den dokumentation ikke går tabt. Folk i aktionen kunne potentielt set få en bøde – for husfredskrænkelse, for eksempel. Men de har samtidigt fået tæsk, og det mener jeg skal dokumenteres, siger Andrea.
Fredelig protest
Arbejderen gennemfører interviewet med Andrea nogle dage efter aktionen fandt sted. Hun er nu en blandt flere, der samler dokumentation om de mange skader. Andrea vurderer, at mellem 60 og 80 mennesker har fået diverse skader under blokaden, og at omkring 30 modtog hjælp under aktionen.
– Vi samler dokumentation for at få bedre indblik i volden, også så vi har et overblik hvis vi skal bruge det i en sag – om det er anonymiseret eller ej, vil jeg som medic gerne have det fulde billede. Så kan jeg forberede mig en anden gang. Jeg vil gerne vide det og dokumentere det, for det er rigtigt mange mennesker der pludseligt bliver udsat for rigtig meget vold.
– For mig er det også voldsomt at se – jeg er med på, at der blev brugt civil ulydighed som værktøj i blokaden – men det er fredelige folk, der protesterer mod at Mærsk transporterer våbendele til Israel, og så mødes de af så meget magt, det er enormt vigtigt at dokumentere, understreger Andrea.
Mødte velforberedte op
Andrea beskriver, hvordan hun og de 15 andre medics havde forberedt sig. De havde en ladcykel med forskelligt udstyr og tydelig markering, som de brugte som deres station. Stationen satte de op ved blokadens start, lidt væk fra selve blokaden og ikke langt fra politiets biler, så der var adgang til og fra hele aktionen. De bar tydelige veste, og fortalte politiet at de var der som medics, da de blev adspurgt.
– Jeg sender to på skadestuen indenfor den første time. Men selve blokaden varer jo i mange timer. Undervejs kommer flere folk ned til os, bliver tjekket, og vender så tilbage.
– Folk der sad ned som en del af blokken foran indgangen, fik gennem hele forløbet jævnligt knæ og spark i ryggen. Det virkede, som om at den enkelte politibetjent selv kunne beslutte at trække knipler, eller tage hårdt fat i folk.
– Særligt dem, der sad ned i blokaden, oplever, at politiet tager greb i nakken, og bøjer eller presser nakke og hoved frem med hagen ned mod brystet, nogle gange så de har svært ved at trække vejret. Vi har tilset flere, både under og efter blokaden, der har oplevet det, forklarer Andrea.
Det ser voldsomt ud
Arbejderen har henvendt sig til Københavns politi, om hvorvidt dette pres, der potentielt kan give overstræk både af muskler og nerver i nakken og medføre læsioner, der ligner piskesmæld, er en del af politiets lovlige magtmidler.
– Vi har ikke mulighed for at redegøre for hvert enkelt tilfælde af magtanvendelse under rydningen af blokaden foran Mærsk-bygningen, men vores mål er altid er bruge de mindst indgribende magtmidler. I dette tilfælde havde aktivisterne fået en del påbud om at forlade området, men uden at de efterkom dem. Derfor valgte vi at fjerne aktivisterne med fysisk magt og gas, udtaler ledende politiinspektør Jens Jespersen, til Arbejderen i et skriftligt svar og tilføjer:
– Det ville have været meget ressourcekrævende at bære hundredvis af personer væk og sikre, at de ikke blot gik tilbage igen. Men det ser voldsomt ud, og hvis man har oplevet at blive udsat for uproportionel magt, kan man klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), så sagen kan blive vurderet af en uafhængig instans, siger Jens Jespersen.
Jeg fik selv tåregas
Politiet opløser blokaden med brug af magt. Der er slag med knipler og spark, der er tåregas og peberspray, og der er brug af hunde. De mange hundrede deltagere flygter væk fra pladsen foran Mærsks hovedkvarter, ned ad Esplanaden i retning af krydset mellem Bredgade og Grønningen.
– Jeg fik selv tåregas og måtte løbe med medic-ladcyklen. Jeg var i gang med at tilse en der havde en stor bule i hovedet, og skulle se om der var tale om hjernerystelse, og så kommer der en politibetjent med hund og siger ”I skal flytte jer nu”. Jeg siger eksplicit ”jeg er medic og jeg er i gang med at tilse en person der er kommet til skade” til hende, men hun presser alligevel mig og den tilskadekomne til at komme hurtigt væk.
– Jeg ser en anden medic, der løber væk i tåregassen sammen med en person med åbent, blødende sår i baghovedet, uddyber Andrea. Hun forsøger at lave en ny station i krydset ved Bredgade og Grønningen, men må opgive.
– Vi forsøger at sætte ladcyklen op, men mange er i panik; vi behandler anfald af panikangst og alt er kaotisk. Så fortsætter politiet op mod os, og eskorterer demonstrationen videre i retning ad Trianglen. Der var to gange jeg bad om ro til at tilse en tilskadekommen, men vi bliver stadig presset væk af politiet, fortæller Andrea.
Eskorteret væk
– Politiet eskorterer os fra Østerport til Trianglen. Der bliver der råbt medic hele tiden. Vi forsøger at hjælpe, mens vi eskorteres væk. Det er folk der har fået vredet hænderne om på ryggen, forstuvet deres håndled, det er mange med større hævelser og mærker efter gentagne knippelslag på ben og arme, og så slag i hovedet, hvor vi skulle vurdere om det var noget der skulle sys og eventuelt hjernerystelse, uddyber Andrea.
– Jeg tilser selv omkring ti personer, mens vi går. Tilsammen vil jeg skyde på at vi ser omkring 25-30 tilskadekomne på dagen. Alle dem med store blå mærker over ben, ryg og arme, kommer jo ikke nødvendigvis til os på dagen, men går hjem med det. De, der håber på at vi kan hjælpe, kommer til os, forklarer hun.
Der bliver råbt medic hele tiden
Andrea, medic
– Da jeg kommer hjem, var det ret provokerende at se vicepolitiinspektøren Jakob Hansen, i en af de første artikler på DR’s hjemmeside sige, at de ”er ikke bekendte med at nogen er kommet til skade” – og jeg har stået og givet folk forbindinger og renset sår lige foran politiet, i flere timer.
– Jeg blev provokeret af den udtalelse. Det er en af grundene til at jeg har prioriteret at få dokumenteret skaderne, også for folk der ikke er gået via skadestuen. Det kan man så på sigt bruge på mange måder. Det siger noget om hvad det betyder at være aktivist i København, hvad er forholdene og hvad udvikler de sig til, fortæller Andrea, der sammen med andre i bevægelsen arbejder på at bruge dokumentationen på politisk vis.
Send dokumentation fra aktionen foran Mærsk 24.02.2025 til
kontakt@ulydigretshjaelp.dk
– Hele aktionen handler om at få Mærsk til at stoppe med at transportere våbendele til Israel – der er der jo flere grupper der arbejder med, men en anden del er at snakke med de ansatte i Mærsk om, hvor bevidste de er om at deres arbejdsgiver har så stor en rolle i folkemordet i Palæstina.
Hvad kan vi gøre
– Hvordan kan vi, der bor her i ”the belly of the beast” – hvordan kan vi arbejde politisk med det udgangspunkt, hvor vi er. Vi er i København, hovedkvarteret for Mærsk ligger her, og det betyder også at det var oplagt at afholde aktionen i København. Der er jo ikke en stor havn med en masse havnearbejdere som kunne organiseres i København, men derfor kan man stadig lægge pres på Mærsk fra andre vinkler.
– Jeg syntes jo, at det hele komplimenterer hinanden her 16 måneder inde i folkemordet – direkte aktion, civil ulydighed, kulturelt og økonomisk boykot, borgerforslag, anmeldte såvel som uanmeldte demonstrationer og så videre.
– Eksempelvis de familievenlige børnedemoer, blokaderne af Terma, mailstorme og underskriftsindsamlinger som er blevet arrangeret online og den Dybeste Sorgs Plads på Nørrebro, der er brug for det hele, der er styrke i antal, og styrke i de mange forskellige strategier i kampen for et frit Palæstina, afslutter Andrea.
Åbne sår i hovedet (enkelte måtte sys)
Buler i hovedet
Nakke og rygsmerter efter at politiet har trykket folks hoveder ned mod brystkassen bagfra og taget hårdt fat om folks nakker
Arme vredet om bag ryggen
Forstuvede håndled fra gentagne knippelslag
Potentiel hjernerystelse
Mærker fra knippelslag og spark i ryggen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
