Når toppolitikere og topchefer skifter fra Slotsholmen til det private erhvervsliv, sker det i stigende tempo. Mere end hver anden måned sker det, at ledende embedsmænd skifter karriere og får job i erhvervslivet, ofte inden for samme fagområde.
Finansindustrien, lægemiddelindustrien og senest den voksende danske våbenindustri er store aftagere af de ledende embedsmænd.
Den præcise udbredelse og mulige interessekonflikter har Camilla Juul Petersen og Esben Langer Rasmussen fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet beskrevet i deres afgangsspeciale Svingdørens konflikter.
Fra at tjene folket til at tjene penge
Det vækker som regel en del opsigt, når ministre forlader deres poster til fordel for et mere vellønnet job i det private erhvervsliv. Men det viser sig, at det er endnu mere udbredt, at topchefer i embedsværket tager denne tur i svingdøren, dokumenterer de to sociologer.
Fra 2008 til 2023 skiftede 333 departementschefer, styrelsesdirektører og ministre job. Embedsfolkene, der skifter til et job uden for politik, får generelt tungere stillinger, typisk en ledende stilling i større virksomheder.
Tidligere var en ministerpost eller en departementschef det højeste trin på karrieren, men i dag er det nærmere blevet et springbræt til det private erhvervsliv. En forgyldt svingdør. De højest lønnede departementschefer tjener 2,2 til 2,8 millioner kroner om året. En ikke helt lille løn, men sammenlignet med, hvad de bliver sat i udsigt med en toppost i en større virksomhed, er der tale om en mangedobling. Ifølge en opgørelse fra Økonomisk Ugebrev er gennemsnitslønnen for de 100 højst betalte topchefer på over 14 millioner kroner.
Interessekonflikt
Der er ikke tidligere blevet udarbejdet en kortlægning over disse jobskift og svingdøre og de eventuelle interesse- og loyalitetskonflikter. I Svingdørens konflikter har de to sociologer brugt tre kriterier til at fastlægge, om et jobskifte kan indeholde en interessekonflikt:
- Jobskiftet skal være fra den offentlige sektor til den private.
- Jobskiftet skal være sket inden for tre år.
- Der skal være et overlap i ressortområdet.
Medierne har typisk haft meget fokus på ministre, som foretog disse jobskift, men sociologernes kortlægning viser, at det er departementschefer og styrelsesdirektører, som oftest var i en potentiel interessekonflikt. Mens 43 procent af ministrenes skift var i en mulig interessekonflikt, så er tallene for de to andre grupper henholdsvis 71 og 67 procent. Nogle tydelige eksempler:
- Departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad skiftede til Dansk Industri.
- Finansministeriets departementschef David Hellemann skiftede til Nordea.
- Direktør for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse Niels Henrik Bundsgaard skiftede til Terma Group, der producerer teknologier til fly og våben.
- Forsvarschef Bjørn Bisserup skiftede til lobbybureauet Rud Pedersen, våbenlobbybureau.
- Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz skiftede til Novo Nordisk.
- Departementschef i Beskæftigelsesministeriet skiftede til Dansk Industri.
Ovennævnte eksempler taler sit tydelige sprog. De nævnte private virksomheder får hyret nogle faglige kapaciteter, som ud over at besidde den ypperste viden på deres ressortområder er vant til at lede, lave budgetter og strategier og sidst, men ikke mindst, besidder et personligt netværk bestående af både politikere og administratorer.
Der findes ikke i Danmark nogen reguleringer og regler for disse gyldne svingdøre skift. Transparency International har i årevis kritiseret Danmark for ikke at have en regulering på området. EU har i flere omgange givet en reprimande. Mange andre vestlige lande har indført en karensperiode for disse jobskift, men de seneste siddende regeringer mener omvendt, at der er en passende beskyttelse mod korruption og inhabilitet, og har flere gange nægtet at indføre regler på området.
Våbenindustrien høster ansatte fra Forsvaret
Det er ikke tilfældigt, at der på den ovennævnte liste figurerer to personer fra Forsvaret. De udgør blot toppen af isbjerget. Mindst 17 tidligere topofficerer fra Forsvaret har i dag skiftet til ansættelse som lobbyister, rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer i danske og udenlandske våbenfirmaer. Det drejer sig om en tidligere forsvarschef, en håndfuld generaler og en stribe oberster, viste en kortlægning udarbejdet af Politiken i juni 2023.
Transparency International lavede i 2020 en global vurdering af risikoen for korruption på forsvarsområdet. Her fik Danmark 0 point ud af 100 på parameteret lobbyisme mod Forsvaret, og risikoen for korruption vurderes til at være kritisk.
Der er heller ikke inden for dette område nogen form for regulering af denne svingdørsaktivitet. I de fleste af vores nabolande og endda i USA findes et års karens for topofficerer.
Med det historiske investeringsvanvid i død og ødelæggelse for hundredvis af milliarder kroner er der kastet kød ud til et frådende marked af danske og udenlandske våbenfirmaer og deres ansatte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
