Læserbrev
Nej til NATO, nej til EU, nej til WEF, nej til WHO og nej til globalt centraliseret magt og indflydelse over VORES FOLKEstyre, over VORES informationsstrøm og over VORES velfærd.
Log ind for at svareKampråb som “København siger nej til folkemord!”, “Free free Palestine” og “Mette stop dit hykleri, børn i Gaza dør i krig” rungede ud over Rådhuspladsen i København.
Torsdag den 2. november var der nemlig endnu en af de daglige demonstrationer for Palæstina, som har været i gang i løbet af hele ugen.
Denne demonstration var dog særlig.
Inde på rådhuset skulle medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation nemlig debattere to punkter, som lå demonstranterne meget på sinde:
Politikerne skulle stemme om, hvorvidt rådhuset skulle lyses op i de blå og hvide farver i det israelske flag eller med en fredsdue for at mindes de israelske ofre.
Herudover skulle integrationsborgmesteren svare på mulighederne for at ulovliggøre Palæstina-demonstrationer, der “forherliger terror”.
Demonstranterne på Rådhuspladsen er ikke i tvivl:
– Vi forherliger ikke terror. Vi forherliger ikke mord. Vi kæmper for, at Gazas børn ikke skal dø i en regn af bomber! Vi kæmper for menneskelighed! lød det fra en af arrangørerne ud gennem højtalerne.
Flertal mod israelsk flag på rådhuset
Indenfor afviste et flertal af Københavns Borgerrepræsentation forslaget om at oplyse rådhuset i de israelske farver til minde om de israelske ofre for Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober.
Forslaget førte til en heftig debat.
– Vi skal vise vores støtte til ofrene for Hamas’ terrorangreb ved at oplyse Københavns Rådhus i Israels blå og hvide farver. Sådan en markering vil med al tydelighed vise, at vi står på terrorofrenes side og ikke lader os kue af terroristerne, lød argumentet fra det konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Morten Melchior, der sammen med Dansk Folkeparti havde stillet forslaget.
Forslaget fik imidlertid kun opbakning fra 24 medlemmer – heriblandt også Socialdemokratiet og Venstre – mens 30 stemte imod.
Socialdemokratiet forsøgte at få vedtaget, at en fredsdue skulle oplyse rådhusets facade – og dermed tage afstand fra Hamas’ angreb i Israel – uden at tage afstand fra Israels daglige bombardementer i Gaza.
Flere tusinde civile bliver dræbt. Endnu flere mangler vand, mad og andre basale livsfornødenheder. Vi sender ikke det rigtige signal ved at sætte et lands flag på rådhuset i en historisk lang konflikt.
Sisse Marie Welling, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF
– Enhver, der tændte tv’et den 7. oktober og så de horrible billeder, blev rystet i deres grundvold. Jeg har ikke i mit liv oplevet noget, der var så grusomt, så uhyggeligt, så afskyeligt. Det udløser en lyst til at sige: Det her går ikke. Det er umenneskeligt. Vores opgave er ikke at føre udenrigspolitik, sagde det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen, Lars Weiss.
Han uddybede:
– Det er ikke udenrigspolitik. Det er medmenneskelighed. For at mindes ofrene for det største angreb mod den jødiske befolkning siden holocaust. Et af de absolut største terrorangreb, verden har set.
Men det var ikke alle, der var enige i, at Københavns Rådhus skal bruges til at tage aktiv stilling for Israel i konflikten.
– Jeg stiller mig side om side med mine unge danske, jødiske venner, der i et åbent brev skriver: Vi er forargede over, at den danske regering ikke offentligt fordømmer flere af Israels handlinger som krigsforbrydelser, særligt den kollektive afstraffelse af palæstinensere og så ekstremt mange og unødvendige drab på civile. Omkring 10.000 civile palæstinensere har mistet livet på tre uger. Halvdelen er børn. Det er mere end, hvad der årligt er blevet dræbt af børn på verdensplan i konflikter siden 2019, lød det fra medlem af Borgerrepræsentationen for de Radikale, Kashif Ahmad.
Han uddybede:
– På vej herind hørte jeg et interview med en israelsk mor, hvis søn er taget til fange. Hun sagde noget, vi alle bør tænke over: “Hvis du kun bliver forarget, når den ene sides uskyldige børn bliver slagtet, så er der noget ødelagt inden i dig”. Har vi nogensinde forestillet os en palæstinensers liv? Hvis vi ikke har forestillet os det, så er dehumaniseringen lykkedes.
Også SF, Enhedslisten og Alternativet stemte imod forslagene om at oplyse rådhuset med et israelsk flag og med en fredsdue for at mindes drabene på israelerne, ikke palæstinenserne.
– Flere tusinde civile bliver dræbt. Endnu flere mangler vand, mad og andre basale livsfornødenheder. Derfor sender vi ikke det rigtige signal ved at sætte et lands flag på rådhuset i en historisk lang konflikt. Vi ønsker respekt for menneskerettighederne. Vi ønsker våbenhvile. Vi ønsker nødhjælp. Vi ønsker de israelske gidsler frigivet. Vi ønsker ikke at vælge side i den israelsk-palæstinensiske konflikt, sagde SF’s medlem af Borgerrepræsentationen Sisse Marie Welling.
Ned ad strøget
Udenfor på Rådhuspladsen startede demonstrationen med taler og digtoplæsning.
En talerne, Dalia Ali fra Internationalt Forum, lagde vægt på, hvor brutal Israels nuværende belejring af Gaza er.
– Israel har smidt over 12.000 bomber i Gaza. Det svarer til samme ødelæggelse som atombomben, USA smed over Hiroshima, lød det fra Dalia Ali.
Både arrangørerne og talerne kredsede også meget om de forslag, som Borgerrepræsentationen var i færd med at diskutere på rådhuset. Både forslaget om at oplyse rådhuset i Israels farver samt forespørgslen om at ulovliggøre Palæstina-demonstrationer blev mødt med høje buhråb fra den fyldte Rådhusplads.
“København siger nej til folkemord” blev et samlende kampråb for de mange demonstranter. Efter nogle få taler samt en digtoplæsning på arabisk af en palæstinensisk poet bevægede demonstrationen sig ned ad strøget mod Kongens Nytorv.
Hele vejen igennem blev der råbt kampråb, lavet fredstegn og viftet med palæstinensiske flag. Nogle aktivister kravlede endda op på diverse stilladser, hvor de vajede med Palæstina-flag til stor jubel fra demonstranterne.
Demonstrationen endte på Kongens Nytorv, hvor der igen blev råbt “København siger nej til folkemord” samt “Børn i Gaza har ret til liv”.
Arrangørerne vurderer, at der deltog 10.000 i demonstrationen på den regnfulde og kolde torsdag aften.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
