EU's stormagtsambitioner og oprustning tiltrækker lobbyister
I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2022 blev det besluttet, at der skal etableres marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt. Formålet er at styrke naturen og biodiversiteten i havet.
Samtidig med beslutningen om at Øresund skal være naturnationalpark, fastholder regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier planerne om at bygge den kunstige halvø Lynetteholm i Øresund ud for Københavns Havn.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
De to planer harmonerer slet ikke med hinanden, konstaterede en række af de eksperter, politikere og folk fra interesseorganisationer, der den 30. april deltog i en konference på Christiansborg om fremtidens Øresund. Konferencen var arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med foreningen Stop Lynetteholm, Dansk Sejlunion, NOAH, Rådet for Bæredygtig Trafik og Dansk Ornitologisk Forening.
De mange oplægsholdere og de over 130 deltagere i konferencen gav udtryk for støtte til beslutningen om en marin naturnationalpark i Øresund, der i dag fremstår som et fantastisk havområde med stor biodiversitet.
Det fantastiske Øresund
Hvor fantastisk Øresund er, slog Jens Peder Jeppesen, akvariechef for Øresundsakvariet i Helsingør, fast i sit oplæg på konferencen.
– Øresund er helt unikt med en fantastisk biodiversitet. Her kommer hvert eneste år stimer med store mængder af gæstende fisk som stenbider, hornfisk og makrel fra andre farvande. Dertil kommer hjemmehørende fisk som sild, torsk, rødspætte, stribet havkat, kulmule, lubbe, småplettet højhaj med flere. Gennem tiderne har vi registreret omkring 155 fiskearter. Øresund er et af de mest fiskediverse steder i hele Danmark, fortalte Jens Peder Jeppesen.
– De gigantiske mængder af fisk tiltrækker endnu større fisk, for eksempel kommer en af klodens mægtigste fisk den atlantiske tun, der kan veje op til 500 kilo, i større og større mængder i Øresund, hvor den kan ses springende op af vandet i sin jagt på fisk. Dertil kommer havpattedyr som marsvin, sæler, delfiner og sågar pukkelhval og kaskelothval, der også er set i Øresund. Derudover er der krebsdyr, vegetation og så videre, tilføjede han.
Jens Peder Jeppesen forklarede den høje biodiversitet med de store dybdeforskelle i Øresund, en kraftig lagdeling af vandet, her hvor det salte vand fra Kattegat strømmer sydpå og mødes af det brakke vand fra Østersøen, der strømmer nordpå, samt en meget kraftig strøm. Alt sammen skaber gode levebetingelser for dyr og planter.
– Det har også stor betydning, at brug af bundtrawl til fiskeri har været forbudt i Øresund siden 1932. Forbuddet blev indført af hensyn til den tætte skibstrafik. Bundtrawl er ekstremt effektivt til at fange fisk, men ødelæggende for havbunden og dyrelivet, konstaterede Jens Peder Jeppesen og henviste til Kattegat, Østersøen og bælterne, hvor bundtrawl stadig er tilladt, og havmiljøet er i en langt dårligere tilstand end i Øresund.
– Den stærke strøm er essentiel for livet i Øresund. Derfor er jeg også meget bekymret for anlæg af Lynetteholm, der vil skærer Kongedybet af. Det er en total katastrofe at gøre det med et så stort dyb. Hvordan man tør satse det i et så spektakulært vand som Øresund, er mig uforståeligt, tilføjede han.
Jens Peder Jeppesen understregede, at selvom Øresund har det langt bedre end de øvrige danske havområder, er der også problemer. Øresundsakvariet har observeret en faldende biodiversitet på dybt vand. Der er også stadig problemer med udledning af urenset spildevand, og der foregår ulovligt fiskeri med bundtrawl. Alt det er der brug for at få styr på. Dertil kommer dumpning af slam, som han mener helt skal forbydes.
Tilbage i 1960’erne var Øresund i så dårlig en forfatning, at det i folkemunde blev kaldt for Pløresund. Det var i høj grad udledningen af kloakvand i havet, der var årsag til problemerne. Udledningen blev bremset, da rensningsanlægget Lynetteholm blev opført i 1974. Men stadig sker der jævnligt utilsigtede udledninger af urenset spildevand ved voldsom regn og skybrud.
Svensk utilfredshed
I Sverige er der stor utilfredshed blandt politikere, eksperter, miljøorganisationer og andre med, at Danmark har besluttet at anlægge Lynetteholm uden inddragelse af svenskerne og i en meget hurtig proces, der efter svenskernes mening bygger på for løst et grundlag.
Allerede inden loven om anlæg af Lynetteholm blev vedtaget, sendte den daværende svenske miljøminister Per Bolund i maj 2021 et brev til sin danske kollega Lea Wermelin. Det har DR afsløret. Per Bolund gjorde det klart i brevet, at Sverige er imod dumpning af slam i Køge Bugt, og bad regeringen om at vente med at vedtage planen om Lynetteholm, før projektets miljøpåvirkning af de svenske havområder er undersøgt.
Men regeringen valgte at se stort på den svenske bekymring og undlod at orientere de andre partier i Folketinget om den svenske modstand.
Michael Palmgreen, direktør for Marint Kunskapscenter i Malmø, var med til at sikre, at de svenske synspunkter også blev kendt i den danske offentlighed. Han sørgede for, at et brev fra den nuværende svenske miljøminister Annika Strandhäll blev offentligt kendt i Danmark. I brevet gør Annika Strandhäll det klart, at Sverige ikke kan acceptere dumpning af forurenet slam i Køge Bugt.
Michael Palmgreen var med på konferencen den 30. april som oplægsholder.
– Vi har kun ét hav og én planet. Det er vigtigt at forstå. Vi har et hav, der hænger sammen. Det, vi gør i Øresund, har betydning et andet sted. Får vi for eksempel ikke saltstrømmene ind i Østersøen, ødelægger vi Østersøen. Lynetteholm vil påvirke hele Øresund, Køge Bugt, Østersøen med mere. Derfor er det vigtigt, at vi tager de rigtige beslutninger, der er bundet i grundige undersøgelser, ikke på formodninger, sagde Michael Palmgreen, der samtidig konstaterede, at beslutningen om Lynetteholm ikke bygger på den slags grundige undersøgelser af konsekvenserne for havmiljøet.
Det vigtigste lige nu er, om der er taget den rigtige beslutning for fremtidens generationer. Vi skal gøre det rigtige, og det er ikke Lynetteholm.
Michael Palmgreen, direktør, Marint Kunskapscenter Malmø
– Der er brug for grundigt at overveje, om København virkelig behøver Lynetteholm, eller om de mennesker, der skal bo på øen, ikke kan bo andre steder. Vi skal huske, at vi mennesker kun er en lille del af naturen. I Øresund er der måske verdens bedste ålegræsenge. De er utroligt vigtige som hele havets barnekammer. Hvornår sætter vi en pris på naturen? En ålegræseng har en værdi i bioenergi, konstaterede han.
Michael Palmgreen fortalte om, at Øresund ud over problemerne med kloakvand også har lidt under voldsom forurening fra fabrikker i området, der slap affald ud i vandet. I 1988 demonstrerede omkring 10.000 mennesker i Helsingborg med krav om et renere Øresund. Der blev taget initiativer til at begrænse forureningen, men det har taget mange år at genoprette havmiljøet i Øresund til den nuværende situation.
– Trods tre til fire millioner mennesker i området omkring sig har Øresund det godt i dag, sagde Michael Palmgreen og opfordrede til helt at droppe planerne om Lynetteholm.
– Det vigtigste lige nu er, om der er taget den rigtige beslutning for fremtidens generationer. Vi må tænke længere frem end en valgperiode på fire år. Så store beslutninger medfører et stort ansvar. Vi skal gøre det rigtige, og det er ikke Lynetteholm, slog han fast.
Michael Palmgreen reklamerede for det store arrangement “Sammen om Øresund” som svenske og danske miljøbevægelser, politikere og andre arrangerer den 5. juni. Der bliver blandt andet en stor demonstration arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Giftige stoffer i havbunden
Samtidig med vurderingen af at havmiljøet i Øresund i dag har det godt, er det en kendsgerning, at havbunden mange steder gemmer på forurening.
– Ikke mindst i Københavns Havn er der meget forurenet materiale med indhold af blandt andet kviksølv, bly samt giftstoffet TBT, der har været anvendt i skibsmaling for at undgå tilgroning af skibene. TBT er forbudt i dag, men vil være ved med at være et problem i lang tid, fortalte Martin Mørk Larsen, seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet i sit indlæg på konferencen den 30. april.
Det er relevant i forbindelse af anlægget af Lynetteholm, fordi der i den forbindelse skal graves store mængder slam op fra havbunden i havnen. Det mest forurenede slam skal deponeres på land, mens det øvrige efter den hidtidige plan skal dumpes i Køge Bugt. Dumpning af slam kaldes også for klapning. Det foregår mange steder i de danske farvande, også andre steder i Øresund, men ikke i så store mængder som det er planen med Lynetteholm. Her drejer det sig om ikke mindre end to millioner kubikmeter slam.
Den plan er blevet mødt med stor kritik fra både Sverige og danske kommuner langs Køge Bugt.
Regeringen har forsøgt at berolige med, at det øverste mest forurenede lag slam ikke bliver dumpet, men skal deponeres på land.
– Men problemet er, at der under de to øverste meter, som de kører på land, kan komme en ny pukkel med stærk forurening længere nede, forklarede Martin Mørk Larsen.
Han konstaterede samtidig, at grænseværdierne for de giftige stoffer ikke er lavet med henblik på at være til gavn for naturen, men for at være til gavn for dem, der gerne vil gennemføre klapning. Han oplyste også, at mange af de nyere kemikalier ikke er med i den nuværende vejledning for klapning.
I miljøkonsekvensrapporten for anlæg af Lynetteholm står der, at dumpning af slam “kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne”.
I dagene op til konferencen den 30. april afslørede DR, at den vurdering baserer sig på en over 40 år gammel amerikansk undersøgelse af miljøpåvirkningen fra uddybning af sejlrender i en række amerikanske flodmundinger.
Både en af forskerne bag undersøgelsen og danske eksperter afviser, at den kan bruges til at sige noget om konsekvenserne ved dumpning af slam i Køge Bugt. Det kræver grundige lokale undersøgelser.
Slammet, der graves op ved Lynetteholm, indeholder også en stor mængde næringsstoffer – blandt andet kvælstof og fosfor. Det er nogle af de stoffer, der bekymrer havmiljøeksperterne. Bliver de opløst i vandet, kan det medføre øget algevækst, iltsvind og en række andre negative konsekvenser for havmiljøet.
Den massive kritik har fået transportminister Trine Bramsen til at love at arbejde med alternativer til dumpning af slam i Køge Bugt.
Vrede borgmestre langs Køge Bugt
Syv borgmestre fra de utilfredse kommuner langs Køge Bugt gik tidligere på året sammen i alliancen “Fælles Front”, der har taget kampen op for at forhindre dumpning af slam i Køge Bugt. Det drejer sig om borgmestrene fra Køge, Greve, Solrød, Stevns, Vallensbæk, Ishøj og Brøndby. Siden har Dragørs borgmestre også tilsluttet sig. Alliancen omfatter borgmestre fra både Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.
Flere af borgmestrene var med i en paneldebat, der afsluttede konferencen på Christiansborg den 30. april.
Ud over dumpning af slam bliver der også hentet store mængder af sand i Køge Bugt som råstof til byggeri og andet. Begge dele er yderst skadelige for havmiljøet, der i Køge Bugt er i en langt dårligere situation end den nordlige del af Øresund.
– Fiskerne siger, at der ingen fisk er tilbage i Køge Bugt på grund af sandsugningen. Dertil kommer dumpning af slam, spildevand fra Københavns Kommune og planerne om at bygge Holmene ved Hvidovre. Vi er nødt til at sikre en ordentlig balance mellem udvikling i vores områder og beskyttelse af naturen. Vi skal se på konsekvenserne for havmiljøet samlet set i et større område, sagde Henning Urban Dam Nielsen (S), borgmester i Stevns Kommune, der var en af paneldeltagerne.
Han forklarede, at Stevns Klint er udpeget som Unesco verdensarv, og at Danmark derfor har et stort ansvar for at have styr på miljøet i området både under og over vandet.
Holmene ved Hvidovre er ni kunstige øer med plads til 12.000 arbejdspladser, som regeringen og Hvidovre Kommune har planer om at etablere lige syd for Avedøre Holme.
Fiskerne siger, at der ingen fisk er tilbage i Køge Bugt på grund af sandsugningen. Dertil kommer dumpning af slam, spildevand fra Københavns Kommune og planerne om at bygge Holmene ved Hvidovre. Vi er nødt til at sikre en ordentlig balance mellem udvikling i vores områder og beskyttelse af naturen.
Henning Urban Dam Nielsen, borgmester i Stevns Kommune
Fantasy Islands kalder Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj, projektet med de ni kunstige øer.
– Det vil få konsekvenser for Køge Bugt, hvis de bliver en realitet. Det er vigtigt, at vi kender konsekvenserne helt til bunds, sagde hun i paneldebatten.
– Vi har ikke så mange herlighedsværdier på Vestegnen som i Nordsjælland, men vi har Køge Bugt, der er fantastisk og en friluftsperle for mange borgere. Vi vil gerne passe på Køge Bugt og resten af Øresund. Derfor samarbejder vi med andre kommuner. Det er ikke rimeligt, at Vestegnen skal være et sted, hvor andre henter råstoffer og bagefter dumper deres slam. Vi skal vænne os til at tænke udviklingen i hele hovedstadsområdet og Sjælland mere sammen, tilføjede hun.
Begge de to borgmestre talte varmt for, at den kommende marine naturnationalpark i Øresund også kommer til at omfatte hele Køge Bugt, så det ikke bare bliver den nordlige del af Øresund, der har det bedste havmiljø, som bliver naturnationalpark.
– Naturnationalparken skal gå fra Stevns Rev i Danmark og Falsterbo i Sverige op til den nordligste del af Øresund, erklærede Henning Urban Dam Nielsen.
Med på konferencen var også Søren Friis Trebbien, der er konservativ viceborgmester i Hvidovre Kommune. Han startede med at understrege, at hans parti er imod planerne om Holmene.
– Vi vil allesammen gerne have udvikling, men vi mangler at se på den store helhed og konsekvenserne for havmiljøet. For fem år siden tænkte jeg på en anden måde, men vi har lært meget de seneste år om, hvordan kloden forandrer sig meget hurtigt. Vi kan se, hvad der sker på jorden, det er sværere at se, hvad der sker i vandet, men der sker ting også der, sagde han.
Sandsugning i Køge Bugt dræber liv
Som den eneste politiker fra et af de partier, der står bag beslutningen om Lynetteholm, deltog Zenia Stampe fra Radikale i panelet. Hun har fået betænkeligheder omkring Lynetteholm på grund af de ting, der er kommet frem i debatten, og fremhævede, at regeringen nu er parat til at se på andre løsninger i stedet for dumpning af slam i Køge Bugt. Samtidig opfordrede hun deltagerne i konferencen til at fokusere på andre problemer end Lynetteholm.
– Udvinding af råstoffer som sand er det største problem i Køge Bugt, der fungerer som den store sandkasse. Nu er der lagt op til en tidobling af råstofudvindingen i Køge Bugt. I modsætning til den nordlige del af Øresund er der her store økonomiske interesser på spil omkring råstoffer, spildevand og landbrug. Det bliver svært at få Køge Bugt med i en naturnationalpark, konstaterede den radikale politiker.
– Lynetteholm fylder intet i forhandlingerne om en havplan. Alt er ikke godt, hvis bare vi dropper Lynetteholm. Der er andre problemer. Køge Bugt er helt død. Jeg har fået betænkeligheder ved Lynetteholm, men det andet er mindst lige så vigtigt, sagde hun og opfordrede til, at politikerne arbejder med at reducere forbruget af råstoffer som sand og i stedet tænker nyt i forhold til genbrug og andre materialer.
Men planerne om Lynetteholm hænger ikke sammen med planerne om en marin naturnationalpark, erklærede Kim Hjerrild fra Foreningen Stop Lynnetteholm, der også var en del af panelet.
– Grundproblemet er, at politikerne mener, at man både kan etablere Lynetteholm på 280 hektar, etablere ni kunstige holme, flytte et rensningsanlæg og samtidig gøre Øresund til verdens naturnationalpark. Det hænger ikke sammen. Folket ønsker Lynetteholm fjernet, sagde han.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
