Kan ikke stemme
– Det skaber en stor utryghed, at det er så svært at få statsborgerskab. Jeg skal skrive en individuel ansøgning om at få dispensation, og der skal jeg for eksempel begrunde, hvorfor jeg har valgt at studere og uddanne mig til læge, i stedet for at have et fuldtidsjob som atten-årig, fortæller Zinat Maqsudi til Arbejderen.
– Men for samfundet er det også et stort problem, at så mange er udelukket fra demokratiet. Vi bidrager jo til samfundet, arbejder og studerer, men alligevel er vi udelukket fra demokratiet, fortsætter Zinat med henvisning til, at indbyggere i Danmark kun kan stemme til folketingsvalg, hvis de har dansk statsborgerskab.
Hun er 21 år gammel og studerer medicin på 6. semester i Aalborg. Men selvom hun er både født og opvokset i Danmark, har hun ikke dansk statsborgerskab. Og det har lange udsigter at få det. Som kravene er nu, er Zinat ved at lave en individuel ansøgning om dispensation fra reglerne, fordi hun ikke vil droppe ud af sit studie og i stedet arbejde i tre et halvt år, som er kravet til en standardansøgning.
Ifølge de seneste tal fra Institut fra Menneskerettigheder, er det over ti procent af befolkningen i Danmark, der ikke har statsborgerskab. I en rapport fra 2023 kortlægger instituttet udviklingen siden 1980. Rapporten kritiserer især, at dem, der er født og opvokset i Danmark, alligevel har svært ved at blive dansk statsborger.
Det er i strid med anbefalingerne fra Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, samt udtalelser fra Europarådets Ministerkomite. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at regeringen i samarbejde med Folketingets Indfødsretsudvalg gennemfører en ordning, så dem, der enten er født eller opvokset i landet, får ret til at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, når de fylder 18 år.
Et vigtigt fællesskab
Zinat Maqsudi har fortalt sin historie til profilen unge4statsborgerskab på det sociale medie Instagram. Hun fortæller til Arbejderen, at det både er et spørgsmål om retssikkerhed. Men også om at få lov at høre til.
– Siden 4. klasse har jeg vidst, at jeg ikke havde et dansk statsborgerskab. Men det var svært at finde nogen, jeg kunne snakke med om det, eller søge hjælp. Så det at der nu er fællesskaber, hvor vi kan hjælpe hinanden, det betyder meget, så jeg stillede gerne op til interview på profilen unge4statsborgerskab, siger Zinat.
Zinat Maqsudi fortæller overfor Arbejderen, hvordan det kan give mange negative kommentarer på den måde at stille op på de sociale medier. Men hun oplever også en modstand fra andre sider.
– Jeg føler, at politikerne har en stor modstand mod at anerkende vores store gruppe i samfundet. De fokuserer på kriminalitet begået af få, men de vil ikke anerkende, at den store del af os uden statsborgerskab jo er mennesker som alle andre, fortæller Zinat videre.
Zinat uddyber, at selv små forseelser som en bøde på 4.000 kroner eller over, kan give en karensperiode på flere år, hvor man ikke kan søge statsborgerskab. Hun understreger også, at kriminalitet jo først og fremmest er et socialt problem, og at hun langt hellere vil have fokus på at ændre de negative betingelser, som mange unge lever under.
Truende usikkerhed
Emnet om statsborgerskab har været et punkt i valgkampen. Statsminister Mette Frederiksen sagde den 10. marts, at hun “ikke kommer til at lempe på mulighederne for at blive dansk statsborger”, da Socialdemokratiet fremlagde partiets udlændingepolitiske udspil, skriver mediet Zetland.
Statsministerkandidaten fra Venstre, Troels Lund Poulsen, vil på sin side gøre statsborgerksabet betinget de første fem år.
Venstre vil “arbejde for, at statsborgerskaber fremover skal kunne fratages, hvis man begår grov kriminalitet og får en ubetinget fængselsdom i løbet af de første 5 år efter erhvervelsen. I det omfang vores internationale forpligtelser forhindrer dette, vil Venstre arbejde for at få dem ændret”, skriver Troels Lund Poulsen på Venstres officielle hjemmeside.
Det vækker bekymring for retssikkerheden hos Zinat Maqsudi.
– Det er jo absurd. Jeg havde ikke hørt, at Venstre vil gøre statsborgerskabet betinget. Statsborgerskab bør nemlig skabe tryghed og stabilitet, og jeg ser det som bekymrende, hvis reglerne bevæger sig i en retning, hvor det ikke længere er en stabil og sikker status, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
