Hvad bliver konsekvenserne for klimaet, miljøet og statskassen, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet og bliver en del af EU’s militær?
Det står der ikke et ord om i regeringens lovforslag om at afskaffe forbeholdet.
Det siger sig selv, at krige og militære øvelser koster rigtig mange penge og har ødelæggende konsekvenser for både klimaet og naturen.
Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU
Forslaget har netop været i høring hos en række organisationer og bliver førstebehandlet i Folketinget onsdag.
Skal man tro Udenrigsministeriet, der har udarbejdet lovforslaget, så har det “ingen klimamæssige konsekvenser” og “ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser” at afskaffe forbeholdet.
Der bliver heller ikke sat et konkret tal på, hvor meget det vil koste Danmark at blive en del af EU’s militær.
Det er et problem, mener Folkebevægelsen mod EU.
– Lovens konsekvenser for klima, miljø og økonomi bør afklares, inden vi stemmer, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite.
Regeringen har besluttet, at alle regeringsudspil, lovforslag, bekendtgørelser, planer, EU-direktiver og EU-forordninger skal indeholde en vurdering af konsekvenserne for klima, miljø og natur.
“Et godt grundlag for en politisk beslutning indeholder en vurdering af initiativets påvirkning på samfundet som en helhed, herunder påvirkninger på klimaet, miljøet og naturen”, skriver regeringen blandt andet i sin vejledning i, hvordan og hvorfor klima- og miljøkonsekvenserne skal kortlægges, før der vedtages ny lovgivning.
Folkebevægelsen mod EU tvivler på Udenrigsministeriets påstand om, at det ikke har nogen konsekvenser for klimaet eller miljøet at afskaffe forsvarsforbeholdet og tilslutte Danmark EU’s militær.
Susanna Dyre-Greensite mener, at EU’s krav om mere oprustning, flere øvelser og mere dansk involvering i konflikter og krige i udlandet vil betyde, at Danmarks CO2-udledning vil stige.
– Det siger sig selv, at krige og militære øvelser koster rigtig mange penge og har ødelæggende konsekvenser for både klimaet og naturen.
Folkebevægelsen mod EU forudser, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde yderligere pres på danske øvelsesarealer som Oksbøl. Oksbøl består samlet af 6.370 hektar og er foruden et militært øvelsesareal også miljø- og naturmæssige særlige områder med 5.765 hektar udpeget som natura 2000-arealer, og over 3.000 hektar er egentlige habitatnaturtyper. Disse miljø- og naturmæssige konsekvenser bør fremgå af bemærkningerne, mener Susanna Dyre-Greensite.
– Krig er noget af det, der udleder allermest CO2. Både produktion og anvendelse af våben udleder tonsvis af CO2. Krig er destruktivt og smadrer både samfund og klimaet. Bomber og missiler sviner, både når de bliver produceret, når de bliver affyret, og når samfund skal genopbygge de bygninger, der bliver smadret. Bygninger, der bliver smadret, skal genopbygges. Det kræver især cement, der er noget af det mest klimaskadelige.
– Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, og vi bliver en del af EU’s militær, bliver vi tvunget til at opruste. Lissabon-forfatningen forpligter landene til konstant at forbedre sine militære kapaciteter. I dag kan regeringen vælge, om de vil opruste eller ej. Et flertal af politikerne har for nylig valgt at opruste. Disse politikere kan vælgerne udskifte ved næste folketingsvalg og kræve nedrustning. Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, og Danmark bliver en del af EU-militæret, vil vi fremover være tvunget til at opruste – uanset hvilken regering der sidder, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.
Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, bliver Danmark blandt andet tilsluttet EU’s såkaldte forstærkede militære PESCO-samarbejde, der har til formål at sikre konstant oprustning i EU-landene.
PESCO har blandt andet – i samarbejde med våbenindustrien – iværksat en række oprustningsprojekter. Eksempelvis en militær drone, en angrebshelikopter og et kampfly – der med garanti vil forurene klimaet, når det er færdigudviklet.
Og det er ikke kun miljø- og klimakonsekvenserne, der mangler en opregning af forud for folkeafstemningen. Vælgerne må gå til stemmeurnerne den 1. juni med én mere uklarhed.
Regeringen vil nemlig heller ikke på forhånd oplyse vælgerne om, hvad de økonomiske konsekvenser vil være af at afskaffe forsvarsforbeholdet og tilslutte Danmark EU’s militær.
I lovforslaget om folkeafstemningen er der ikke en opgørelse over de økonomiske konsekvenser for samfundet – og hvem der skal betale.
– Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært at lave en præcis oversigt over alle udgifter. Men jeg har ingen forståelse for, at regeringen ikke engang har forsøgt at udarbejde et overblik over bare nogle af de økonomiske konsekvenser, det selvfølgelig vil have for Danmark at tilslutte sig EU-militæret. Det betyder, at vælgerne skal stemme den 1. juni uden at vide, hvor store udgifterne bliver for samfundet, og hvor pengene skal findes, siger Susanna Dyre-Greensite.
Hun mener, at regeringen bør opstille forskellige scenarier og eksempelvis oplyse, hvilke af EU’s nuværende militære operationer man ønsker at tilslutte sig – og komme med et overslag på, hvor meget det vil koste.
Det er jo ikke gratis af udsende soldater. Eksempelvis har forsvarsminister Morten Bødskov netop oplyst til Folketinget, at det vil koste 415 millioner kroner at indsætte en dansk kampbataljon i Baltikum i seks måneder i NATO-regi.
I lovforslaget om folkeafstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet oplyser Udenrigsministeriet, at Danmark – hvis forbeholdet afskaffes – skal være en del af EU’s militære operationer og deltage i EU’s såkaldte Fredsfacilitet samt EU-Satellitcenter og i EU’s forstærkede militære PESCO-samarbejde og i EU’s Forsvarsagentur – men uden at sætte beløb på, hvor meget det koster.
Folkebevægelsen mod EU har selv taget initiativ til at sende et høringssvar til loven om folkeafstemningen.
EU-modstanderne var nemlig slet ikke inviteret til at deltage i høringen om lovforslaget.
– Folkebevægelsen mod EU var ikke officielt inviteret til at afgive høringssvar til regeringens lovforslag. Det var derimod EU-tilhængerne i Nyt Europa og Tænketanken Europa. Det giver en skævvridning i debatten og lovarbejdet. Vi opfordrer regeringen til at lytte mere til den store del af befolkningen, som er EU-kritiske, og til de organisationer, som repræsenterer dem, siger Susanna Dyre-Greensite.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
tak f godt overblik. Er helt afklaret omkring min stemme. Selve temaet er selvfølgelig interessant men timingen er rigtig dårlig stil, ja nærmest sjofel og ytringerne fra især venstres ledelse er til at få kvalme af.
Log ind for at svareVi kan lige teste, om @arbejderen læser kommentarsporet ved at pointere en stavefejl på linje 9. Der skal nok stå ‘Der bliver heller IKKE sat et konkret tal på’ 🙂
Log ind for at svareTak for det 🙂 det får vi rettet!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
