En ny tid er kommet
105 danske specialsoldater fra Frømandskorpset og Jægerkorpset tager i denne måned til Mali, hvor de skal træne militærstyrets væbnede styrker.
De danske styrker skal være en del af den fælleseuropæiske specialoperationsstyrke Task Force Takuba, der er underlagt Frankrigs Operation Barkhane, der har til formål at bekæmpe terrorisme i Mali.
– De danske specialoperationsstyrker skal rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker og gøre dem i stand til selv at kunne håndtere truslen fra terrorgrupperne i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen, da regeringen fremsatte sit forslag om at sende danske soldater til Mali.
Mange af de grupper, som den danske regering og Malis militærstyre har udråbt som terrorister, er i virkeligheden oprørsgrupper med en vis opbakning i lokalbefolkningen.
Helge Ratzer, Århus mod Krig og Terror
Men konflikten i Mali er langt mere nuanceret end at stemple de grupper, der gør væbnet modstand mod militærstyret, som terrorister, mener den danske fredsbevægelse.
Terrorister eller oprørere?
– Mange af de grupper, som den danske regering og Malis militærstyre har udråbt som terrorister, er i virkeligheden oprørsgrupper med en vis opbakning i lokalbefolkningen. Mange af oprørsgrupperne er udtryk for befolkningens utilfredshed med militærstyret. Mange etniske grupper – blandt andet i Nordmali – er i flere år blevet undertrykt af Malis regering. Derfor støtter mange i Mali oprørsgruppernes kamp mod styret, siger talsperson for Århus mod Krig og Terror, Helge Ratzer, til Arbejderen.
– Hvis vi bliver ved med at støtte Malis regime militært, så sender vi civilbefolkningen i armene på oprørsgrupper og terrorister, påpeger han.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er antallet af terrorgrupper i Mali vokset i løbet af de otte år, Frankrig har været militært til stede i landet, og de militante islamistiske grupper har ekspanderet deres tilstedeværelse til det centrale Mali, oplyser forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til Enhedslistens Eva Flyvholm.
Læs også
Regeringen mener, at situationen ville være værre, hvis der ikke var udenlandske soldater i Mali.
“Det er vanskeligt at gisne om, hvad der ville være udfaldet, hvis ikke adskillige lande og organisationer havde haft det omfattende og bredspektrede engagement i Sahelregionen. Det er regeringens vurdering, at situationen i så fald ville have været markant værre, end tilfældet er nu”, skriver forsvarsministeren.
Konflikten kan ikke løses militært
Helge Ratzer mener ikke, at flere soldater og mere militær er løsningen på konflikten i Mali:
– Konflikten kan ikke løses militært. Danmark har været militært til stede i Mali siden 2014. Siden da er konflikten bare blevet værre og værre. Det begynder at ligne et nyt Afghanistan. Hvis konflikten skal løses, kræver det dialog med dem, som den danske regering og Malis militærstyre har udråbt til terrorister.
– Der er brug for at tage helt anderledes fat på problemerne. Der er ikke brug for mere militær, men for at sætte ind med humanitære indsatser som uddannelse og arbejde til civilbefolkningen, siger Helge Ratzer.
Overgreb mod civile
De sikkerhedsstyrker, som dansk militær nu skal træne og samarbejde med, er berygtede for systematiske overgreb og drab på civile i Mali.
En analyse fra Det Internationale Fredsinstitut, IPI, advarer om, at militærstyrets sikkerhedsstyrker begår udenomsretlige drab og overgreb på civile. Krænkelser af menneskerettighederne er med til at nære nyt liv til den radikalisering og ekstremisme, som de danske styrker skal ned for at bekæmpe.
FN’s uafhængige ekspert på menneskerettighedssituationen i Mali, Alioune Tine, advarede i august om, at militærjuntaens sikkerhedsstyrker begår overgreb mod civile.
– Det er foruroligende, at civile også lider under vold fra de forsvars- og sikkerhedsstyrker, der ellers burde komme dem til undsætning, sagde FN’s menneskeretsekspert den 6. august 2021 efter et besøg i Mali.
Af erklæringen fremgår det, at FN’s fredsbevarende styrke i landet har dokumenteret mindst 43 henrettelser begået af regeringsstyrker mellem den 1. april og 30. juni sidste år.
Ikke første gang
Beslutningen om at sende danske soldater til Frankrigs Operation Barkhane blev truffet af et flertal i Folketinget i maj sidste år. Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Uffe Elbæk stemte imod.
Danmark sender også et transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA, der samarbejder med den franske mission. Denne udsending har kun været behandlet Udenrigspolitisk Nævn, hvor også Enhedslisten var positiv.
Det er langtfra første gang, at Danmark sender soldater til Mali. Både i 2014, 2017 og 2019 sendte Danmark et militært transportfly til Mali. Og i 2016 sendte Danmark 60 specialsoldater til Mali. I 2019 og 2020 sendte Danmark to transporthelikoptere og 70 soldater til Mali.
I forbindelsen med beslutningen fremlagde Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en vurdering af trusselsniveauet mod de danske soldater. FE vurderer, at “danske styrker, der støtter internationale operationer, vil være attraktive mål for angreb fra militante islamister”. Truslen kommer især fra vejsidebomber.
Har hyret private lejesoldater
Mali bliver styret af en militærjunta, der kom til magten ved et militærkup i 2020.
Læs også
Militærjuntaen har hyret et privat russisk militærfirma – Wagner-gruppen – der udsender lejesoldater til konfliktområder. I december sidste år indførte EU sanktioner mod Wagner-gruppen, fordi de har været involveret i tortur og drab i flere af de lande, de har været til stede i – herunder Libyen og Den Centralafrikanske Republik.
For næsten fire måneder siden spurgte Venstres udenrigsordfører ind til netop Wagner-gruppens tilstedeværelse i Mali. Udenrigsministeren har endnu ikke svaret på spørgsmålet.
I det omfang de danske styrker deltager i operationer, hvor der bliver taget fanger, vil fangerne blive overdraget til Malis militærjunta.
Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til Enhedslistens Eva Flyvholm.
Ministeren er tryg ved, at Mali har underskrevet internationale aftaler, der forpligter myndighederne i landet til at overholde menneskerettigheder og FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Har trænet militær kupmager
Danmark har tidligere trænet en malisk officer, der var en del af kuppet i Mali i 2020. Officeren deltog i efteråret 2017 i et fem-dages seminar om strategisk kommunikation i Danmark, oplyser Forsvarsministeriet.
Så da Malis militær i august 2020 afsatte landets demokratisk valgte præsident ved et kup, kunne militæret med hjælp fra Danmark komme effektivt ud med sit budskab om nødvendigheden af kuppet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
