Kommentar
Dansk våbenindustri skal spille en langt mere aktiv rolle i oprustningen af Ukraine.
Sådan lyder visionen fra den danske regering, der vil gøre det lettere for dansk våbenindustri at oprette fabrikker, der producerer militært udstyr i Ukraine, hjælpe til med at vedligeholde militært udstyr, indgå partnerskaber med våbenindustrien i Ukraine og få testet udstyr i krigen mod Rusland.
Ambassade stilles i våbenindustriens tjeneste
Den danske ambassade i Ukraines hovedstad Kyjiv er et vigtigt omdrejningspunkt i dansk våbenindustris fremstød i Ukraine.
Formålet med ambassadens samarbejde med den danske våbenindustri er, at “Øge den danske forsvarsindustrielle tilstedeværelse i Ukraine til gavn for krigsindsatsen på kort og lang sigt”, samt “Afdække og forfølge opstående markedsmuligheder” og hjælpe den danske våbenindustri i at navigere i et “stærkt udfordrende miljø, blandt andet risiko for korruption”.
Lige nu er der et stort uudnyttet potentiale i Ukraine. Dansk forsvarsindustri kan levere langt mere, end den gør i dag.
Joachim Finkielman, direktør, DI Forsvar & Sikkerhed
Samtidig har Erhvervsstyrelsen gjort det muligt for danske våbenfirmaer at få støtte til etablere sig i Ukraine.
– Danmark har allerede indkøbt materiel til det ukrainske forsvar direkte fra den ukrainske forsvarsindustri, og med den forsvarsindustrielle hub på ambassaden i Kyjiv går vi nu skridtet videre. Nu styrker vi danske virksomheders mulighed for også at samarbejde mere direkte med den ukrainske forsvarsindustri, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den danske ambassades samarbejde med våbenindustrien skal være operativt inden årets udgang.
Våbenindustrien glæder sig over, at ambassaden nu bliver stillet til rådighed for dem.
– Vi har været med til at udarbejde det nye setup i forhold til, hvordan ambassaden kan blive bedre til at sætte dansk forsvarsindustri i spil i Ukraine. Den danske ambassade kan blandt andet hjælpe med at åbne døre og skabe kontakt mellem dansk og ukrainsk forsvarsindustri. Og ambassaden kan være med til at skabe rammerne og mulighederne for, at forsvarsvirksomheder i de to lande kan gøre flere ting sammen, forklarer direktøren for våbenindustriens lobbyorganisation, DI Forsvar & Sikkerhed, Joachim Finkielman til Arbejderen.
Han håber på, at de nye servicemuligheder på ambassaden vil betyde flere ordrer til dansk våbenindustri.
– Lige nu er der et stort uudnyttet potentiale i Ukraine. Dansk forsvarsindustri kan levere langt mere, end den gør i dag, mener Joachim Finkielman.
Hjemvendt fra kæmpe våbenmesse i Ukraine
En række danske våbenfirmaer er netop vendt hjem fra den ukrainske våbenmesse ”Defence Industries Forum”, der løb af stablen fra den 1. til 5. oktober.
Joachim Finkielman var blandt de repræsentanter for den danske våbenindustri, der var i Ukraine.
– Formålet var at skabe grobund for produktion og investeringer i forsvarsprodukter til Ukraine. Danske forsvarsvirksomheder mødtes med Ukraines forsvarsindustri, Ukraines militær og ministre og embedsfolk på højt plan, fortæller Joachim Finkielman, der selv var med i Ukraine.
I Ukraine mødtes han med præsident Zelensky, og den danske våbenindustri underskrev en aftale med Ukraine om at være i tæt dialog om, hvordan dansk våbenindustri kan levere på Ukraines behov.
Den store messe i Ukraine tiltrak våbenfirmaer fra 30 lande. Den danske delegation var suverænt den største: 26 danske våbenfirmaer deltog i den enorme våbenmesse i Ukraine.
– Ukraine lægger ikke skjul på, at de meget gerne vil teste vestlig teknologi i krigen mod Rusland. Når Ukraines militær bruger dansk teknologi, er det med til at produktudvikle dansk forsvarsindustris produkter og dermed gøre dem mere attraktive, uddyber Joachim Finkielman.
Han ønsker ikke at fortælle, hvilke danske virksomheder der deltog i den ukrainske våbenmesse.
– Det er vi ikke åbne omkring af sikkerhedsmæssige årsager. Vi vil ikke risikere, at de bliver generet, forklarer Joachim Finkielman.
Det danske våbenfirma Terma er flere gange blevet blokeret af Palæstina-aktivister, der modsætter sig våbeneksport til Israel.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har udarbejdet en liste med syv temaer, hvor dansk våbenindustri kan byde ind med sine produkter: Luftforsvar og flykapaciteter, minerydning, maritime kapaciteter, autonome og ubemandede systemer, vedligeholdelse og logistik, kommandokontrol, kommunikation og cyberteknologi, udrustning af soldater.
Den danske regering har afsat 1,75 milliarder kroner til at købe stort ind til Ukraine hos blandt andet dansk våbenindustri de næste to år.
Lægger ordrer direkte hos Ukraines våbenindustri
Den danske regering nøjes ikke længere med at donere militært udstyr til Ukraine.
Nu vil regeringen opbygge Ukraines våbenindustri og involvere sig direkte i Ukraines våbenproduktion ved blandt andet at købe våben, der er produceret i Ukraine, til Ukraine.
Regeringen har afsat 1,3 milliarder kroner fra Ukraine-fonden til at købe militært udstyr direkte hos Ukraines våbenindustri.
Regeringen har allerede købt 18 Bohdana-artillerisystemer, der er betalt af Danmark, men produceret i Ukraine.
Artiklen fortsætter…
I sidste måned var forsvarsminister Troels Lund Poulsen i Ukraine, hvor han besøgte ukrainske våbenfirmaer, der producerer langtrækkende droner til Ukraines hær.
– Det er stadig vigtigt, men ikke længere tilstrækkeligt, udelukkende at sende militære donationer til Ukraine. Vi er nødt til samtidig at investere direkte i Ukraines forsvarsindustri. Det gjorde vi, da vi for få måneder siden investerede i 18 Bohdana-artilleripjecer, hvoraf de første otte nu allerede er leveret. Det glæder mig meget, at EU-kommissionen anerkender den såkaldt danske model og nu opfordrer andre medlemsstater til også at investere direkte i Ukraines forsvarsindustri, forklarer forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Han uddyber:
– Danmark går forrest ved at gennemføre donationer af våben direkte fra den ukrainske forsvarsindustri. Det styrker ukrainernes evne til selv at producere præcis de våben, der efterspørges, siger Troels Lund Poulsen.
Den danske våbenindustris lobbyorganisation glæder sig over øget dansk støtte til oprustningen af Ukraine – men kunne godt tænke sig, at der falder flere ordrer af til de danske våbenproducenter.
– Vi vil forsøge at få så meget dansk teknologi og produktion som muligt med, når regeringen vedtager danske donationer til Ukraine, forklarer Joachim Finkielman.
Han uddyber:
– Regeringen har eksempelvis lige investeret mange penge i ukrainsk-byggede artillerisystemer. Næste gang, Danmark investerer i ukrainske kanoner til frontlinjen, kan det være, at den skal indeholde dansk teknologi. Der findes faktisk virksomheder i Danmark, der er dygtige til at producere sensorer, så kanonerne kan ramme rigtigt. Det er vigtigt, at regeringen også bringer dansk teknologi på banen, når der investeres i ukrainsk forsvarsindustri.
Danmark er blandt de lande i verden, der – målt pr. indbygger – har doneret flest penge til indkøb af våben og andet udstyr hos den danske og internationale våbenindustri.
Ud af de foreløbig mere end 50 milliarder kroner, som den danske stat har brugt på at købe våben og andet militært udstyr til Ukraines militær, er mere end fire milliarder kroner endt i lommerne på den danske våbenindustri.
En af de danske våbenvirksomheder, der har nydt godt af krigen i Ukraine, er droneproducenten Sky-Watch, der i 2023 tjente 71 millioner kroner efter skat – næsten 15 gange så meget som året før.
Beslaglagte russiske penge
Den danske regering bruger ikke kun danske penge til at opruste Ukraine. Regeringen bruger også russiske midler.
I sidste måned blev den danske regering udnævnt af EU-kommissionen til at stå i spidsen for at uddele 2,9 milliarder kroner til Ukraines våbenindustri. De penge er en del af de midler, som EU har beslaglagt fra enkeltpersoner, virksomheder og myndigheder i Rusland.
Stor interesse
Samarbejdet mellem danske og ukrainske våbenfirmaer har været længe undervejs.
I marts rejste 40 danske våbenfirmaer sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Kyjiv for at mødes med Ukraines våbenindustri samt en række ukrainske ministre.
Da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i august afholdt Industridage, deltog 12 ukrainske våbenproducenter.
Øget samarbejde med Ukraines våbenindustri er en del af at booste danske våbenfirmaer. I maj inviterede den danske regeringen til dialogmøde med 85 investorer og repræsentanter fra våbenindustrien.
“Den danske forsvarsindustri omsætter årligt for milliarder af kroner. Men der er potentiale til mere”, skriver regeringen blandt andet.
De seneste tal for våbenindustriens omsætning i 2023 er endnu ikke klar. Men Joachim Finkielman vurderer, at omsætningen lander på fem milliarder kroner. Og de næste par år vil omsætningen stige endnu mere, forventer han.
– Med det, der sker i branchen i øjeblikket, og med den intensitet, så tror jeg, at omsætningen vil blive fordoblet inden for de næste to-tre år, lyder det fra Joachim Finkielman.
Statsministeren: Ingen røde linjer
Samtidig med at regeringen og dansk våbenindustri er klar til at booste Ukraines våbenproduktion, gav statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning udtryk for, at det vil være nødvendigt at gøre op med såkaldte “røde linjer” i krigen mellem Ukraine og Rusland.
– Jeg er uenig i den lidt teoretiske tilgang, som dominerer dele af den offentlige debat. Der opstilles røde linjer. Våben doneres, men må ikke bruges i et fuldt selvforsvar, som reelt kan presse Rusland tilbage. Og de våben, der er nødvendige, for at Ukraine kan vinde krigen, er stadigvæk ikke at finde i Ukraine. Ingen kan vinde en krig med en arm på ryggen, sagde Mette Frederiksen.
Hun fortsatte:
– Der er kun én mulig udgang af den her krig. Og det er, at Ukraine vinder. For at lykkes med det så behøver ukrainerne vores fly, vores våben, vores militære viden, vores investeringer i den ukrainske forsvarsindustri og vores økonomiske støtte. Hvis vi ikke yder det, der er nødvendigt, så svigter vi vores ansvar.
Statsministeren advarede om, at Rusland ikke vil stoppe med Ukraine. Derfor krævede hun endnu flere penge til opruste Danmarks militær:
– Der er ikke nogen grund til at tro, at Rusland stopper med Ukraine. Rusland vil fortsætte, indtil de selv bliver stoppet. Vi bruger nu i Danmark mere end to procent af vores BNP på forsvar og sikkerhed. Lad mig være ærlig og sige det direkte: Vi får behov for mere. For at kunne forsvare os selv og vores eget land. Og bidrage til beskyttelsen af vores alliance i NATO. Vi må alle her i Folketinget være klar til at prioritere og betale de nødvendige regninger, også i fremtiden.
Og så lovede Mette Frederiksen, at regeringen vil arbejde for at styrke våbenindustrien i EU, når Danmark i 2025 overtager EU’s formandskab.
– Her vil krigen i Ukraine selvfølgelig være det vigtigste sammen med arbejdet for at styrke en egentlig europæisk forsvarsindustri, men der bliver også meget andet at tage fat på, sagde statsministeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
