Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
”Dansk og international økonomi udviser tegn på afmatning efter centralbankernes markante pengepolitiske stramninger siden begyndelsen af 2022.”
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne fra formandskabet for De økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, i deres rapport Dansk Økonomi efteråret 2023, som blev offentliggjort tirsdag den 10. oktober.
I USA og Danmark er den økonomiske vækst dog forsat høj, ligesom beskæftigelsen i Danmark er fortsat med at stige henover sommeren.
Når vismændene alligevel taler om en vis afmatning i dansk økonomi, er det fordi, den økonomiske vækst i Danmark udelukkende er skabt af medicinalindustrien, mens resten af økonomien er begyndt at udvise tegn på stagnation.
Vismændene vurderer samtidig, at beskæftigelsen i Danmark ligger cirka 90.000 ansatte over det såkaldte strukturelle niveau, hvorfor de anbefaler, at finansloven for næste år strammes for ikke at øge det lønmæssige pres på arbejdsmarkedet.
Det strukturelle niveau er ikke en målbar størrelse, men det er en vurdering af hvor mange, der kan ansættes uden, at der kommer et for stort lønpres på arbejdsmarkedet. Derfor er der også en vis usikkerhed om, hvor det strukturelle niveau ligger. Vismændene peger selv på, at den strukturelle beskæftigelse, de har beregnet, kan være undervurderet.
Det er heller ikke sådan, at medicinalindustriens økonomiske vækst er med til at øge presset på arbejdsmarkedet.
For som vismændene noterer i rapporten, så bliver en stor del af medicinalindustriens produktion nemlig produceret i udlandet, mens overskuddet bliver registreret i Danmark, på grund af at udviklingsarbejdet og ejerskabet ligger her.
Kritik af anbefaling
Vismændenes anbefaling om at stramme op på næste års finanslov møder da også hård kritik fra fagbevægelsens medlemmer af De Økonomiske Råd.
“De økonomiske vismænd forventer stilstand i den del af økonomien, der ikke er drevet af medicinalindustrien i 2023-2024, men anbefaler alligevel, at finanspolitikken strammes i forhold til det planlagte. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er ikke enig i, at det er tid til at stramme op”, hedder det i en udtalelse fra FH til vismandsrapporten.
FH peger desuden på, at det er afgørende, at der fortsat er plads til de lønmodtagere, der har stået udenfor arbejdsmarkedet, og som netop har fået foden indenfor.
En stor del af de nye på arbejdsmarkedet er indvandrere, hvorfor FH betegner den udvikling som noget af det bedste, der sket for integrationen. Herudover er udvidelsen af arbejdsstyrken med til at gøre dansk økonomi mere robust på længere sigt ifølge FH, fordi det øger det samlede udbud af arbejdskraft.
– Det vil først og fremmest gavne den enkelte, men vil også være en stor gevinst for virksomhederne og for samfundsøkonomien, udtaler den nyvalgte formand for FH, Morten Skov Christiansen.
Råd til mere velfærd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er også uenig i, at økonomien er overophedet i den grad, som vismandsrapporten vurderer, ligesom AE er uenig i, at det er nødvendigt at stramme finanspolitikken.
Faktisk er der ifølge AE både plads til og behov for at bruge flere penge på velfærd allerede næste år, selv hvis politikerne ønsker at føre en neutral finanspolitik, der ikke øger presset i økonomien.
AE henviser blandt andet til medicinalindustriens betydning for væksten og anfører, at uden den er økonomien snarere i bakgear. Samtidig peger AE på, at de kommende år er karakteriseret ved, at de store generationer forlader
arbejdsmarkedet og i stigende grad bliver plejekrævende.
– I vores øjne er der ikke behov for en opstramning af finanspolitikken. Set i lyset af den igangværende afmatning og det voksende plejebehov indenfor velfærdsområderne, mener vi tværtimod, at der er plads til højere offentligt
forbrug i 2024, end det regeringen lægger op til (i finansloven, red.), udtaler Michael Rosholm, der er økonomiprofessor ved Århus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Arbejdsmarkedet er ikke så presset
AE forventer heller ikke, at faldet i beskæftigelsen bliver så stort som de 20.000 og 27.000, som vismændene forventer over de næste to år. AE mener derudover, at den strukturelle beskæftigelse kan være ”betydeligt undervurderet”, og henviser til en tidligere analyse fra tænketanken selv.
– Vi forventer, at en større del af beskæftigelsesfremgangen de seneste år er en varig forbedring af det strukturelle beskæftigelsesniveau, udtaler Michael Rosholm, og han forklarer, at det kan have betydning for, hvor godt økonomerne forventer, at økonomien bliver i fremtiden.
– Problemet med at undervurdere den strukturelle beskæftigelse er, at det har betydning for, hvor stort det finanspolitiske råderum bliver beregnet til at være. På den måde kan det få konsekvenser for den førte politik, forklarer Michael Rosholm.
I øjeblikket er der store overskud på cirka 90 milliarder kroner om året i den offentlige sektor i Danmark. Er det blot udtryk for, at Danmark befinder sig i en midlertidig højkonjunktur, eller er det udtryk for, at det strukturelle niveau er
hævet, og vi derfor kan bruge overskuddet til mere velfærd.
Jo højere den strukturelle beskæftigelse vurderes at være jo mere normalt eller strukturelt er overskuddet, og jo mere vil økonomerne acceptere, at vi kan bruge af overskuddet til enten velfærd eller skattelettelser.
Sund dansk økonomi
Vismændene vurderer, at dansk økonomi både frem til 2030 og til 2050 er sund, selv om vismændene har nedjusteret, hvor god økonomien er i fremtiden.
De har beregnet, at den såkaldte holdbarhedsindikator, HBI, er på 0,3 procent af bruttonationalproduktet. Det betyder ifølge vismændene, at man permanent kan hæve de offentlige udgifter eller sænke skatterne med ni milliarder kroner om året, uden at det giver en dårlig økonomi målt ud fra budgetlovens rammer.
Det er vel at mærke efter, at der er sat penge af til at opfylde de politiske aftaler i forhold til at øge forsvarsudgifterne samt til at realisere den politiske aftale om den grønne omstilling.
Vismændene gør dog også opmærksom på, at der er stor usikkerhed om mange af forudsætningerne i fremskrivningen, samt at vurderingen ikke skal ses som en fremskrivning af økonomien, men den skal snarere betragtes som et varslingssystem. Vismændene gør også opmærksom på, at regeringen i deres seneste fremskrivning har beregnet sig frem til en HBI på 1,5 procent.
Vismændene peger på, at en stor del af forskellen mellem vismændene og regeringen ligger i, at regeringen regner med en større strukturel beskæftigelse end vismændene som følge af den stigende pensionsalder.
Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor
Vismandsrapporten afviser, at der er belæg for, at de ansatte arbejder mindre som statsministeren for nylig har harceleret over, hvilket glæder ROCKWOOL Fonden, fordi det er i overensstemmelse med konklusionerne i fondens egen rapport.
– Faldende arbejdstid er ikke det akutte problem, som det bliver gjort til. Det er til gengæld manglen på hænder visse steder i det offentlige, udtaler Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom i ROCKWOOL Fonden.
Hun efterlyser en mere dynamisk og fleksibel løndannelse på det offentlige arbejdsmarked i stil med, hvad vismændene efterspørger.
– Lønniveauet i det offentlige følger ikke lønniveauet på det private arbejdsmarked. Det fungerer så længe, der er hænder nok. Men når der ikke er det længere, bryder systemet sammen. Der er vi nu, understreger Mia
Amalie Holstein.
Velfærden under pres
Kommunernes Landsforening (KL) fokuserer i deres kommentar til vismandsrapporten også på fremtidens arbejdsmarked i den offentlige sektor.
– Vismændene peger på, at tilpasningen på arbejdsmarkedet sker gennem løndannelsen, men den offentlige sektor kan ikke konkurrere med den private sektor i et lønkapløb. Og derfor vil velfærden blive sat under enormt pres, udtaler Kristian Vesselbo, der er administrerende direktør i KL.
KL gør opmærksom på, at vi ser ind i en fremtid med stort pres på den offentlige velfærd, drevet af, at vi heldigvis lever længere, og forventninger til velfærd stiger i takt med, at vi som samfund bliver rigere.
Men når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele, er det nødvendigt, at vi både fagøkonomisk og politisk tager den svære samtale om, hvad vores velfærdssamfund i den situation skal kunne levere, konkluderer Kristian Vesselbo, der samtidig oplyser, at den offentlige løndannelse var en af de centrale debatter på rådsmødet tirsdag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
