Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur, men mange af de positive træk i økonomien er også af varig karakter.
Der er rekordmange i beskæftigelse, stort overskud på betalingsbalancen – den økonomiske udveksling med omverden, og den offentlige sektors økonomi udviser overskud både i dag, i 2030 og på langt sigt ud i fremtiden. Og det gælder den offentlige økonomi renset for effekten af konjunkturerne – den såkaldte strukturelle saldo.
Det er den gennemgående konklusion i rapporten Dansk Økonomi efteråret 2024 fra formandskabet i Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, der blev offentliggjort tirsdag den 8. oktober.
Anbefaler strammere finanspolitik
Alligevel peger vismændene på, at regeringen bør stramme finanspolitikken.
– I en højkonjunktur er der samfundsmæssige risici ved at føre ekspansiv finanspolitik. Det kan eksempelvis gøre dansk økonomi mere sårbar, hvis vi rammes af et udefra kommende økonomisk tilbageslag, forklarer overvismand Carl-Johan Dalsgaard.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der er medlem af de økonomiske Råd, mener, at vismændenes konklusion er forkert. AE mener tværtimod, at risikoen for ubalancer overdrives i rapporten, ligesom AE påpeger, at vismændene ikke anviser et eneste sted, hvor en sådan ubalance er til stede.
AE konstaterer derudover:
– De offentlige finanser er overholdbare, og bruger man ikke råderummet, vil overholdbarheden stige. Vismændene plejer at mene, at offentligt forbrug og skatter skal udvikle sig jævnt. Derfor mener AE, at det giver mening at øge det offentlige forbrug løbende.
AE konstaterer samtidig, at hvis det offentlige forbrug skal øges i takt med den demografiske udvikling i samfundet, vil det have en positiv finanseffekt – altså øgede udgifter.
Stor beskæftigelse øger lønpres
Gennem de sidste ti år er beskæftigelsen vokset med omkring 400.000, og vismændene vurderer i dag, at de 300.000 er en varig forbedring af beskæftigelsen, hvor knap halvdelen er udenlandske statsborgere, hvor hovedparten skønnes at have et længerevarende ophold i Danmark.
Vismændene peger på, at stor efterspørgsel efter arbejdskraft kan risikere at føre til en såkaldt løn-pris-spiral, som kan føre til ubalancer i økonomien. Men de understreger samtidig, at det er en naturlig del af markedsmekanismerne, at højere priser forringer konkurrenceevnen og reducerer udlandets efterspørgsel efter danske varer.
– Lønstigninger og en gradvis tilpasning via lavere eksport er dermed ikke i sig selv et samfundsøkonomisk problem, konkluderer vismændene.
Dansk Metal, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, læser da også vismændenes rapport som, at der er plads til højere lønninger.
Danmark har gennem de seneste år haft et overskud i samhandlen med omverden på cirka 10 procent af den samlede danske produktion, BNP.
Ifølge analysen vil den unge miste 1,2 millioner kroner i livsindkomst, hvis de tager en erhvervsuddannelse, hvilket svarer til at miste tre års erhvervsindkomst.
Det er et langt større overskud end de seks procent, som EU anser som maksimalt for en økonomi i balance. Og på nær 1998 har der været overskud på betalingsbalancen siden starten af 1990’erne. Resultatet er, at Danmark er gået fra at have en nettogæld på cirka 60 procent af landets BNP i starten af 1990’erne til en nettoformue på 50 procent i år.
Vismændene forventer, at der i de kommende år vil ske en forbedring af reallønnen og dermed af købekraften og efterspørgslen på varer.
I øjeblikket er det ifølge vismændene kun inden for det private arbejdsmarked, at lønudviklingen har hentet tilbageslaget fra den høje inflation.
De noterer, at både inden for det offentlige arbejdsmarked og blandt pensionisterne er der stadig et efterslæb.
Danmarks Statistik har her i efteråret offentliggjort, at den samlede A-indkomst (som du betaler skat af) i 2023 kun steg i takt med inflationen i forhold til 2022, hvor den samlede A-indkomst derimod faldt med cirka fem procent i forhold til 2021.
Bedre offentlig økonomi
Vismændene vurderer, at den offentlige økonomi frem mod 2030 er blevet forbedret siden deres sidste prognose, og en væsentlig del af forbedringen kommer fra øgede selskabsskatter.
De øgede selskabsskatter kommer i forlængelse af, at danske virksomheder i stigende grad benytter sig af produktion og handel af varer uden for Danmarks grænser, hvilket øger deres overskud og dermed også deres skattebetaling i Danmark. Det har der ikke været taget højde for i tidligere beregninger.
Ifølge budgetloven må den offentlige saldo renset for konjunkturerne maksimalt have et underskud på en procent i hvert af årene frem mod 2030, og i 2030 må det maksimalt være på 0,5 procent.
Den offentlige saldo vil ifølge vismændene have et overskud gennem alle årerne, og i 2030 vil overskuddet lande på en kvart procent af BNP, hvilket betyder, at den offentlige saldo i 2030 ifølge vismændene vil ligge på 64 milliarder kroner over budgetlovens mål.
Forskellen mellem budgetlovens målsætning og det forventede resultat bliver normalt omtalt som det økonomiske råderum.
Den gode offentlige økonomi fortsætter også i årene fremover og vismændene vurderer, at den offentlige sektors økonomi vil udvise et overskud, der svarer til 44 milliarder kroner om året.
Vismændene understreger dog, at resultaterne ud i fremtiden selvfølgelig er behæftet med usikkerhed, så de anbefaler, at politikerne ikke bruger det forventede overskud allerede nu.
Til gengæld gør vismændene også opmærksom på, at prognoserne for, hvor stort overskuddet på den offentlige sektors saldo bliver, gennem flere år har vist sig at være for lave.
Skal pensionsalderen fortsat stige?
Vismændene har lavet beregninger på, om det er økonomisk holdbart at stoppe med at lade pensionsalderen stige. De er nået frem til, at et fuldstændigt stop for indekseringen af pensionsalderen i forhold til levetiden vil gøre, at den offentlig økonomi ikke længere er holdbar ud i fremtiden.
Derimod vurderer de, at forslaget fra pensionskommissionen til en lempeligere aldersindeksering “synes foreneligt med holdbare finanser”.
– Hvordan aldersgrænsen og de øvrige betingelser for folkepensionen skal indrettes, er et politisk spørgsmål. Den omfatter blandt andet overvejelser om fordelingshensyn både mellem forskellige generationer og inden for hver generation. Men det er vigtigt, at eventuelle ændringer, som politikerne beslutter, medfører, at finanspolitikken stadig er holdbar, konkluderer overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Erhvervsuddannelser – kan det betale sig?
Vismændene noterer, at der i rapporten præsenteres en ny empirisk analyse, som finder, at det er forbundet med økonomiske omkostninger både for den enkelte og for samfundet, hvis en ung, der er på vippen, vælger en erhvervsuddannelse i stedet for at tage en gymnasial uddannelse.
Ifølge analysen vil den unge miste 1,2 millioner kroner i livsindkomst, hvis de tager en erhvervsuddannelse, hvilket svarer til at miste tre års erhvervsindkomst.
Analysen og dens resultater får imidlertid en hård kritik af både AE, Dansk Metal og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Den gennemgående kritik af analysen er, at den bygger på gamle data fra 1990’erne.
– Arbejdslivet ser i dag helt anderledes ud end i 1990’erne. De unge står over for andre valg og muligheder, og vi kan ikke tillade os at navigere efter et gammeldags kort, står der i rapporten.
Hvis vi fortsætter med at bruge forældede data til at rådgive dem, risikerer vi at sende dem ned i en blindgyde – og samtidig forstærker vi en skadelig forestilling om, at erhvervsuddannelser er mindre værd.
– Jeg håber, at både politikere, forældre og ikke mindst de unge selv kan se, at disse konklusioner ikke er relevante i dag, udtaler Morten Skov Christiansen, formand for FH.
Han peger samtidig på, at i forbindelse med den grønne omstilling har Danmark tværtimod brug for flere faglærte, så det også rent samfundsmæssigt vil være en blindgyde at svække erhvervsuddannelserne.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.