Kommentar
Dansk Metal foreslår at bruge to milliarder kroner på at styrke erhvervsuddannelserne og uddanne flere faglærte smede, mekanikere, industriteknikere, detailuddannede, elektrikere og tømrere. Uddannelserne udgør toppen af de faglærte profiler, der skal bruges til at komme i mål med den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Metal.
De to milliarder skal tages fra SU’en for kandidatstuderende, der i stedet skal have mulighed for optage lån og arbejde mere ved siden af studierne. Pengene skal bruges på blandt andet nyt top moderne udstyr og bedre løn- og ansættelsesvilkår for underviserne, som kan være med til at gøre det at tage en faglært uddannelse mere tillokkende.
Forbundsformand Claus Jensen udtaler, at det er drastiske, men også helt nødvendige tiltag, hvis det skal lykkes Danmark at reducere CO2-udledningen med 70 procent, som politikerne har forpligtet sig til.
– Politikerne skal tage hårdere fat, hvis vi skal lykkes med de grønne målsætninger. Ellers står vi pludselig og mangler dygtige faglærte til at føre ambitionerne ud i livet, siger Claus Jensen og fortsætter:
– Der er mange gode planer og intentioner, men sandheden er jo, at det slet ikke kan lade sig gøre at lave den grønne omstilling i Danmark, hvis vi ikke får mange flere faglærte. Så bliver den ikke til noget.
Pres på SU fra flere sider
Forslaget om, at kandidatstuderende finansierer studietiden med SU-lån eller job, er ikke nyt. Både borgerlige partier og arbejdsgiverorganisationer har luftet tilsvarende tanker om at omlægge eller direkte skære i SU’en.
Det Konservative Folkeparti afviser således ikke at kandidatstuderende skal til at tage lån for at gøre deres uddannelse færdig.
– Vi synes, det er et godt forslag at omlægge ydelsen de sidste år af kandidatuddannelsen og lave en låneløsning i stedet, siger konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard til Sjællandske Medier.
Venstre og Socialdemokratiet afviser ideen, mens Dansk Folkeparti er helt med på at afskaffe SU-delen på kandidatuddannelserne på universiteterne og også på at overføre de penge, der spares på den konto til en styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Hos arbejdsgiverorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI) er der luftet tilsvarende tanker.
I marts måned 2021 fremlagde Dansk Erhverv uddannelsesudspillet “Et fremtidssikret uddannelsessystem – der løfter alle”, der blandt andet indeholdt forslag om at kandidatstuderendes SU omlægges til et lån.
DI er parat til at gå videre end det, og lade de studerende på alle de videregående uddannelser klare sig på lån. I mandags kunne man læse på DI’s hjemmeside, at en SU-reform skal “øge arbejdsudbuddet og skaffe penge til kvalitetsløft af uddannelser.”
Den sociale arv
I oktober måned sidste år havde Rasmus Pilegaard Petersen, daværende formand for Djøf Studerende, Mathias Botoft Hansen, talsperson for STEM Students i Ingeniørforeningen og forperson i DM Studerende, Sidsel Tønder Koudahl, et fælles indlæg i Altinget.dk.
Her advarer de mod at pille ved SU’en, som sikrer et økonomisk fundament gennem hele uddannelsessystemet:
“Det er en stærk værdi og grundsten i den danske velfærdsstat og Danmark som vidensnation, at økonomi ikke må være forhindring for, hvor langt du kan komme med dine evner og motivation.”
De slår videre et slag for at bevare SU’en, fordi den kan hjælpe studerende fra hjem med forældre uden en lang videregående uddannelse eller lav indkomst til at bryde den sociale arv.
“Den første forskel kan være svær at udligne, men den økonomiske forskel kan vi gøre noget ved,” konstaterer de tre skribenter, der mener, at SU til kandidater er en investering, som bliver betalt tilbage til staten igen, når de får arbejde.
Rasmus Pilegaard Petersen, Mathias Botoft Hansen og Sidsel Tønder Koudahl henviser til undersøgelser fra Djøf, DM og IDA, der viser, at en omlægning til en lånebaseret kandidat vil ramme børn fra ikke-akademiske hjem hårdere end børn af akademikerforældre, og skriver:
“Unges mulighed for at gennemføre en kandidatuddannelse skal ikke afhænge af deres villighed til at optage lån eller størrelsen på forældrenes pengepung. Det vil det i høj grad komme til, hvis SU på kandidatuddannelsen omlægges til lån.”
Adgangsbegrænsning på gymnasierne
Tilbage til Dansk Metal, der skriver, at der alene i industrien kommer til at mangle 116.000 faglærte i 2030, hvis Danmark skal leve op til de politiske besluttede klimamål. 20 år senere vil den grønne omstilling kræve 745.000 årsværk, heraf 40 procent faglærte, viser en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Derfor kan det blive nødvendigt at begrænse optaget på en gymnasial uddannelse, mener forbundet, og anbefaler, at 30 procent af en årgang bør tage deres ungdomsuddannelse på en erhvervsskole. I dag er det 20 procent.
– Vi skal have modet til at lede de unge mennesker derhen, hvor samfundet har behov for dem. Vi har bildt os ind, at al uddannelse er god uddannelse, men hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så er en faglært uddannelse i mange tilfælde bedre end en tur på gymnasiet, siger formand Claus Jensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
