Dansk EU-formandskab vil sætte turbo på oprustning og deregulering
Den danske regering gør det til sine hovedmål at "opbygge magt" og føre Draghi-rapportens "regelforenkling" for erhvervslivet ud i livet, når Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli.
Europaminister Marie Bjerre har fremlagt den køreplan for EU's udvikling, som regeringen vil arbejde for under sit EU-formandskab.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Europaminister Marie Bjerre har fremlagt den køreplan for EU's udvikling, som regeringen vil arbejde for under sit EU-formandskab.
Fuld turbo på oprustning, opbygning af våbenindustrien og fælles EU-militær.
Europaminister Marie Bjerre fremlagde i sidste uge sit arbejdsprogram“Et stærkere Europa i en verden i forandring”, der indeholder de politiske hovedprioriteter, som regeringen vil arbejde for, når den overtager EU-formandskabet den 1. juli.
Tiden er til, at vi skal opbygge magt. Ellers kan vi ikke spille en rolle i verden i dag.
Marie Bjerre, europaminister
Ministeren lagde ikke fingre imellem i hendes præsentation af arbejdsprogrammet.
– Det er vores opgave at gå forrest og skabe et markant stærkere Europa politisk, økonomisk og militært […] Tiden er til, at vi skal opbygge magt. Ellers kan vi ikke spille en rolle i verden i dag. Derfor skal vi ruste Europa økonomisk og teknologisk og militært. For vi lever i en verden i forandring. Der er krig på vores kontinent, lød budskabet fra Marie Bjerre.
Blandt det danske formandskabs hovedprioriteter er at arbejde for, at EU senest i 2030 skal kunne forsvare sig selv.
Kurs mod krigsøkonomi
Kommunistisk Parti advarer om, at det danske formandskab er med til at fortsætte EU’s kurs mod oprustning og krigsøkonomi.
– Det er helt klart, at det danske formandskab har oprustning som hovedprioritet. Alt underlægges militarisering. Formandskabet vil presse på for, at EU får en egentlig krigsøkonomi. Vi kan se konturerne af et egentlig militært-industrilelt kompleks, siger Svend Erik Christensen fra Kommunistisk Partis EU-udvalg til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er kun våbenindustrien, der kommer til at tjene på formandskabet politik. Mens velfærden og den grønne omstilling bliver taberne. En del af regningen skal finansieres af fælles lån. Lån som vi, vores børn og børnebørn kommer til at hænge på. Vi ved, at de fælles EU-lån, der blev optaget under coronaen, snart skal betales tilbage. Og det kommer til at sluge 20 procent af EU’s budget. Så lån til militarisering vil også kræve, at Unionens kommende budgetter skrues op.
Konkret vil den danske regering lancere et “milliardprogram” til den europæiske våbenindustri, så der i højere grad bliver produceret våben og højteknologisk militært udstyr i Europa.
Regeringen vil også sikre, at det såkaldte EDIP-program, der skal opbygge våbenindustrien i EU, bliver vedtaget.
Herudover vil regeringen sikre, at initiativerne i EU’s 6000 milliarder kroner store oprustningplan “ReArm Europe” bliver ført ud i livet, og at ideerne i Hvidbogen om Europæisk Forsvarsparathed 2030 bliver til virkelighed, fremgår det af arbejdsprogrammet for det danske formandskab.
Herudover vil regeringen fjerne såkaldte byrder og barrierer, så der hurtigere kan oprustes i Europa.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Fælles lån og nedskæringer skal finansiere våbenindkøb
Det danske EU-formandskab vil også “lette byrder” for erhvervslivet.
– Det er blevet for dyrt og for bøvlet at drive virksomhed i Europa. Vores produktivitet er kun 80 procent af den amerikanske. Vores økonomiske vægt og styrke globalt er udfordret. Alt det kræver, at Europa står stærkere, mener europaminister Marie Bjerre.
Konkret vil det danske formandskab rydde op i eksisterende EU-lovgivning og sikre, at fremtidig lovgivning ikke er til unødig gene for virksomhederne.
Regeringen vil blandt andet gøre det lettere for virksomhederne at bruge arbejdskraft over grænserne.
Det skal ske ved at indføre en “frivillig digital erklæring for udstationering af medarbejdere med henblik på at sikre reelle byrdereduktioner for europæiske virksomheder” og revidere udbudsdirektiverne.
Flere af de tiltag, der skal styrke regeringens tiltag, ventes at blive debatteret, allerede når EU’s beskæftigelsesministre mødes i Aalborg den 7. og 8. juli.
Input fra erhvervslivet
I sidste måned var Europas største erhvervslobbyorganisation, BusinessEurope, og en række andre topledere for erhvervsorganisationer fra hele Europa i København.
På topmødet “anviste erhvervslederne konkrete anbefalinger til det kommende danske EU-formandskab” og overrakte deres hovedprioriteter for, hvordan EU skal udvikle sig under det danske formandskab, til erhvervsminister Morten Bødskov.
Foto: DI
– Konkurrencedygtige virksomheder er en forudsætning for at løse de geopolitiske og samfundsmæssige udfordringer, som Europa står overfor. EU skal hurtigst muligt implementere sin strategi for det indre marked og forenkle lovgivning for at tage fat på de grundlæggende årsager til Europas manglende konkurrenceevne, mener præsident for BusinessEurope Fredrik Persson.
Herudover skal EU-formandskabet sikre en hurtig ratificering af handelsaftalerne med Mercosur og Mexico.
– BusinessEurope regner med, at det kommende danske formandskab vil fremme det brede partnerskab, der er nødvendigt for at imødegå de historiske udfordringer, som EU står overfor, siger Fredrik Persson.
Kravet om et opgør med regler og krav til de europæiske virksomheder er oprindeligt fremsat af de store virksomheder og deres lobbygrupper i EU.
BusinessEurope og klubben for lederne af Europas største industriledere – European Round Table – har siden 2022 kæmpet for at få afskaffet “overflødige” love og regler.
I februar 2023 vedtog den europæiske kemiindustris hovedorganisation CEFIC en udtalelse på et lukket møde i den belgiske by Antwerpen med deltagelse af blandt andre EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen. Kort efter blev den såkaldte Antwerpen-erklæring underskrevet af 1200 store virksomheder og deres lobbyorganisationer.
Essensen i erklæringen er, at hele EU’s nuværende lovgivning skal tjekkes for, om der er regler eller love, der – ifølge erhvervslivet – generer erhvervslivet unødigt. Herudover skal al fremtidig lovgivning automatisk tjekkes for, om det hæmmer erhvervslivets konkurrenceevne unødigt.
Erhvervslivet jubler over udsigten til deregulering
Dansk Erhverv fremhæver især nødvendigheden af at styrke det indre marked for både varer, tjenester og kapital samt reducere de administrative byrder for virksomhederne.
– Det er nu, vi skal gå fra skåltalerne om Draghi-rapporten til at levere de konkrete løsninger, der gør livet lettere for erhvervslivet, så europæiske virksomheder kan trives og skalere. Derfor skal Danmark sætte alle kræfter ind på at levere konkrete byrdelettelser for virksomhederne gennem reel forenkling og deregulering. Og vi skal holde Europa-kommissionen op på målsætningen om at nedbringe administrative byrder for erhvervslivet med 25 procent og 35 procent for små- og mellemstore virksomheder, siger Nikolaj Juncher Wædegaard, underdirektør i Dansk Erhverv.
Også Dansk Industri kræver “store reformer” med udgangspunkt i de kontroversielle EU-rapporter, der lægger op til færre regler.
– Europa står i en skæbnestund. Der er krig på kontinentet og historisk usikkerhed om den globale handel og en stærkt udfordret konkurrenceevne. Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der skal til. Draghi og Letta har i deres rapporter anvist retningen, nu skal vi bare følge den. Det er ikke let, for der skal gennemføres store reformer. Men der er en plan. Vi mangler ikke flere analyser. Situationen kræver handling, mener administrerende direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.
DI har oprettet sin egen temaside med sine krav til formandskabet og udviklingen i EU.
Bevægelser advarer
Faglige organisationer og klima- og miljøbevægelser advarer i et fælles opråb om at afskaffe love og regler, der eksempelvis beskytter natur, sundhed og arbejdsmiljø, hvilket erhvervslivet og det danske EU-formandskab ser som “byrder”.
De mange organisationer understreger blandt andet, at:
“Fødevaresikkerhed, folkesundhed, social beskyttelse, arbejdstagerrettigheder og arbejdsregler, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse er ikke reguleringsmæssige byrder – de er selve grundlaget for et velfungerende, modstandsdygtigt og retfærdigt samfund”.
De fortsætter:
“At prioritere visse virksomheders snævre interesser over offentlighedens interesser er hverken acceptabelt eller bæredygtigt som en økonomisk strategi […] Selv om forenkling af procedurer kan forbedre effektiviteten, er der en voksende og meget reel risiko for, at denne dagsorden kan føre til deregulering af EU’s væsentlige sociale, miljømæssige, demokratiske og menneskeretlige beskyttelse, som nogle aktører i industrien betragter som ‘byrdefuld’.”
Bevægelserne og organisationerne vil med folkefesten fortælle politikerne om, hvilke opgaver, de mener, er vigtige at arbejde med under det danske formandskab. Derfor vil der til folkefesten blandt andet være taler for fred og imod EU’s mindsteløn.
Regeringen har afsat 400 millioner kroner til at afholde formandskabet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Erik Christensen fra Kommunistisk Partis EU-udvalg til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er kun våbenindustrien, der kommer til at tjene på Formandskabet politik. Mens velfærden og den grønne omstilling bliver tabererne. En del af regningen skal finansieres af fælles lån. Lån som vi, vores børn og børnebørn kommer til at hænge på. Vi ved, at de fælles EU-lån, der blev optaget under coronaen snart skal betales tilbage. Og det kommer til at sluge 20 procent af EU’s budget. Så lån til militarisering vil også kræve, at unionens kommende budgetter skrues op.
Men på trods af ovennævnte fakta, påstår den neoliberale krigsregering som bekendt at Danmark har en superøkonomi, og at der er råd til både gigantoprustning og velfærd. Til at bakke denne påstand op, har den senest annonceret et råderum på 58 mia. kr. (hvoraf det meste, 45 pct. vil gå til oprustningsudgifter.)
Men den “grønne” omstilling vil kanonsikkert blive taber.
Hele svineriet er nemlig baseret på økonomisk vækst, som ifølge regeringen muliggør, at der er “råd til det hele.”
Økonomisk vækst, det vil sige øget CO-2 udledning. Regeringen roser sig af, at den er på vej mod opfyldelse af CO- reduktions målet på 70 pct. i 2030. Der er en masse manipulation med hvordan den når frem hertil, herunder eksport af CO-2 som den ikke indregner, indfasning af tungt metal udledende elbiler , højest usikre CO-deponerings udsigter længere nede i økosfæren, dvs. nedfejning af CO-2 ind under gulvtæppet, osv.
Og samtidigt stiger CO-2 indholdet i atmosfæren med rekordfart, bilismen står for ca. 20 pct. af den samlede CO-2 udledning, og danskerne kører og drøner i bil som aldrig før. Det kan jeg selv som cyklist gennem mange år, og det i den grad, bevidne. Den danske bilstand er da også, ifølge Mobility Danmark, steget med kanonfart fra 2,200,000 i 2012 til 2,800,000 i 2022. Og har ifølge de nyeste tal rundet 3 millioner køretøjer. Så bilindikatoren stemmer jo ikke overens med regeringens klima-glansbillede, eller danskernes påståede klimaomsorg for den sags skyld. Regeringen roser sig endvidere af at dødstallet på de danske veje er faldet. Det tror også pokker, det er livsfarligt at færdes på de danske veje, så langt de fleste ikke-bilister, primært cyklister er naturligvis blevet skræmt væk.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
