Et af de vigtigste de vigtigste prestigeprojekter for det danske EU-formandskab, bliver mødt af massiv kritik fra danske og internationale menneskerets- og flygtningeorganisationer.
Den danske regerings ambitioner om at få vedtaget et nyt asylsystem i EU, efter dansk forbillede, får hårde ord med på vejen af Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International og Det Europæiske Råd for Flygtninge (ECRE), der er en paraplyorganisation for 122 europæiske organisationer på asylområdet.
– Det danske formandsskabs prioritet om at “bekæmpe ulovlig migration ved at sikre en effektiv kontrol af EU’s ydre grænser” giver anledning til alvorlig bekymring, siger Julia Zelvenska til Arbejderen.
Hun er juridisk rådgiver i asylsager hos Det Europæiske Råd for Flygtninge (ECRE), der er en paraplyorganisation for 122 europæiske organisationer på asylområdet.
– Det danske formandskab lover at respektere de grundlæggende rettigheder, men baner samtidig i sit arbejdsprogram vejen for en betydelige krænkelser af rettighederne for mennesker på flugt, uden at tage hensyn til de mange bekymringer, som menneskeretsorganisationer har givet udtryk for. Især er det danske formandskabs målsætning om at gøre fremskridt med forslaget om “sikre lande” bekymrende, fortsætter Julia Zelvenska.
Det danske formandsskabs Danmarks prioritet om at “bekæmpe ulovlig migration ved at sikre en effektiv kontrol af EU’s ydre grænser” giver anledning til alvorlig bekymring.
Julia Zelvenska, Det Europæiske Råd for Flygtninge
Det europæiske asylnetværk er især bekymrede over, at det danske formandskab vil lukke EU’s grænser yderligere – men samtidig ikke lægger op til dialog eller lovgivning, der skal forhindre yderligere krænkelser af asylansøgernes menneskerettigheder.
– Det danske formandskabs fokus på partnerskaber med vigtige tredjelande på migrationsområdet mangler henvisning til menneskerettighedssituationen i disse lande. Hvis sådanne partnerskaber ikke har fokus på flygtninges grundlæggende rettigheder, vil fremtidige politikker føre til øget lidelse, manglende værdighed og andre menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, advarer Julia Zelvenska.
Asylansøgere skal ud
Udlændinge- og integrationsministeriet lægger ikke skjul på, at “Danmark fører an i arbejdet for nyt europæisk asylsystem“.
Kaare Dybvad Bek – der indtil september var udlændinge- og integrationsminister – bebudede, at han vil bruge det danske formandskab til at få vedtaget nye regler i EU, der åbner op for endnu flere tvangsudvisninger af asylansøgere i EU.
– Det er vigtigt, at vi i fællesskab ser på nye og innovative løsninger på den irregulære migration, samtidig med at de enkelte medlemslande får værktøjerne til at kunne tilbagesende udlændinge, som ikke har lovligt ophold i EU, understreger Kaare Dybvad Bek.
Læs også
Det er helt i tråd med regeringens arbejdsprogram for det danske EU-formandskab, der slår fast, at:
“Formandskabet vil arbejde for at fremme forhandlingerne om forslagene vedrørende det EU-retlige begreb ‘sikkert tredjeland’ og etableringen af en fælles liste over sikre oprindelseslande på EU-plan i asylprocedureforordningen, så reglerne i større omfang kan anvendes af medlemsstaterne til at imødegå EU’s udfordringer med irregulær migration”.
Konkret vil Danmark og EU-kommissionen gøre det nemmere for EU-landene at smide asylansøgere ud af EU til såkaldte “sikre tredjelande”.
Konkret vil EU gøre det lettere for medlemslandene at udvise asylansøgere til tredjelande uden for EU. Det vil betyde, at kan EU-lande afvise langt flere asylansøgere og langt hurtigere end i dag.
EU lægger vil udsende asylansøgere til såkaldt “sikre lande” – på trods af risiko for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Det betyder, at asylansøgere kan sendes til lande som eksempelvis Tunesien, – på af, at den tunesiske regering har støttet voldelige og kollektive udvisninger af afrikanske migranter fra syd for Sahara til Libyen og Algeriet.
EU vil bl.a. bruge sin ulandsstøtte til at lægge økonomisk pres på især fattige lande i Afrika til at tage imod afviste asylansøgere. Konkret lægger EU-kommissionen op til at gøre EU’s udviklingstøtte til verdens fattige lande afhængig af, om landene er villige til at tage imod asylansøgere.
Samtidig vil EU gøre det muligt at oprette udrejsecentre til afviste asylansøgere uden for EU’s grænser.
“Sikre tredjelande” er ikke sikre
EU-kommissionen har udarbejdet en liste over lande, man anser for såkaldt “sikre tredjelande”, som asylansøgere kan udvises til.
Ifølge EU’s definition er et “sikkert oprindelsesland” et land, hvorfra 20 procent eller færre får asyl i EU.
Det vækker bekymring hos det europæiske asylnetværk, ECRE:
– Listen over sikre lande er baseret på uklare vurderingskriterier. Det kan forhindre personer, der har behov for beskyttelse, i at få beskyttelse. Og det kan underminere retten til asyl i henhold til EU-lovgivningen samt medlemsstaternes internationale forpligtelser, advarer Julia Zelvenska fra ECRE.
Og ECRE står ikke alene med sine bekymringer.
Den 1. juli i år – samme dag Danmark overtog formandskabet for EU – offentliggjorde Amnesty International sammen med 51 andre menneskerets- og flygtninge- og ulandsorganisationer – en fælles appel, der advarer Danmark og de øvrige EU-lande om at de lande som EU anser som “sikre tredjelande” i virkeligheden ikke er sikre.
“Alene det faktum, at op til 20 procent af dem, der søger om international beskyttelse fra disse lande, bliver anerkendt som flygtninge, indikerer, at disse lande faktisk ikke er sikre for alle. På trods af dette vil EU fremskynde behandlingen af asylansøgninger fra statsborgere fra disse lande under den antagelse, at deres ansøgninger sandsynligvis er ubegrundede”, skriver organisationerne blandt andet i deres fælles appel.
Underminerer flygtninges rettigheder
Forslaget vækker vrede og bekymring hos danske flygtninge- og menneskeretsorganisationer som Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp.
EU’s bestemmelser om “sikre tredjelande” underminerer den individuelle vurdering af asylansøgninger, og øger risikoen for, at individuelle sårbarheder og beskyttelsesbehov risikerer at blive overset, hvis en asylansøger fremover per definition kan få afvist sin ansøgning, hvis han / hun kommer fra et såkaldt sikkert tredjeland, advarer organisationerne.
Dansk Flygtningehjælp advarer i sit høringssvar om, at EU-kommissionens forslag vil “… underminere flygtninges rettigheder og muligheder for at opnå beskyttelse”, og uddyber:
“Efter flygtningehjælpens opfattelse er forslaget udtryk for snævre europæiske interesser i at reducere antallet af asylansøgere i EU, ligesom at det fremhæves, at eksternalisering af asylsagsbehandling generelt ikke vil bidrage positivt til et mere humant globalt asylsystem”.
I stedet bør Danmark og EU “vise solidaritet med både flygtninge og fattigere lande ved at understøtte det globale system for flygtningebeskyttelse”, opfordrer Dansk Flygtningehjælp.
Læs også
Også Amnesty International advarer om, at EU’s forslag risikerer at underminere adgangen til asyl.
– I stedet for at bruge uendelig tid og ressourcer på at aflæse sit ansvar til andre lande, bør EU investere i sine egne asylsystemer og lade asylansøgere begynde at genopbygge deres liv, siger Amnesty Internationals talsperson for migration og asyl, Olivia Sundberg Diez.
Hun uddyber:
– Disse forslag er endnu et kynisk forsøg på at unddrage sig EU’s ansvar for beskyttelse af flygtninge og flytte det over på lande med færre ressourcer og mindre kapacitet til at tilbyde varig beskyttelse. At sende mennesker til lande, som de ikke har nogen tilknytning til, ingen støtte og ingen fremtidsudsigter i, eller som de måske kun har været kortvarigt på gennemrejse, er ikke kun kaotisk og vilkårligt, men også ødelæggende på det menneskelige plan.
– Lad os være klare: Denne revision vil svække adgangen til asyl i Europa yderligere, forringe folks rettigheder og øge risikoen for tilbagesendelse og udbredt vilkårlig tilbageholdelse i tredjelande – især i lyset af EU’s stadig mere åbenlyse manglende evne til at overvåge og opretholde respekten for menneskerettighederne i sine partnerlande.
Asylpolitik handler også om salg af teknologi og profit
Da den daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek mødtes med sine kollegaer og EU-landenes justitsministre til uformelt ministerrådsmøde i København den 22. juli var det helt store tema nye og innovative løsninger, der skal bekæmpe såkalt “irregulær migration”.
EU’s grænseovervågning er nemlig en kæmpe industri.
Den europæiske overvågningsindustri har store økonomiske interesser i tæt bevogtede og militariserede grænser og i at udruste EU’s grænsepoliti og sælge højteknologisk udstyr til overvågningen af EU’s grænser.
I The Frontex Files blev det afsløret, at EU’s grænseagentur, Frontex har holdt stribevis af møder med over 100 lobbyister fra store våben- og overvågningsfirmaer som Airbus, Thales, Leonardo, Glock og Heckler & Koch.
Varmekameraer, natkikkerter, sensorer der kan opsnappe signaler fra mobiltelefoner, varmesøgende kameraer, droner, hjerteslagsdetektorer, ubemandede miniubåde, 3D-radarer og 360 grader-kameraer.
Overvågningen af EU’s ydre grænser bliver mere og mere højteknologisk. Og det bliver sværere og sværere for flygtninge og migranter at komme til Europa for at søge asyl og beskyttelse fra krig, krise og forfølgelse.
Lige nu er mere end 120 millioner mennesker i verden på flugt fra krige, konflikter og fattigdom.
Det er tolvte år i træk, at antallet af mennesker på flugt stiger, og igen i år har antallet af mennesker, der er blevet tvunget på flugt af krig, konflikt og forfølgelse, nået historisk nye højder, viser en ny rapport fra FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR).

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


